| TIL AMALIE BEKKEVOLD
|
Søndag Eftmddg.
[5. august 1838.]
Dette, kjæreste Amalie, skriver jeg et Par Timer efter Ind-
lagte, og i min Ensomhed. Jeg har sendt Bud efter Deres Fader
paa et Glas Porter for dog at kunne tale om Dem, og det al-
vorligt. Der var intet Brev med Posten; altsaa stoler jeg og
venter paa Deres Moder. Jeg længes efter hende, skjøndt jeg
vel under hende et langt Hvilerum for hendes huuslige Byrder.
Amalie, smukke ungdommelige Amalie, skal De engang blive som
hende? O ikke saa nedbøjet, om saa -- hvilket Gud give! -- skal
skee, at jeg skal afvende Livets Sorger fra Deres skjønne Sjel.
|
| d.V,b.1,s.208 |
Ved den Alder kan Kjærlighed endnu være lykkelig. Og min
Følelse for Dem er af den Art, at mit Hjerte, skjøndt sandseligt
og med sit Blod, slaaer fyrigere ved Tanken om Deres Aande-
lige og Indre end ved Synet af den Ynde, som har fortryllet mit
Blik. Jeg kan ikke give Slip paa den, skjøndt den ikke gjør mig
lykkelig under den qvælende Uvished om hvordan den i Tiden
vil blive besvaret. Det er vist, at min Kjærlighed for Dem, hul-
deste Amalie, gjør mig bedre og giver mig et Had til alt Andet
end hvad der kan behage Deres rene Sjel.
Jeg satte Pennen til denne Side, fordi den Tanke faldt mig
ind, at mine lidenskabelige men inderligt oprigtige Udbrud kunde
synes Dem som udrundne af den Tro, at jeg havde nogen Ret
til Deres Hjerte. Elskede, nei -- De er fri. Jeg vilde mindst
af Alle øve nogen Vold paa Deres Følelser. Medlidenhed er
mig ikke nok. Jeg forlanger, hvad De ikke kan give uden De
har den fuldeste Tro til mig og Deres Følelser have taget den
Retning -- jeg forlanger mine Følelser besvarede saaledes at
vore Sjele ere eet, vor Glæde og Sorg fælleds. O Amalie, jeg
føler den umaadelige Kraft min Aand vilde faae, naar den havde
en saadan Himmel at tye til. Min Muse vilde faae et ukjendt
Sving, og Amalie skulde dele mine Triumpher, Amalie
"den Perle, jeg har funden
ivaar paa vilden Strand,
reen som Demantens Vand,
som Graad fra Engels Øje runden."
Jeg afbrydes af Besøg -- Amalie, huldeste, sødeste Pige Lev-
vel! Gud velsigne Dig og bevare Dig for din trofasteste, var-
meste VenHenr.W --
P. S. Jeg er i saadan Angst for at Peter Holm, til hvem jeg
addresserede det første Brev (under Æresløfte om Taushed) ikke
skal have været i Mos, at jeg nu midt paa Natten er staaet op
for at bede Dem i saa Tilfælde1 at vise Deres Onkel denne
Bemyndigelse til at modtage Brevet. Ellers behøver jo ikke
Deres Onkel at være iblandet mit Hjerteanliggende.
Godnat, kjære Amalie! Godnat! Kom mig ihu den Aften, De
har faaet dette ihænde!
hw.
|
| d.V,b.1,s.209 |
TIL AMALIE BEKKEVOLD
1 tilbake I saa Tilfælde vises Deres Onkel kun dette Postscriptum. |
| BLA BAKOVER |