HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL KONGEN
Eidsvolds Præstegaard 25de August 1833.
Naadigste Konge!
Henrik Arnold Wergeland,
Candidatus theologiæ, an-
søger underdanigst Deres
Majestæt om naadigst at
maatte vorde beskikket til
Sognepræst for Næsod-
dens Præstegjeld i Agers-
huus Bispedømme.
   Næsoddens Sognekald er et af de ringe-
ste geistlige Embeder i Riget. Underteg-
nede vover derfor, som Candidat i Theo-
logien, underdanigst at ansøge Deres Maje-
stæt om dette Kald, fortrøstende mig til
at besidde ligesaavel Evne som redelig
Villie og varm Lyst til at forestaae Embe-
det, om det naadigst maatte anfortroes
mig, saavel til Deres Majestæts naadigste Tilfredshed som til
Menighedens Bedste.

   Den underdanigst hoslagte Døbeattest udviser, at jeg har op-
naaet den Myndigheds Alder, i hvilken det er tilladt at frem-
stille sig blandt Supplicanterne til naadigst Ansættelse i offentlig
geistlig Virksomhed.

   Af de theologiske Professorers Attestation om den Flid og
Orden, med hvilken jeg freqventerede deres Forelæsninger, medens
jeg var ved Universitetet, som og af mit testimonium publicum,
der udviser, at jeg til examen artium i December 1825 erholdt
Charakteren laudabilis, til philologico-philosophicum haud il-
laudabilis og til examen theologicum i Forsommeren 1829 haud
illaudabilis, vil Deres Majestæt naadigst bemærke, at jeg ikke
uhæderlig har tilbagelagt den akademiske Bane.

   Min Fader Provst Wergeland i Eidsvold vil kunne bevidne, at
jeg i de fire Aar, som ere forløbne siden jeg bestod den theo-
logiske Embedsexamen, ikke har forsømt, under hans Veiled-
ning, praktisk at uddanne mig for min Bestemmelse; -- at
Vidnesbyrd, der formeentlig maa ansees for stadfæstet ved Ud-
faldet af de katechetiske og homiletiske Prøver, som jeg i sidst
afvigte Juni Maaned underkastede mig, ved hvilke Censorerne til
kjendte mig Charakteren laudabilis.

   Et Circulære til de geistlige Embedsmænd, som under 11te for-
rige Maaned udgik fra Deres Majestæts Departement for Kirke-
og Underviisnings-Væsenet i dette Rige, i hvilket Geistlige op-
muntres til at udgive Almeenoplysning fremmende Skrivter, med
Udsigt til af saadanne Fortjenester at ville kunne hente end større
d.V,b.1,s.152   Adgang til Befordring, tilskynder mig til, i underdanigst Haab
om, at Deres Majestæt ikke anseer det med Unaade, herhos
ogsaa som Supplicant at berøre, at jeg, i mine Candidataar, saa-
vel ved adskillige populære Skrivters Udgivelse, som ved Istand-
bringelse af Almuebogsamlinger og Sogneselskaber i og udenfor
min Hjembygd har søgt at indlægge mig nogen Fortjeneste af
Almuens Oplysning.
   Til Dette, som jeg har troet, uden Ubeskedenhed at kunne
underdanigst anføre til mit Bedste, maa jeg nu og med Smerte til-
føje følgende. En Sag, der blev mig forvoldt som Student paa
Grund af en mindre overlagt Disput om et Terrain med en Leir-
vagt, er endelig efter 5 Aars Forløb sluttet ved en Højesterets-
dom, som idømmer mig 30 Spdlrs Mulct og halve Sagsomkost-
ninger. En anden Sag, opstaaet derved, at jeg af Overbeviisning
og Medynk med Forurettede og med formentlige Beviser ihænde,
offentlig anklagede en Procurator for utilbørlige Handlinger mod
Staten og Menneskeheden, verserer endnu for Underretten. Hvad
den første, allerede paadømte og tilendebragte Sag angaaer, da
er jeg efter min inderligste Overbeviisning, ikke blot ved den
endelige Dom, men før og udenfor samme, straffet langt over
den antagne Forseelse, ligesom og almindelig Opinion antager,
at Retten her ikke har været saa heldig at ramme det Rette.
Deres Majestæts milde Retfærdighed vil derfor, langtfra at taale,
at Straffen ved min Tilsidesættelse udstrækkes over de ved den
betegnede og fastsatte Grændser, hellere udøve den ædle Be-
naadningsret, ved min Befordring at skjænke mig en Erstatning
for hvad jeg har lidt formeget. Betræffende den anden endnu
uafgjorte Sag, da være det mig naadigst tilladt, blandt Bilagene
til denne Supplik underdanigst at fremlægge den mig ved naa-
digt beneficium forundte Sagførers Attest for at Sagen ikke kan
være mig farlig i borgerlig Henseende. Derfor og i al Fald nærer
jeg underdanigst den Tillid, at Deres Majestæts Høimodighed og
Retfærd ikke tilsteder, at jeg straffes uden efter Dom, og tilmed
straffes saa haardt som med min Konges Unaade, og med, paa
et Forhold til Enkeltmand grundet, Udelukkelse fra Adgang til
de Statens Poster, hvortil jeg har opoffret min Ungdom og min
hele Sjels Anstrengelse. Dette vilde være Velfærds Fortabelse
for mig; men at en opbragt Fiendes grundløse Paastand skulde
have en saa skrækkelig Virkning endog før det er afgjort hvor-
d.V,b.1,s.153   vidt den kan tages tilfølge eller om Modparten selv derfor skal
undgjelde, fortrøster jeg mig underdanigst til at Deres Majestæts
Retviished naadigst ikke vil tillade.
   Dersom jeg da ellers i andre Henseender maatte ansees værdig
Deres Majestæts Naade og dygtig til Statens Tjeneste i mit Fag:
saa tør jeg underdanigst haabe, at Deres Majestæt ved naadigst
at tilstaae mig Næsoddens af Indtægter ubetydelige Sognekald,
naadigst vil aabne mig den offentlige Løbebane, hvortil jeg føler
mig udrustet med de fornødne Evner og besjelet af den bedste
Villie, og i hvilken jeg har den inderligste Attraae efter at blive
Konge, Fædreland og Menneskeheden nyttig.

Underdanigst
Henrik Arnold Wergeland.

TIL NICOLAI WERGELAND
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE