| TIL GABRIEL H. KROHG
|
Eidsvold, Paaskeaften
[2. april] 31.
Tak min kjære Ven! for dit lange Brev, et Beviis saa langt og
sikkert som thesis horrenda & rigorosa Pythagoraica paa dit
Venskab. Men at jeg saa forfærdelig seent underretter dig om,
at jeg lever og det i megen Travlhed, og ikke glemmer aldrig
dig, gode Ven! deri er foruden Pligtarbeider af en lavere, men
dog mere bydende Slags, min Medredacteur af Folkebladet Skyld,
da han aldrig har sendt mig, skjøndt jeg reqvirerede, flere com-
plette Expl. af dette Blad, end de, som strax bleve fakkede i
Omegnen; og jeg vilde dog fyldestgjøre dit Ønske at sende det.
Han troede altid det var nok, at
[ -- -- ] havde faaet. Nu skulle
de gaae frit til
[ -- ]s Postaabnerie. Send Bidrag. De No. som
mangle i dem, jeg herved sender, skulle følge, naar du svarer
mig. -- Jeg har den faste Plan at see mig om i Verden til Mai.
Først til Frankrig. Min stakkels Ven
[ -- -- ], som ingen Udvei
saae for sig i Hjemmet, reiser derimod ikke saaledes à la papilion.
Han vil hemmelig -- hs Venner hjælpe ham med Pge -- reise
til Polen. Det er alvorligt, men -- Tys! ellers sættes der Pind der-
for af de Carnailler, som plyndrede ham for 100 Spdlr. -- I Sver-
rig glædedes jeg ved Hjertas Bekjendtskab (herfor skjændte
[ -- -- ])
Franzéns, Wallins og Hedrens. De gave mig overraskende Beviser
paa Agtelse, ds Værker osv. Jeg lærte at kjende en Cadet
Ridderstedt paa Carlberg, om hvem Medborgaren siger: sjelden
i Europa, aldrig i Sverge har en Yngling viist sig med saadant
Talent for Skjaldekunsten som han. Er det saa, da behøvede jeg
ei at vie ham til Liberalismen, som jeg har forsøgt i et Poema
til ham. -- Audienzen hos HM. begyndte med Duskregn, men
da jeg hyllede mig ind i en stoisk Kappe og intonerede paa
haardt udtalt Fransk: Vôtre M. est puissant, mais vôtre disgrace
ne vaut pas s'eloigner les vrais amis de Vous, et entre ceux je
suis & je serai & je cela documenterai par faites, qui seront les
pointes de la lumière, les atomes de la lumière dans gloire sur
votre nom: saa brød Solen frem og skinnede i fuld Glands ligetil
Adieu'et, da jeg, paa hs Svar: "Hvad De gjør, saa udbred Ag-
telse for Lovene," med finesse replicerede: mon roi, ce sera
mon loi. --
Jeg vil reise i Norge 6 Juli -- 6 August. Give da, jeg kunde
|
| d.V,b.1,s.113 |
klappe dig paa Skulderen ved dit Staffeli. Mal
[ -- ] paa Træe og
lad mig faae det. Vor smukke Dagligstue pranger med Dør-
stykker jeg har malt (Skreya i Uveir, i Regn, og Vigen paa Toten
i Solskin, saa det lyser lang Vei. Det første er saa naturligt, at
[ -- -- ], da han stod under, maatte sige: hvad sig Regnen anbe-
langer, da kommer den noget ubeleilig -- jeg vilde ønske at
jeg havde en Paraply over Hovedet). Han er ordentlig og haaber
at komme fra det elendige Forhold til
[ -- -- ]. --
[ -- -- ] hilste
igaar fra dig -- Jeg takker. Han er forlovet med
[ -- -- ]s Datter.
Jeg glæder mig derover. Hun er riig (og elsker mig, siger
[ -- -- ]).
Nu kan han faae hænge op saa mange smukke Gardiner paa
forgyldte Pile som han vil. --
Jeg afbryder, jeg skal skrive 5 Breve, deriblandt Svar til
[ -- -- ],
[ -- -- ] og 1 til Renneboe idag, Præken til 2den Paaskedag, og
venter
[ -- -- ] i Efmg, og kan dog ikke holde mig fra ved Caffe-
tid at smøre en 5 -- 6 Epigrammer ind i en Samling jeg har under
Navn af Sif-Siff's Stambog, samt skal jeg have færdig den hvas-
seste Farce i rimede Vers, betitlet "Løjer i Holyrood" til strax
over Paaske, da jeg vil trykke den med det Samme jeg er inde
i Byen i Folkebladsanliggender. Lev da vel, kjære Ven! Du skal
høre fra mig -- tør jeg bede dig hilse din hele Familie fra
din
Henr. W --
TIL REDACTIONEN AF ALMINDELIGT NORSK
|
| BLA BAKOVER |