HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL ENGELBREGT HALD
E.
[idsvoll]
P.
[restegård]
24 Feb. 29.

   Jeg har 2ganger i mit Liv været durchflau. Den ene Gang
16 Jan. 1826, da jeg veltilpakket, med Brev d'amour i Lommen,
Dunster i Hovdet, Klokkespil paa Hesten, i min Faders Polak-
pelts drog ud nogle Miil for at frie, og fik den Besked -- jeg var
en flygtig, fordrukken, letsindig Knegt, som ikke meente det
mindste med mine Eeder og Phraser. Den anden Gang nu i
Febr. da jeg stod bag Døren med opspærret Mund og gabende
d.V,b.1,s.96   af Længsel, med bankende Hjerte for at modtage min gamle Ven,
som jeg var vis paa kom, da han ikke sendte en Tøddel fra
Byen. -- Nu da Farvel Pamphile!
   Man har jo sagt dig, at jeg vilde prakke dig en fordrukken,
forfalden, uordentlig Compan paa i W. -- Dette er Sandheden:
Han er en meget fornuftig Mand at tale med, en fortrinlig Regn-
skabsfører, af et godmodigt Gemyt, og -- han har sagt mig det
dybtbevæget -- han drikker undertiden fordi -- han hungrer, er
slet gift og fordi han hjemme ikke kan hygge sig iblandt de
pjaltede Unger og ved en Føde, han ikke kan vænne sig til. At
han kan og vil lade af med en saadan Feil har han viist ved at
være hos os i l l/2 Maaned, i højeste Grad nøgter, og beklage
alligevel den Dag, da han skulde hjem igjen. -- Det er Elendig-
heden, som bringer ham til at søge denne sædvanlige Lethe.
Naar hiin hører op, lader han være. Dette er hans Løfte, be-
seglet med en Taare -- Psychologien giver Adgang til at haabe
dette er sandt. Et dueligt Mske reddes paa denne eneste Maade.
Jeg caverer for ham. Desuden er der 1 Maaneds Opsigelse eller,
om forlanges, Løbepas næste Dag efter at han viser -- om han
dog skulde det? -- at det er en Vane hos ham. -- Var jeg i hs
Stilling, jeg blev hans facsimile. Han har engang været en af
Egnens Cavaliers, som første Contorist efter Forvalteren ved
Værket, Bogholder og Udsalgets Bestyrer -- nu smager ikke Vas-
vellingen ham, som han dog maa føde sine Børn med, efterat
han er bleven bedraget af C. Anker med alle de Andre. Han
gaaer derfor som oftest ud, lærer velhavende Folks Børn at læse,
regne etc, skriver for Folk og slukker sin Sorg i Brændeviin.
Naar han alene hos dig (Familien bliver her) faaer et medium
mellem din og Folkenes Mad, en Dram til sit Smørrebrød om
Morgenen, en til Eftersvælg, en Flaske Øl til sin Aftenpibe i sit
lille Lukaf, er varm og tæt klæd -- jeg forsikkrer dig, han vil
skaffe dig Ære og Glæde -- han vil finde sig glad og lykkelig,
og ikke spilde denne elyseiske Tilstand ved letsindigt Tilbagefald.
   Den Mand min Fader har talt om, er vel i alle Hens[eender]
ordentlig, men vil ikke kunne tjene det mind[ste paa] et Contoir
eller ved din Pult og dine Brugs[sager]. En Post viser sig des-
uden for ham paa Horten nu. Hvis min Fa'r tvivler om W's
Fasthed, saa behøver jeg ikke at erindre dig om at for min Fa'r
er den en Vederstyggelighed, som snart drikker en Dram. Han
d.V,b.1,s.97   er hyperbolisk indtaget imod Drik, kjender ikke W -- som jeg,
og undskylder næsten før en Morder end en Sviregast.
   Alt hvad jeg om Wen: har sagt her er saa sandt og rigtigt
som at jeg er Din
Henr. W.

   Der er desuden Tid nok, før du reiser til at afskedige ham,
om du ei er fornøjet med W. og faae en Anden igjen. --

TIL GABRIEL H. KROHG
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE