|
Nr. 19, 21de Oktober 1844.
Hvo vil æde Kjærne sød,
først maa knække haarde Nød.
AVLING AF FRUGTTRÆER, GAVNTRÆER OG HEGNBUSKE
Vi Normænd benytte vort Fædreland i mange Henseender saa
slet, at vi ikke ret fortjene et saa godt Land. Der har nu Norge
saamangen solbar liden Dalkulp, saamangtet Fjeldlæ med den
sorte Muld nedenunder, og saamangen feed Flek udenfor Husene
baade paa Gaard og Plads, hvor de deiligste Frugttræer kunde
trives; men se om der findes noget. Ribs og Stikkelsbær kunde
voxe langs Vejene i mange store Distrikter, og maaskee engang
ved sin Saftviin holde den fremmede Stangen. Skoven medtages
værre til Skigarer end ved Hugsten til Udførsel, men se om man
gider plante en Hagetorn- en Berberis- eller engang en Nype-
hæk, som vilde beskytte endnu bedre, saadan som disse og
andre Tornebuskarter maa tjene til det ypperligste og smukkeste
Hegn i Udlandet. Gavntræer fældes paa Gaardene; men hvem
tænker paa at plante igjen? Man lader det blive ved Klagerne
|
| d.IV,b.7,s.75 |
over at de blive alt sjeldnere; og man tør vel paastaae, at Fug-
lene og Vinden ere de vigtigste Trægartnere i Landet.
Og hvor simpelt og let, endog for den Folkeklasse, som har
lidet Jord, er det ikke at velsigne vort Land med alle disse her-
lige Træsorter, af hvilke Hardanger viser hos Os Vigtigheden af
Frugttræavlen alene? Hovedtingene ere blot at stikke Frøet af
den Frugt man spiser ned i Jorden istedetfor at kaste det paa
Gulvet, og dernæst at opgive den egenkjærlige Frygt for blot at
plante for Andre. Hvor Avlen er ret igang, hvor Frugttræerne
staae langs Vejene, forbydes heller Ingen at spise, og næsten
over alle det Søndenfjeldskes Dalstrøg kunde den drives ligesaa
vidt. I Sogn, der næsten ligger jevnbred med Nordre-Gudbrands-
dalen, trives endog kjæmpemæssige Valnødttræer, hvis naturlige
Hjem er det sydlige Europa.
I Danmark, hvor Træ-Avlen i alle Henseender er langt fremme,
har en Patriot ved Navn Riegels, nylig udstedt en Opmuntring
til at virke endnu mere for den Sag; og da den tillige indehol-
der Belæring og indeholder hvad der endnu kunde være at sige,
meddeles den her med Anbefaling til de samme hæderlige Med-
lemmer af Samfundet, som han især har tiltalt og ventet at finde
Anklang hos:
"Hvem der vil erkjende hvilken heldig Virkning Læplantning
yttrer paa Vegetationen, vil ogsaa erkjende, at vi saavel i denne
Henseende, som i Frugt- og Havekulturen, paa altfor mange Ste-
der staa paa et mærkeligt lavt Trin her i vort kjære Fødeland;
og det vilde ikke lede til de glædeligste Resultater, naar vi un-
dersøgte den sande Aarsag til at Huse, Gaarde, ja hele Byer
endnu staa blottede for Læ- og Frugttræer, og at Haven ind-
skrænker sig til nogle Grønkaalsplanter. Det forenede Havesel-
skab kan vel efterhaanden bidrage til at bøde paa dette i alle
Retninger saa velgjørende Kulturpræg; men Erkjendelsen af at
det er igjennem Skolen, at det Gode og Nyttige skal begrundes
for den kommende Slægt til Medborgeres Held og Fødelandets
Velsignelse, lader mig henvende min Opfordring til den hæder-
lige Skolelærerstand, overbevist om at den af Mange vil mod-
tages med Velvillie. Det er min paa Erfaring grundede Over-
beviisning, at der i den hæderlige Skolelærerstand findes Mænd,
der interessere sig for Plantekulturen, og det er mit Haab, at
disse velvilligen ville række Haanden til at begynde et Værk,
|
| d.IV,b.7,s.76 |
der under Udøvelsen af deres møiefulde Kald vilde være dem
ligesaa opmuntrende som lønnende. Fremfor alt maatte jeg
bede DHrr. Skolelærere, at gjøre Begyndelsen med Indsamling
i Mængde af Kjærner, Nødder og Bær af alle Slags Frugttræer,
samt af frugtbærende Buske, lige til den gavnlige Hegnplante.
Der behøves visseligen ikke meer end eet venligt Vink af den
trofaste Lærer, for at formaae den ham betroede Ungdom til at
tilveiebringe Frugtkjærner i stor Mængde! Hvilken Masse af
Frugt fortæres der ikke i Hjemmet og Skolen, og hvilken Vel-
signelse trædes ikke under Fødderne, ved ligegyldigen at hen-
kaste Millioner Kjærner, der hartad indeslutter ligesaa mange
Spirer til vilde Stammer, hvorpaa der er saa stor Mangel her i
Landet, og der, foruden at anvendes til Forædling, kunde afgive
et ligesaa smukt som frodigt, frugtbringende Hegn.
Netop nu er Tiden, at begynde med denne Indsamling; nu ind-
byder den qvægende smilende Frugt til de behageligste Nydelser
og til at mangfoldiggjøre sin Art ved at lægge Frøet i Jorden.
Skulde En eller Anden af DHrr. Skolelærere mangle Leilighed
eller Plads til, selv at lægge de indsamlede Kjærner osv., da skal
jeg med Fornøielse modtage dem imod Godtgjørelse i forædlede
Frugttræer eller Penge, ligesom jeg ogsaa gjerne, baade nu og
senere, modtager vilde Stammer paa samme Vilkaar; og jeg
mener, at slig Begyndelse i Skolehaverne ved nogle Bede til
Frugtkjærner og Frugtstene, samt Bær af Hvidtorn, Nødder osv.
snart maatte have til Følge, at Mange af Børnene i Forældrenes
Haver efterlignede, hvad de havde seet i Skolehaven, hvor de
tillige saae og erfarede Behandlingen og Reenholdelsen.
Man frygte ikke for, at det skal blive for meget; jeg skal inde-
staae for Afsætningen af hvad der ikke efterhaanden anvendes
til eget Brug, og var det tænkeligt, at den nu herskende totale
Mangel paa vilde Stammer skulde gaae over til Overflødighed, saa
skal jeg dog forsikre dem en rivende Afsætning til Hegnplanter.
En Anviisning til Lægningen af Kjærner og Bær vilde vel her
være ligesaa overflødig som blive for vidtløftig. Denne skal
snarest muligt vorde given i Haveavisen. Jeg maa blot i Kort-
hed bemærke:
1. Kjærner af vild Skovfrugt, baade Æbler og Kirsebær, og
af de simplere Æbler og Pærer, der anvendes til Most og Mad,
give de bedste Stammer til Forædling.
|
| d.IV,b.7,s.77 |
2. Frøet maa være fuldmodent. Hvis man ikke lægger det
strax, er det godt at veire det og dernæst opbevare det i Sand
eller Saugspaan.
3. Af Nødder, Blommer og adskillige Kirsebærarter, der for-
plante sig uden Forædling, vælge man Kjærner, de bedste Sorter.
4. De forskjellige Slags Frugtkjærner lægges bedst om Efter-
aaret, inden Frosten indfinder sig. Bedene kunne være 4 -- 5 Fod
brede og Kjærnerne lægges i linieformede Rækker, der ere 1 Fod
fra hinanden. Æble- og Pærekjærnerne lægges en halv, Steen-
frugtfrø derimod en heel Tomme dybt. Man kan ogsaa saae og
nedhakke Kjærnerne som Korn, hvis den altfor store Mængde
ikke giver Tid til Lægningen. Hen i April eller Mai ville de
unge Planter komme tilsyne, og man har i det første Aar blot
at sørge for deres Reenholdelse for Ukrud og at vande i tørt
Veirligt."
|
| BLA BAKOVER |