HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL AMALIE BEKKEVOLD
Kristiania, 10. Dec.
[1838.]

   [ -- -- ] Du er
mig
god nok som Du er, min hulde forstandige
Kjæreste; men hvad Dannelse Du -- vel at mærke uden at tabe
din Naturlighed og at blive affecteret -- kan erhverve, er natur-
ligviis Gevinst for din Aand og vil skaffe baade dig Selv og mig
som din Mand mange Glæder i det Tilkommende, NB just ikke
i Himlen mener jeg, men i det Liv, vi skulde føre sammen Hjerte
ved Hjerte, og da især, om det bliver imellem Mennesker, der
just ikke ere vore Aandslige.

   Jeg vil da med den Oprigtighed, jeg skylder Dig, sige Dig, at
den første Betingelse for at skrive smukke Breve (som en Mar-
quise de Sevigné og Rahel v. Ense) har Du allerede, nemlig en
naiv, letbevægelig, ugenert Aand, der ikke slæber sig stivt hen-
gjennem Linjerne, men afpræger sig let med enhver Bøjning i
Tankegangen. Vittighed mangler Du heller ikke, troer jeg, men
jeg gjør ikke synderlig af den hos Piger.
[ -- -- ]

   Her har
[ -- ]
siddet og tøvet mig en heel Time bort, saa jeg neppe
har fem Minutter tilbage, om jeg vil have dette afsted idag. Jeg
tilgiver ham det for hans Godhjertigheds Skyld.

   I Løverdags var jeg hjemme om Aftenen, hvor jeg læste i min
Marryat -- om Søndag Formiddag kom Tydskeren Fein til mig
efter en 7 Dages Overreise fra London til Drøbak. Han har 18
Kister med forskjellige Sager med sig, sin Formue, og vil saa
nedsætte sig her. Sig Far og Moer, at han seer rask og vel-
tilmode ud. Han har i Sommer været i Skotland, England, paa
Helgoland, og 1 à 2 Nætter skjult i Hamburg.

   Kongen er i Torsdags reist fra Stockholm. Vor Skjebne er i
hans Haand, idetmindste om vi skulle forenes snart og paa Landet.
Hvor det bliver -- bliver jeg din lykkelige, lyksalige

Henrik.

d.V,b.1,s.220   TIL KIRKEDEPARTEMENTET
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE