TIL GERHARD MAGNUS
|
Eidsvold 20 Mai 1828.
Epistel.
Veni til Pindse kjæreste Ven!
tag med Dig hvem som Dig lyster herhen!
Vide det gamle Venskab -- Hjertets Pynt
om det end vajer, som Birken, lysegrønt!
Vise din Ven, der sidder um zu kukeluren
midt i Naturen!
Hvis ei min Musa -- som nu -- var splendid,
og rystede duggede Blomster paa min Tid,
jog Morgen paa Morgen
og farvede Sorgen:
|
| d.V,b.1,s.50 |
saa vilde Du Magne! naar du kom herhid
i Aspen see mig hænge som Absalon fast
og, stiv som en Pinde
for Vindene slingre
-- men ikke i Haaret, men heller i Bast.
Men nu Gudskelov! jeg troer Du vil mig finde
med Piben i Munden og lortede Fingre,
drivende, under en bredskygget Hat
-- i Leeg med en Kat --
rundt Solvæggen ledig og dog ikke ledig.
-- Kom, kom Magne -- kom
i Gaarden er Rum
og Flasken er ei tom,
kom kom og kjed Dig!
kom kom og glæd mig!
og saa vend om!
Din
Henr. Wergeland.
TIL WILHELM SISSENER
|
| BLA BAKOVER |