HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV


TIL MAURITS HANSEN

[Utdrag ved brev-mottageren.]
[Begynnelsen av 1830.]
   For et Par Aar siden gjorde jeg Bekjendtskab med den van-
vittige Johanna. Hun var da ædru men røbede sit sædvanlige
Hang til Brændeviin. Jeg tog hende op paa mit Værelse for at
spørge hende ud. Hendes Ansigt er fyldigt, Ørnenæse, brune,
store, livlige Øine. Et snehvidt Haar buer frem under Kappen.
Hun lo eller græd om hinanden, stoppede en af mine Piber og
dampede. Af hendes Livshistorie har jeg udbragt Følgende.
Hendes Bedstefader var en Oberst Kolbrandt, Mechlenburger,
Commandant paa en Fæstning i en tydsk Krig. Fæstningen blev
stormtagen af Franzoserne, af hvem hans frugtsommelige Kone
blev spiddet, fordi hun ikke vilde opdage, hvor Commandanten
laa skjult nemlig i en Kjælderhvælving. Hvorledes han siden kom
ud, vidste hun ikke; men hans Sønner, hvoraf hendes Fader
havde militair Rang, bragte ham med sig til Norge, hvorhen de
af Regjeringen vare forskrevne for at bestyre Glasverkerne. Jo-
hannas Fader fik Hadelands og Hurdalens. Hans Broder kom til
d.V,b.1,s.103   Sverige. De levede ødselt og udsvævende, og fattig døde Bedste-
faderen og ligger begraven paa Jævnagers Kirkegaard. Men før
hans Død lagde Skjæbnen sin tunge Finger paa Johanna. Hun
fatter Tilbøielighed for en ung Bonde ved Navn Hans Freng, Spiger-
handler og Smugler. Han indbilder hende om sin herlige Gaard
paa Hedemarken. Frugtsommelig rømmer Frøkenen med Hans,
som fører hende til sit Hjem, en usel Hytte i Værmeland. Da
nu Bedstefaderen af Sorg over Johannas Skjæbne og strax efter
(ogsaa) den udsvævende Fader døde, fik Hans inddrevet lidt Arv
for sin Kone og døde efterat have sat den overstyr. Med sit
Barn paa Armen vandrer Johanna til sin svenske Onkel, der
beholder Ungen, men kjører hende over Grændsen. Det er Søn-
dag, Johanna sidder paa sin Bedstefaders Grav, det eneste Sted,
der hørte hende til paa Jord. Menighedens Omstimlen vækker
hende. Med stolte Skridt træder hun ind i sin Bedstefaders ud-
mærkede Stol i Kirken. Hun var fra den Tid vanvittig.


TIL GABRIEL H. KROHG
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE