| TIL CARL F. RIDDERSTAD
|
Eidsvold Præstegaard, 12 Jan. 1834
Endelig -- min kjære Ven Ridderstad -- seer jeg mig istand
til at kunne oversende Publicationen af de Ord om Dig, som
ere min Overbeviisning aftvungne og saa gjerne givne af mit
Venskab. Venskab? -- jeg vilde et andet Ord herfor -- de
Gamles "Fostbrødrelag" helst -- for dette kjære og hæderlige
Forhold, hvori jeg staaer med Dig. Dog have vi endnu ikke
spiist Saltskjepper med hinanden -- vort Møde var snelt som
et Par Dandsendes, usynbart som to Aanders i Luften -- dog
føler jeg noget for dig som maa ligne disses i Inderlighed, og
|
| d.V,b.1,s.158 |
mens jeg har 100 Venner jeg helst "råkar" ved Bægret, klinker
jeg helst med dig i Ord og Tanke. Alligevel, hvor aandigt-be-
hageligt det er mig at være Skjalden Ridderstads Ven, -- jeg
maa erkjende, der er formeget forfængeligt deri til at jeg tør
negte den Følelse af Glæde sit sedlige Fortrin, hvormed jeg
tænker mig Din Godhed, Oprigtighed, Dit Frisind. I disse Hen-
seender er Du min Ven -- siden jeg nu engang skrifter for Dig, --
som kun tre Andre ere det; og, om man engang vil anatomere
mit Hjerte, vil man deri finde et
[Korsblad?] med Navnene: Rid-
derstad -- Daae -- Heltberg -- Latham. (De 2 mellemste Studenter:
især den 1ste en storhjertet Republicaner og Universitetets flin-
keste og braveste; den Sidste en engelsk fellow). Vort Forhold
som Skjalde, saavidt jeg tør sige det -- nu -- det er ejen-
dommeligt; dog maa det kun kaste Glandsen over hiint. Jeg be-
drager mig dog ikke selv, naar jeg siger, at jeg, udenfor disse
særegne inderlige Forhold, har givet mig af med at bedømme
dig som Digter. Jeg indløser et Løfte, dog kun et, der var gjort
mig selv.
[ -- -- ]
[Hoppe] er min Forlægger til en liden Norges
Historie (5 -- 7 Ark) 1ste Hefte, som til samme Tid udkommer
-- det eneste Arbeide jeg kan sige jeg tjener noget paa, da jeg
har 10 Sp. Arket. Jeg har meldt Dig, at en Recension forlængst
var til Morgenbladet indleveret; men har jeg sagt Dig, at den
var forkommet? Den Du nu har, er en ny, frembragt i nødtvun-
gen Hast. Thi det er ikke, som Du ymter om, at jeg vel i Julen
faaer feriere -- nu, min gode Latham besøgte mig vel, og vi vare
lystige nogle Dage -- ; men en Proces med en Procurator, jeg
har beskyldt for Udsugelser m. m., og som nu stunder til Paa-
dømmelse ved første Instanz efter 4, nei 3 Aars Forløb, har
netop siden September plaget mig med de mest sammendyngede
og elendigste Forretninger og Skriverier, og vil plage mig ogsaa
denne Maaned ud, til jeg har mit Indlæg færdigt til at slænge
ind imellem de Thingstude. Da vil jeg feriere; -- er det mig
muligt, vil jeg gjøre en kort Reise over til England eller Frank-
rig; dog bliver det vel England, hvorhen Latham vil have mig
-- og did reise de Fleste af de mange Sjømænd, som byde mig
fri Overfart. Imidlertid faaer mine Ansøgninger om Kald (deri-
mellem Alten-Talvig i Finmarken) prøve sin Lykke. Men jeg er
compromittert; -- gjør man Vanskeligheder, da tænker jeg at hylde
Uafhængigheden bedst ved at kaste mig paa Medecinen.
|
| d.V,b.1,s.159 |
"Digtene" ere endnu ikke udløste af Fangenskabet, da jeg, af
Misnøje med den liden Afsætning -- ihvorvel Subscriptionen
herpaa vil dække Omkostningerne -- ikke har gjort mig syn-
derlig faderlig Omhu for at faae dem fri. Det Publicum som
ynder mine Sager er lidet, men enthusiastisk. Imidlertid finder jeg
saameget at dadle ved hvad jeg har skrevet -- min Feil er Selv-
lærlingens Fejen fra Haanden. Men om det, jeg siger kan staae,
maa Æschylos' Linjer gjælde:
-- Jeg gjerne taler saa
til dem, der mig forstaae.
For Andre er jeg taus.
Maaske giller Du dem for eget Vedkommende, skjøndt mig
synes, at Du, høi som Sommerdagen, er ogsaa klar som den.
Lad mig vide -- er Kong Birger Magnussøns og hans Brødres
Ulykkesfærd behandlet i Sverige? Tag det Emne da til et Sorg-
spil; jeg skal ogsaa prøve derpaa. Dog har Schillers Fiesko ind-
givet mig den Tanke at bruge den prosaiske Stil, men endnu
mere Hensigten at faae dem paa Skuepladsen d. v. s. paa et
Privattheater, for paa det offentlige fordærves vore Øren af en
jydsk Bandes Plappr. Du kan troe det er hyggeligt, at høre
Hakon Jarl og Sigurd Jorsalafar tale "Københaunsk." -- Tænk
dig som Svensk det samme med Birger af Bjälbo eller Siger-
sälle Erik.
Naar Du er i Stockholm og gaaer forbi Argus, saa spørg ham
om han ei har ubenyttede Artikler fra mig. Brug dem da, som
Dig bedst tykkes. Dit Nytaarsimpromptu -- nu, Musen velsigne
Dig derfor med et Digt, hvorefter Aaret maa nævnes. Jeg er
ikke istand at give Dig en Strofe -- Thingstudene have stanget
Organet ind.
Hvad ønske Dig, som, blot Du skriver,
Klenodier fra Himlen river,
og saaer dem ødselt over Muld?
Hvad Hæder Dig, som hædrer Lande?
Aljordens Skatte tør ei blande
sig mellem dine Strenges Guld.
Din
Henr. Wergeland.
|
| d.V,b.1,s.160 |
TIL OLAUS KNUDTZEN
|
| BLA BAKOVER |