HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL KIRKEDEPARTEMENTET
Christiania 20de Februar 1836.
Til
den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke-
og Underviisnings-Væsenet.
   Idet Undertegnede giver sig den Ære med ærbødigst Anbe-
faling at oversende to underdanigste Ansøgninger betræffende
Ullensagers residerende Capellanies og Throndhjems Hospitals-
kald ledigværende Embeder, bilægges de med følgende:

d.V,b.1,s.200      1) Testimonium publicum, -- 2) Det juridiske Facultets Respon-
sum, -- 3) Erklæring fra Professor Hersleb betræffende Udtrykket
i Testimoniet: "spreta juvenili levitate, -- 4 & 5) to Attester fra
de medecinske Professorer Skjelderup og Holst, og -- 6) med
Erklæring fra min befalede Sagfører.

   Om dette sidste Bilag, tillader Undertegnede sig at nære det
Haab, at det vil give de høje Vedkommende, der have næret
Formening om at endelig Dom først maatte indhændes før Under-
tegnede kunde blive at indstille, baade Anledning og Grund til
at ændre denne, idet nemlig Oplysning om Sagens langvarige
Beskaffenhed ikke før har været præsteret. Og i Forbindelse
med denne Omstændighed, der ikke kan falde Undertegnede til
Last, tillader jeg mig at gjøre opmærksom paa, at det ikke er
vedkommende Departement ubekjendt, at jeg, efter Tilbud om
Acqviesceren ved Underretsdommen, som ikke er mig grave-
rende, nu saaledes nødtvungen færdes inden Retterne. Det
Haarde i herfor at lade mig i mine arbeidsdygtigste Aar frem-
deles lide under en Suspension af mine Supplicantadkomster paa
en ubestemt længere Tid, haaber jeg da ligger saa klart for
Øinene, at det kongelige Departement og Regjering visselig vil
indgaae paa at den ophæves.

   Er end Feilen Undertegnedes ikke før at have produceret Op-
lysning om Sagens Langvarighed, saa har det dog ikke været
muligt før nu, efter at min Advocat havde havt Anledning til
fuldelig at gjøre sig bekjendt med den, at producere nogen til-
forladelig. Men er Sagen af en saadan Beskaffenhed, at videre
Udelukkelse noget nær vil være det samme som en bestandig,
og staaer jeg i et saa tvungent Forhold til dens videre Førelse,
samt dersom det er godtgjort, at jeg har anvendt mine Candidat-
aar til Udvikling i geistlig og anden videnskabelig Henseende:
da tør jeg ogsaa vente og haabe, at jeg i Befordringsvejen ikke
vil sættes tilbage for hvilkensomhelst Yngre, der har havt Navn
og Gavn af Ansættelse medens dette negtedes mig.

Underdanig
Henrik Wergeland.

TIL OSCAR WERGELAND
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE