| TIL JØRGEN M. HALS
|
Eidsvolds Præstegaard 4. Januar 1831.
Libertas, veritas vivant! floreant! vigeant!
Tillykke, tillykke, brave Normand! med Deres udmærkede,
hæderlige, lykkekronede Bestræbelser for Folkevel i Deres Hjem-
bygd. De vise, at ovenstaaende guddommelige Tanketegn funkle
levende i Deres Hjerte. Her i disse Bygder gaar det ogsaa
tilfredsstillende frem, trods alle de Slanger og Padder, saa store,
|
| d.V,b.1,s.108 |
at man kan snuble over dem, som man støder paa, naar man
begynder at rode i Mørket. De saakaldte konditionerede Klas-
ser, -- de,
som bære Blærehjerte under Klædeskjol,
sætte paa skrumpen Hjerne en Pensylvan,
naar Odelsmand
blotter sin Skalle saa godt han kan,
som, som -- --
Skidt i Rim! Musen forlader de ondskabsfulde Vers; dog find
et Rim, der kan betegne Flerheden af denne Klasses dumme
Storsnudethed, Kulde og Sløvhed for den opløftende Sag, der
finder sin Klang i hint latinske Emblema -- et Rim paa "Kjol",
som kan betegne denne Klasses, denne aandløse, demoraliserede
Masses latterlige aristokratiske Væsen! et Karakteristikon paa den!
-- som kjøre i Karjol!
Vel!
Muse, som meder i Ætherens Rymder med lange
Strenge som Solstraaler -- ja, som vilde du Stjernerne fange,
-- dengang du fisked en Sild.
Dog, lad være! Det er noget ganske uskyldigt at komme saa-
ledes frem gjennem Verden; men -- tænk Dem -- staaende paa
et Sted, omringet af Bønder, oprettende Sognesamfund og Bog-
samling, at se konditionerede Slyngler, som dertil have nægtet
at hjælpe, fare forbi saaledes udrustede med en højere Stands
Pynt og i Karjol -- da ser De let, at en Uvilje, der nødig vil
yttre sig imod interiora (skjønt vis paa at slige Karle behøvede
snarere kanske end de Bønder, de kaster Vrag paa, nogen Selv-
undervisning) hefter sig til det Ydre, findende i hvert lille Atom af
dette Præget af deres sædelige og borgerlige Uværd. "Fanden ta
baade dig og Karjolen" er da et naturligt Udbrud. -- Men, Guds-
død! hvor langt vi har kjørt alt ind i dette Papirs Blaaler. Vend om!
Hvor fortrinlig opmuntrende vilde det ikke være, om Bogsam-
linger osv. havde et Forbindelsesmiddel, et Meddelelsesmiddel
med hinanden. Et saadant sættes snart frem til alment Brug i
"Folkebladet", hvorpaa jeg beklager ei at kunne sende Dem en
|
| d.V,b.1,s.109 |
trykt Plan, da de ere ude. Imidlertid vil De vist have den Godhed
at sætte en sammen og igang rundtom Dem, hvori De kan frem-
sætte følgende Fordele og Beskaffenheder ved det:
1. Det skal være et Forbindelsesmiddel mellem Sogneselska-
berne osv.
2. Aldeles et Blad for Bondestanden.
3. Det skal være et ubesmittet Organ for Folkets Trang.
4. Det udkommer 1 Gang ugentlig i Kvart for 1 Sp. aarlig,
som kvartaliter erlægges, og skal desuden indeholde alt, hvad
der ellers gjør, at man holder de dyrere Tidender, saaat det i
økonomisk Henseende er fordelagtigt.
5. Enhver Bonde kan deri faa sine Tanker fremsatte uden at
han behøver at mistro i nogen Henseende Redaktionen, der be-
staar af et Par sande Folkevenner.
6. Det skal være et Redskab til at nedlede borgerlig Oplys-
ning til de lavere Stænder.
O. s. v. De opfatter Ideen med et saadant Blad og udtrykker
det overtalende. Hav den Uleilighed samt den Godhed at ind-
sende Planen til Krigsraad Flor i Kristiania, som er en af Redak-
tørerne. De vilde meget forbinde Redaktionen, om De vilde ind-
sende Bidrag, for Eksempel først om Trøgstads Bogsamling osv.
Den Plan jeg sender Dem paa et Folkeskrift (56 for Almuen)
skriver sig deraf, at jeg ikke fik en Bogtrykker til at trykke dette
mere Vidtløftige paa samme Vilkaar som 2det og 3dje, nemlig: jeg
faar l00 Eksemplarer, som uddeles gratis. Den lave Pris viser dog,
at jeg ikke tragter efter Vinding. 3dje Hefte er endnu større, en
praktisk Botanik for Landmænd, og har siden Pinse været hos Hviid.
Jeg beklager, at et Retsmøde hindrer mig fra længere at syssel-
sætte mig med Dem om vort fælles Anliggende. Fra at passiare
med en beslægtet Sjæl skal jeg hen at veksle Skidtord med
Norges mest berygtede Prokurator, som i sin Lumpenhed gaar
saavidt, at han (han praler deraf) indsender Denunciationer om,
at mine Bestræbelser for Oplysning og Folkeord ikke er andet
end Masker for politiske Stemplinger. Det er en saadan Slange,
man træffer paa ved at rode i Mørket; men en tyk Klerk, der
blot henviser sine Faar til Katekisme og Forklaring, er en saadan
Padde med hvid Vortering om Halsen.
Levvel Deres
Henr. Wergeland.
|
| d.V,b.1,s.110 |
TIL CARL F. RIDDERSTAD
|
| BLA BAKOVER |