HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL HANS HOLMBOE
Eidsvold Præstegaard, 10de Oct. 1832.
   Høitagtede, kjære Holmboe! 5, virkelig femgange har jeg æsket
Svar af en Pengemand i Christiania, Lieut.
[ -- ]
(af Værdie efter eget
Skjøn imellem 8 og 10,000), som jeg Dagen efter min Ankomst
selv saae at sende paa Posthuset Reqvisition til en Lieut.
[ -- ]
, Regn-
skabsfører ved Soldatesquen i Bergen, at udbetale Dem for mig
20 Spd., som
[ -- ]
s Gage skulde afgive til
[ -- ]
; -- Svar, om han har
faaet Vished fra Bergen at alt var gjort som det skulde, har jeg
krævet, men Intet faaet. Nu maa jeg da spørge Dem selv, min
gode Nødhjelper og faste Klippe, om De har faaet de 20, og der-
næst de 5, hvilke
[ -- ]
paatog sig at sende omframt? Hvis ikke, da
skal De faae dem med samme Post, som han faaer en Ulykke.
Alene ventende efter den militære Dagdrivers Svar paa et Spørgs-
maal, som jeg udtrykkelig, ja den ene Gang udtrykkeligere end
den anden, skrev angik en Æressag (hvilket jeg antog maatte
vække Officeren), har jeg opsat at takke Dem og Deres søde, for-
træffelige Kone for den artigste Gjæstmildhed. Jeg vilde have
det i Orden først. Jeg maa vide om det er det.

   Vil De hilse Sagen forbindtligst fra mig, at han, om han skjøt-
ter om nogle virkeligen udmærkede Insect- og Ammonshorns-
Forsteninger til Museet, kan lade en bergensisk Fragtfarer paa
Christiania hos Regenzportner Olsen afhente en Kasse eller Pa-
cotil, adresseret "Bergens Museum -- Overlærer Sagen." Propo-
neer for ham, at Welhavens Bog ligeledes der bør opbevares;
thi den er virkeligen en Curiositet, hørende baade mellem Sma-
gens Abnormiteter, Aandsabortus og Forstandsforsteninger; des-
uden er den jo et bergensk Product.

   Fortræffeligt at leve i Kamp, naar man har Neb. Tobak i Ro,
Kaffe i Ro; ellers -- Pennene flyve! Bægrene bruse! Hesten
galloppere under en! Satirer fraade! Seil krænge! høi Rigg og
Sjøgang huul! Op og ned! Kan man sige: sum qui sum, saa bliver
altid dette ens ligesaa uryggeligt som den svævende Kahytlan-
terne eller det i evigt Vaterpas hvilende Kompas midt i Havdø-
ningerne. Jeg har Uvenner; men ogsaa Venner. Jeg tæller Dem,
probissime, imellem de Sidste, og for 10 Saadanne kjøber jeg
ikke Millioner af det andet. -- Lad mig fremdeles gjøre det!
Erindr mig med Godhed som jeg maa erindre Dem med Erkjendt-
d.V,b.1,s.140   lighed og saa varme Følelser, at Afstand og høi Agtelse ikke
svaler dem. Min venligste og forbindtligste Hilsen til Deres gode
og smukke og forstandige Huusengel -- Deres bedste Klassiker
som Skjønhed, og om jeg ikke tager Feil ogsaa en ægte Roman-
tiker -- saa at De besidder Æsthetikens højeste personificerede
Ideal. Lev fremdeles lykkelig, gode, brave Holmboe! Intet dirum
fatum maa forstyrre en Lykke, De med saamegen Ret fortjener
at besidde og besidder -- og besidde in æternum!
Henr. Wergeland.

   P. S. Skriver De eller Deres Kone til Findaas, saa beder jeg
hilset fra mig. Det er en hjertensgod Qvinde Fru V. Jeg kan
ikke sige hvor det glædede mig at see hende ved Afskeden paa
Dampbaaden kysse med Taarer sin Tjenestepige, som skulde
østerefter. I det Øjeblik gad jeg havt Dorthe Øragers Hætte
paa. Men det var et ypperligt Træk -- midt i Elegancen var
det, midt imellem snerpede Næser og Munde, der vel kunne
kysse en Skjødehund og græde for Piis, men ikke for et plebejisk
Medmenneske.

TIL LUDVIG DAA
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE