HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 7. BIND: 1844 - 1845



SAGN OM JERUSALEMS TEMPEL

   Jerusalem var en dyrket Mark; to Brødre besad den Deel af
samme, paa hvilken Templet nu hæver sig. Den Ene af disse
Brødre var givt og havde flere Børn; den Anden levede alene.
De dyrkede i Fællesskab den Mark, de havde arvet efter deres
Moder; og da Høsten kom, bandt begge Brødrene Neeg, og
gjorde to lige Hobe af dem, som de lode blive paa Marken.
Om Natten fik den ugivte Broder et Indfald. Han sagde til sig
selv: Min Broder har Kone og Børn at ernære; det er ikke Ret,
at min Deel er saa stor, som hans; jeg vil derfor tage nogle
Neeg af min Hob og lægge dem hemmeligt til Hans; han vil
ikke mærke det, og kan altsaa ikke afslaae det. Som sagt saa
gjort. Samme Nat vaagnede ogsaa den gifte Broder og sagde
til sin Hustru: "Min Broder er ung; han lever alene og uden
Medhjælp, og har Ingen, der kan hjælpe ham med hans Arbeide
og trøste ham under hans Besværligheder; det er ikke Ret at
vi tage ligesaa mange Neeg af vor fælles Ager, som han; derfor
ville vi staae op og hemmeligt bære et Antal Neeg til hans Hob;
han vil ikke mærke det i Morgen, og kan altsaa ikke afslaae
det." Og de gjorde, som de havde tænkt. Næste Morgen gik
begge Brødrene ud paa Marken og bleve meget overraskede
ved at see, at begge Hobe endnu bestandigt vare lige store;
Ingen af dem kunde forklare sig dette Underværk. De gjentoge
d.IV,b.7,s.68   derfor i flere Nætter det Samme; men da hver af dem lagde
det samme Antal Neeg til Broderens Dynge, bleve Hobene altid
lige store, indtil de en Nat, da de Begge stode paa Luur, for at
opdage Aarsagen til dette Underværk, traf hinanden i Gjerningen.
   Nu skulde et Sted, hvor en saa god Tanke paa een og samme
Tid var bleven opfattet af to Mennesker og det med saa megen
Standhaftighed, blive Gud en velbehagelig Plads, og derfor ind-
viede Menneskene det og valgte det, for her at bygge et Guds
Huus.

   Hvilket herligt Sagn! Hvor aander det ikke de patriarchalske
Sæders naive Godmodighed! Hvor simpel, antik, naturlig er ikke
den Tanke hos Mennesket, at hellige Gud et Sted, hvor Dyden
opspirede af Jorden!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE