HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL JENS CHR. BERG
Eidsvold Præstegaard 11 Octbr. 1833.
Høivelbaarne Herr Justitiarius Berg.
   Deres Høivelbaarenhed tage mig det ikke fortrydeligt op, om
jeg tillader mig ærbødigst og forbindtligst at udbede mig Deres
Tilretteviisning angaaende et Punct i Fædrelandets senere Historie,
som jeg ikke ret veed hvorledes jeg skal udlade mig om i en
"Norges Historie for Almuen", der i Høst skal under Pressen.
Jeg er saameget ængstligere derover, som dette Arbeide, efter
den Lyst at dømme hvormed de forskjellige Almuer have under-
støttet det, ikke vil vorde uden Indflydelse -- den jeg dog aldrig
ønsker det paa Sandhedens Bekostning. Jeg tillader mig derfor
at spørge D. H., som noster summus historicus, om hvorvidt jeg
med Sandhed tør yttre:

d.V,b.1,s.155      -- -- "Vigtigere Indflydelse havde Sjøkrigen med England; thi
da Norges Handel derved gik tilgrunde for Danmarks ensidige
Statskløgts Skyld, blev det klart for mange Nordmænd, at For-
eningen med D. var en Uting. Slig Viisdom, som burde have
været Børnelærdom i Norge forlængesiden, lærte ogsaa den mod
Sluten af dette Aarh: overalt stigende Oplysning og Regjeringens
haardnakkede Vægring af at opfylde Nordmændenes Hovedønsker
at erholde egen Høiskole, en Bank og en Højesteret. Den norske
Løve tilkjendegav ved temmelig lydelig Murren, at den vilde
vaagne. Nordmændene begyndte at see sig om, og saae kun
Fædrelandets Vanære og det gamle Riges Aag og at baade Ræn-
ker og Lænker havde omspundet det altforlænge. Med sorgfuld
Ahnen hørte man i Danmark Normændene synge:



           "Saa vakne vi vel op engang
           og bryde Lænker, Baand og Tvang.

   Fædrelandsvennerne saae sig om efter Redning. De tænkte paa
en Forening med Sverige; men da K. Gustaf ikke vilde ind-
rømme den Frihed, de forlangte: saa sammensvore de sig i
Aanden om ei med Haanden til at gjenreise gamle Norge paa
egne Been, oppebiende alene gunstig Tid til dette Storværk. Den
ædle Prinds Chr: Aug:, som stod i Spidsen for Hæren og den,
formedelst Søkrigen afskaarne Forbindelse med D., oprettede
Regjeringscomission, var udseet til Norges Befrier.(?) Saaledes
stode Sagerne, da Fred. d. 6te besteg Thronen 1808. Han fort-
foer til Norges Ødelæggelse i det fiendtlige Forhold mod Eng-
land. Derved opkom da ogsaa en Krig med Es Bundsforv: Sve-
rige, hvori osv. -- -- --

   Men da Svenskerne fik Veir af hvad de norske Fædrelands-
venner pønsede paa, nemlig paa N's Befrielse ved Chr: Aug: saa
valgte de netop Denne, som de desuden havde lært at agte som
Fiende, til Thronfølger i Sv., under Navn af Carl Aug., i den
Tanke, at Norge af Hengivenhed for Prindsen skulde følge med. (?)
Da de heri fandt sig bedragne, siges Prindsen at have faaet en
brad Død ved enkelte Adelige, som Stockholmerne, der fandt sig
skuffede ved at miste Thronfølgeren, toge blodig Straf over.
(? NB Dette Punctum maa udtrykkes anderledes).

   Et Foreningsbaand fandt de Nordmænd, som samvirkede for
Fædrelandets Frelse, i Selskabet for N's Vel; og den endelige,
d.V,b.1,s.156   hidtil med saamegen Tværhed af den ellers veltænkende Fredrik
afslaaede, Oprettelse af et Universitet i Chnia kunde ikke bringe
de utallige Forurettelser, Norge under Danskevældet havde lidt,
i Forglemmelse. Den var meget mere at betragte kun som en
nødtvungen Firen, forat ikke Baandet skulde briste; thi hiin
langvarige Nægten, trods de klareste Grunde, viste noksom at
denne saakaldte Gave ikke henhører til de frivillige Velgjerninger,
som alene have Fortjeneste. -- -- "
   Saaledes har jeg i mit Udkast. Jeg vilde ønske, at Sandheden
gjennem Deres Høivelbaarenhed kunde tillade mig at beholde
det om Nordmændenes Conspiration eller maaskee blot instinct-
mæssige Overeenskomst, der ikke engang behøvede Conspira-
tionens formalia, og at den maatte erklære, at Opløsningen af
P
[ -- -- ]
med Svenskernes Valg af Chr. Aug. er mere end en
interessent Hypothes.

Ærbødigst
Henr. Wergeland.

TIL CARL F. RIDDERSTAD
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE