HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV


TIL JUSTISDEPARTEMENTET

Eidsvold Præstegaard 6te Jan: 1831.
Til
Det kgl. Departement for Justits- og Politivæsenet.
   Da det nyttige Vildt, efter Kyndigeres Sigende, baade her og
andensteds saa mærkeligen Aar for Aar aftager, at man med
Grund kan være bekymret for denne Næringskildes næsten to-
tale Hensvinden, har Undertegnede fattet den Plan, som ogsaa
har vundet de Almuemænds Bifald den er meddelt, at faae en
Forening istand imellem dette og de tilgrændsendes Sognes Byg-
dinger, der forpligtede Enhver til at indskrænke sig i sin Jagen
efter det nyttige Vildt til visse Tider af Aaret, naar det havde
afynglet, og isærdeleshed til at afholde sig fra den skadelige For-
aarsjagt, der især ødelægger det større Fuglevildt under dets
Yngletid. Man bør og tør tillige antage, at dette vilde efterlignes
i andre Bygder, ja overalt, hvortil Undertegnede af al Magt vil
virke i de flere Bygder, jeg gjennemreiser; ligesom og det synes
alene muligt ved saadanne private Overeenskomster fuldkommen
at hævde den velgjørende Lov, som jeg troer, uden at kunne
nærmere betegne den, gives til Vildtets Beskyttelse.

   Da imidlertid denne Lov, som formenes at eksistere, de facto
idetmindste synes henlagt eller sat udaf Betragtning, tillader Un-
dertegnede sig at andrage for det høje Departement om: at hiin
Lov igjennem Fogderne bringes Almuen tilminde og indskjærpes
jo før jo heller,
eller i det Seneste paa første Vaarthing.

   Det maa nemlig være vigtigt, saa hurtigt som muligt at see hiin
gode Hensigt opnaaet. Et Aars Orden i Jagten gjør meget, som
ellers i hele sin ødelæggende Rasen, krænkende Naturen, der,
idet den i Elskovstiden gjør de uskyldige Skabninger ligesom
blinde og lettest at dræbe, ligesom betroede disse Værgeløse i
disse deres Livs Culminations-øjeblikke til Menneskenes Ædel-
modighed, netop da ved ovenbetegnede Tid begynder. Man veed
d.V,b.1,s.429   desuden fra Sverrig og Brittanien hvor virksomme hurtige For-
holdsregler i denne Henseende ere; thi de understøttes af disse
Dyrs Ynglsomhed og den Kjærlighed de fatte til de Steder, hvor
de i Ro kunne pleje deres Yngel. Det er bedre at fylde en Skov
om Høsten fuld af Jægere og Hunde end at løsne eet Skud der
om Vaaren og naar de ellers søge til Rede. Hiin Lovs Indskjær-
pelse er aldeles nødvendig for at den fornuftigere Fleerhed, som
i denne Sag vide og ere villige til at hylde den Sandhed: at Fri-
heden netop bestaaer i Rettighedens vise, lovbestemte Afmaalen
til Enhver, og ikke i denne Henseende i en Tøilesløshed, der er
uden Klogskab og Følelse og kunde alene synes passende i Iro-
kesernes Skove -- forat disse, siger jeg, deri kunde have en
Bestyrkelse til at holde i Ave de Uvittige (især imellem løse
Personer, Skyttere af Profession, Indsiddere o: fl:) som skulde
ville være slette nok til at benytte sig af denne de Fornuftigeres
Afholdenhed.
Ærbødigst
Henr. Wergeland,
Cand. theol.



TIL KIRKEDEPARTEMENTET
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE