| TIL GREGERS F. LUNDH | 6/4 32. Jeg har fulgt Deres Raad -- brave, høit -- ikke høistærede, for det siges til Enhver -- høitærede Hr. Lundh, og budet Hjelm samt den kostelige Schiwe Byrons chef d'oeuvre. Men jeg kom- mer vel til at lyse Geistens Forbandelse i Manfred over mit Arbeide: Se, alt virker Uheldstjernen! Alt en klangløs Lænkegjord rundtom Hjertet, over Hjernen spandt det stærke Trylleord; bandt din Qual og dig tilsammen, raabende: nu dø i Flammen. Derfor har jeg ad interim standset midt i anden Act. Men neppe døer noget skjønnere i denne forbandede Tid, da afskye- lige, opkogte, juridiske el. politiske -- nei især juridiske Afhandl., med en Skrivergravitet i Dommersædet, dominerer i Journalerne -- end denne Byronide. Og hvilken Poesie kan leve? Og dog -- hvilken Klage! Verden er jo dog bleven bedre; og da kan ikke den poetiske Sands have tabt sig. Men Verden er endnu i en stor Kamp med Juristerne, der allesteds have fisket i og stedse røre op i Revolutionsrøret. Og -- priset være den almene Sjel -- deres Sejer varer vel ikke evig -- Det Formelles Kjæm- pere skal ikke repræsentere Mskeheden -- lad da før det Gei- stige, og med det en ny Poesie hæve sig -- fremtræder end dette som det seirende Geistlige. -- -- Poesien kan før aande under en Præstekaabe end under skippundvægtige Pandecter -- heller under en Lov, der siger til Den, der hungrig uden videre mætter sig paa Guds fulde Jord, at han bør nedknæle for et Frelser- billede  for sin egen lidt suurseende Genius, -- end under denLov, der hjerteløs, kold og triumferende over at have grebet en arm Synder, siger "6 -- 1 -- 8 Delinqventen skal som Tyv og Udskud trælle sin Livstid i Jern, kagstryges, brændemærkes -- osv." -- Saa er det! Og se mig, Deres Client, hvor Juristerne arbeide for at gjøre mig prosaisk ved alle deres afskyelige Redskaber! Men hvor Naturen kjæmper! Legemlig Tortur er forbudt; men er der værre Tortur end den aandelige, den over Aanderne, som disse seendrægtige, authoriserede Bødler, anvende. Og kunne de ret |
| d.V,b.1,s.129 |
seigpine, da anbefales slige til Bureaukratiet som en ypperlig Ju- rist en af Tidens Despoter. Saa er det fra Dupinerne til voreKroges Rabulister. Han bliver det ved at udrykke sit Hjerte og qvadrere sin Hjerne paa samme Maade som i Thibet den Munk er en ypperlig Munk og Mskehedens Triumph, som kan udrykke kraftigst Følelsen af sine Nerver. -- Hvem der er klogest af disse, er ikke saa greit at sige; men hvem der er bedst, findes let. -- Dersom der var Spørgsmaal om Psychologie, Organ, Constitution, Nød og alt et Mskes Ejendommelige og Habituelle, naar disse elendige Lovrabbiner skulle producere Frugterne af deres Viis- dom i en Dom over en Synder f. Ex.: -- saa velan! -- Men -- tal sligt "Du er ikke Jurist" svarer Æslet, ja endogsaa spottende "De forstaar det ikke -- De er en Tosk" -- Se, ret paa Verden,vær et Mske, og De skal strax faa dette "De er ikke Jurist! -- denne Classes uhyre Anmasselses Schibboleth. -- Man dræber mig nu vel snart; men blier jeg da en Djævel, saa vil jeg fra Thingstuens Stude til Parlamentets Bucentaurer fare ind i Msk- hedens og Poesiens, hins Sjels, Forhaanere og Mordere. Som en arg Nisse skal jeg pirke Galskab indunder den ærværdige Dom- mers Paryk, saa han til alles Forskrækkelse, midtunder sine alvor- lige Conclusioner, midtunder Dødsdommen, skoggrende siger "Bæ! vi ere nogle Narre tilhobe!" -- ja og bladdre op i alle Indlæg, i alle disse uhyre Registraturer, vælte Bureauhyllerne, til hvis Fyl- delse med lutter aandsfortærende Copier Staterne engagere 100de Dagdrivere, der dagdrive og copieskrive sig sløve og til Krykker; -- ja og vælte Diriksens Blækhuse, Protocolbjerge, Breve, Circulærer -- hei hop, Altsammen -- Han under hvis Tyrannie jeg sidder nu 6 Miil fra ham; thi jeg skal nu, mens Vaarsolen skinner varm ind igjennem Vinduet, der er fuldt af Malver osv Blomster -- mens en liflig Caffepibes Røg driver hen under høje Gyldenlakker nu mens jeg skriver til Lundh -- mens Vindvet staaer oppe i den milde Luft, og Starren hærmer og fløiter ligefor -- jeg skal nu afcopiere, tænk, afcopiere tre over Alt formodentl. kjedsommelige Dirikske Decreter. Bureaukratie, Du har flere Trælle end Czaren og Keiseren! 18de Aarhundredes Helte skulde være stive som Potsdammergardere. 19de Aar- hundredes blive krumme, pukkelryggede, hektiske, feige, høf- lige, snigende. Af disse 3 Breve kan man vist faae et heelt ud med bare Komplimenter, mandarinske evindelig gjentagne Vidt- |
| d.V,b.1,s.130 |
løftigheder, som vist afcopieres paa 6 Steder med perset Lunge. Og dog -- jeg seer det angaaer en Strid om en raadden Bod mellem et Par Capellaner -- istedetfor om De vare Christne og Msker -- De vilde kappes om at give hinanden Pindene, ja om En manglede et Huus, da at give sin Broder det. -- -- -- Hvad er det for en Filippica, jeg har skrevet. Jeg har forglemt mig og ladet løbe -- forglemt, at jeg skriver til en Forretningsmand. Nu vel, jeg troer, at dersom De ikke kjeder Dem paa Sygelejet, bedste Hr. Lundh, saa har De sprunget over og seer efter Gjensvars- og Forretningspuncterne. De skulle vel komme -- at rari nantes in gurgite vasto. Dog seer jeg at i dette gurges er en sand Menings truncus plumpet i. Denne er paa 1ste Side "ny Poesie" -- qvid est? De forjettede Tiders nye Poesie? -- Nuvel skulde ikke ogsaa det Begreb engang hæve sig til Sandhed og Poesien alene henflyttes i Ideeverdenen, ja i det Ikkehændte -- ikke i det Forbigangne el. Nærværende: det er hjemfaldent til den bebrillede Historie, hvorimod det uvæb- nede Seerøje, stedse speidende forud, skal lade synge om stedse nye Himle, som aabne sig for det, bedre Mskheder, nye For- træffeligheder og Historiens end ikke udviklede Følger. Hvortil uden til Ørkesløsheds Moro da disse bagvendte Romantikere, som ville drage Verden om, forgabende sig i nogle Hjelmpigger, Volds- bedrifter og Ruststøv? Hvortil disse rimende Krønikeskrivere, der kline "Epos" paa deres Historier? Sæt Æneis og Thors Reise til Jothunheim blandt Historikerne. Men sæt Edda paa Poeternes Hylde. Den, som skrev den, saae forud: han levede vel i den ældste Old, men hvad han skrev fattedes ikke af de Samlevende, hvis Sandser, under Thorbilledet, kun de voldsomme ydre Natur- kræfter kunde gjennemtrænge: først paa Hakon Jarls Tid, eller saa, fandtes flere, der opdagede de højere, pantheistiske Ideer i Eddaen; og da Pantheismen var dem nok, de skarpe Natur- hoveder, saa kjæmpede de haardt mod Monotheismen, hvorimod dog Asalærens Dunkelhed havde ladet de Fleste blive Indiffe- rente: saa de -- og det var Kongerne, der havde lidt Guld og Ære at lægge i Vægtskaalen, vandt. Men nu først kan man commentere sandt over hvad det gamle Seerøje saae. Der er Poesie, og dens Triumf hyldet af sildige Sekler, saa endog de mest sværmeriske Monotheister (Grundtvig osv.) bøje sig derfor. -- Poeter have da været lige fortrinlige til enhver Tid og med |
| d.V,b.1,s.131 |
enhver Dannelse. Gjør Intet! Plato, Spinoza, Eddas Forfatter -- se der 3 ligestore Sider af samme Prisme, hvori det guddoml. Væsens Straaler bryde sig. Saa den raa Homer, den raa Shake- speare, den vilde, men dannede Byron osv. -- Nu nok! Langt klogere end det Raad, De gav mig, at sende Byron til Mdskriftet, er det, De giver Dem selv at restituere Deres Helse paa Landet. Her kan De jo være nogle Dage (Hurdalen er nær): Her er smukt, sund Luft, Kalvesteg, ja af Kalve, som die Mo'eren, Bordeaux osv. -- Gammelnorsk kan jeg ikke -- jeg siger det med Rødme i Eenrum. Et af Deres Qvartalskrifter kunde i en Slags Fortale indeholde en Grammatik deri. Red os vore Casusendelser og Personbøininger i Verberne. For det kunde man gjerne give Kongsberg. Med at damascere Snorro forstod jeg at behandle poetisk enkelte af hans Helte i Ballader eller at travestere Qva- dene. Jeg er til Tjeneste. Jeg vil udgive slige Folkesange, altsom de forudgivne betale sig. En lang Ballade fra de senere Begiven- heder "Blaamyra" corrigerer jeg nu. Jeg vilde have den trykt hos Dem, men Statsborgeren, som har Forlaget mod at give mig 1/2 Oplag, har ladet den trykke hos Krohn; og jeg seer, at et passende Vignet mangler. Et saadant er det, som staaer foran de hos Dem trykte "Tanker om Storthingsvalg". Nu er det vel mod al coutume at laane sligt. -- Alligevel; det Vignet er meget passende. Vignettet er Hjelm, Sværd og Belte og Balladen er en Slagsang. Gjør Hvad De kan! Jeg skal sende til Dem Balladen, saa vil De see om Noget bør gjøres. Synes De ei om den, saa brænd den og Mscriptet skal følge efter som Offer for Deres Sundhed -- Med Høiagtelse Henr. Wergeland. TIL GREGERS F. LUNDH |