HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV


TIL COLLEGIUM ACADEMICUM

Eidsvold 28 Mars 1834.
Til
det høje Collegium akademicum.
   Idet Undertegnede herved ærbødigst ansøger om den ved Uni-
versitets-Bibliotheket ledigværende Amanuensis-Post, paaberaabes,
foruden de akademiske Qvaliteter, som det er det høje Colle-
gium akademicum bekjendt at jeg er i Besiddelse af, følgende
Omstændigheder, som formentlig kunne komme i Betragtning til
min Fordeel:

   1) Det er min Hensigt, om jeg, ved at anbetroes Posten, er-
holder Midler til at opholde mig ved Universitetet, at lægge mig
efter et andet Studium end det forlængst fuldendte theologiske.
Lyst til videre og mere alsidig Uddannelse yttrer dette længe
nærte Forsæt, der tillige er aftvunget af Frygten for at juridiske
Uheld og Forviklinger, hvor uvedkommende end, og kun efter
en vis Uretfærdighedens og Ulykkens Conseqvens, skulle ogsaa
have den Følge at spilde det kostbare Udbytte af mit hele første
akademiske, ja vel af mit hele hidtil førte Liv med alle dets
Opofrelser af Aar, Formue og Flid.

   2) Ved andre Universiteter, hvor Nepotismus er fremmed som
ved vort, er det en retfærdig og ædelmodig Sædvane at ind-
rømme Studerende, der enten ville uddanne sig til egentlige
Videnskabsmænd, eller for hvem andre Baner lukkes, naar de
trænge, og Retfærdigheden ellers heri forliges med det Billige,
fortrinviis som Asyler de Poster, som høre under deres Ressort.

   3) Fremfor Andre i lignende Stilling er jeg i Besiddelse af en
Egenskab, som et Kirkedepartements Circulaire af 11 Juli f. A.
tilsiger fortrinlig Adgang til Befordring, idet jeg nemlig ved en
Række, tildels med Opofrelser i mine indskrænkede Kaar ud-
givne, Almuskrivter, hvorimellem et Par maaskee kunne kaldes
noget videnskabelige, har søgt at udbrede Oplysning og at gjøre
mine Kundskaber frugtbringende.

   Maaskee bør jeg herunder omtale, at jeg har Universitetets
ophøjede Canzlers naadige Tilsagn om at blive sat i en passende
Stilling.

   De Bilag, som skulle medfølge en Ansøgning ere hoslagte en
saadan om et geistligt Embede, og ere saaledes i Regjeringens
d.V,b.1,s.166   Hænder. De godtgjøre, at jeg i December 1825 fik laudabilis til
Examen artium, senere haud illaudabilis til Examen philosophi-
cum, og samme Charakter til theologicum i Mai 1829, samt til
dennes praktiske Afdelinger laudabilis, hvilke absolveredes da
jeg ifjor Sommer erholdt Ansøgningsalderen. Der medfølger og
en Attest om at jeg siden 1829 hos min Fader Provst Wergeland,
Sognepræst til Eidsvold, har øvet mig regelmæssig i geistlige
Forretninger. I testimonium publicum findes et ellers fordeel-
agtigt Omdømme forringet ved Tiraden "spreta juvenili levitate"
-- en ubestemt Yttring om hvem det kun er klart, at den vil
bidrage til at tilintetgjøre mine Forhaabninger som geistlig Sup-
plicant. Har da denne Følge været ligesaa klar for det ærede
Facultet, som saaledes yttrede sig, troer jeg dog at burde være
forvisset om, at det er tvertmod dettes Hensigt at udstrække de
uheldige Virkninger deraf til at negtes Adgang til saa ubetyde-
lige, mere verdslige Poster som ansøgte er.
   Idet jeg mest lægger Vægt paa min Hensigt at studere videre,
saasom at fremme dette formentlig maa være i et akademisk
Collegiums Interesse, om end ei dermed var forbunden at hjælpe
en Akademicus til at redde lidt af sin Livslykke, og at veder-
lægge ham hine maaskee spildte Opofrelser, haaber jeg at komme
i Betragtning til at erholde den ledigværende Amanuensis-Post
ved Universitets-Bibliotheket.

Ærbødigst
Henrik Arnold Wergeland
Candidatus theologiæ.



TIL LUDVIG DAA
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE