|
OM AT LÆRE SINE BØRN SELV AT LÆSE
Dette Blad har forhen indpræntet hver den af Meningmands-
Klassen og navnlig Mødrene, som selv kan læse, denne lette men
vigtige Kunst. I svensk "Læsning for Folket" har man ogsaa
gjort dette opmærksom herpaa saaledes: "Pastor Axelsen gik en
Søndags Eftermiddag ud med sin Kone og sine Børn forat nyde
Skuet af den milde herlige Natur, og efter Dagens Arbeide i
Guds Huus at hente sig Hvile og Vederqvægelse i hans store
Tempel. Pastoren havde just sat sig ned paa en skyggefuld og
blomsterrig Engbakke, hvor han morede sine Smaa med alskens
Fortællinger, da nogle Bønder af Menigheden kom til, som ogsaa
vare gangne ud hjemmefra, ikke forat besøge Kroen, men alene
forat see paa Ager og Eng nu i Lægsommeren. Efter gjensidige
Hilsener og efterat de havde taget Plads paa Bakken, begyndte
Ole: "Hr. Pastoren sidder her og seer paa den vakkre Aften?
Aa ja, Gudskelov, Aaret tegner sig vakkert."
Pastoren: "Jeg sidder her og glæder mig ved Guds Skabelse,
og morer mine Børn med smaa Historier, hvortil Naturen om-
kring os giver saa mangen og rig Anledning. I vide kanskee,
at jeg selv har lært mine Børn at læse og at jeg underviser dem
endnu?"
Ole meente, at den, som er studeret, nok kunde gjøre sligt,
men at Menigmand ikke duede dertil.
"Ei! sagde Præsten, forat lære eders Børn at læse, behøves
ikke at I ere studerede og lærde. Hver kristen Far og Mor kan,
naar de bare ville, selv lære og undervise sine Børn.
"Kan det være muligt?" -- faldt Hans Opigaarden ind -- "Vi
have allesammen Barn i den Alder, at de dels allerede have
begyndt, dels skulle begynde med at læse. Vidste vi bare hvor-
|
| d.IV,b.7,s.40 |
ledes vi skulde gaae ret tilvejs dermed, lærte vi vel helst selv
vore Børn."
"Jo tro mig -- sagde Pastoren -- Den Underviisning, Forældre
give, bider mere paa end nogen Andens. Herren selv paalægger
Forældre denne Pligt, naar han i sit Ord siger: "Tag dette Barn
og opdrag mig det." Der er jo et ømt Baand mellem Forældre
og Børn. Naar Forældre kalde saadanne Børn til Bogen, lyder
den barnlige Taknemlighed saa gjerne."
Ole: "Kanske dog, at Børnene have mere Respekt for en
Fremmed?"
"Ikke Respekt; men kanske Frygt. For sine Forældre nære
de Kjærlighed, og Kjærligheden er jo, som I vide, stærk som
Døden. Nei, mine Venner, det skal altid lykkes Forældre bedre
end Andre, at lære sine Barn at læse. Den Kapellan, som jeg
havde i min svære Sygdom ifjor, var en taalmodig og god Mand;
men alligevel spurgte de Smaa med Taarer i Øinene, om hvorfor
de skulde læse for nogen Anden end Mama og Papa, og lovede
at være saa flittige, om de fik vedblive at læse for sine Forældre".
Hans: "Kan nok være naturligt og godt, at vi selv lære vore
Børn at læse; men Tiden vil ikke række til."
Pastoren: "Tiden strækker nok til, naar man bare huusholder
ret med den; og dertil hører, at man inddeler den ret. Morgen,
Middag, Aften -- der er altid en Stund af Dagen for Far eller
Mor, naar de ere hjemme, til at læse med Børnene. Det skal
ikke optage hele Dagen."
Hans: "Aa ja, Far kan have Ret. Nok Tid faaer man nok,
har man bare nok af Vilje; men da behøvedes jo ikke Skoler."
Pastoren: "Vist behøves de. Mange Forældre kunne desværre
selv ikke læse reent og saaledes heller ikke lære sine Børn
ordentligt. Mange have virkelig ogsaa for liden Tid dertil, saa-
som de, der gaae i Andenmands Arbeide og ofte hele Dagen
ere borte. Mange gide heller ikke sysselsætte sig med at lære
sine Børn. Og desuden kunne Børnene lære i Skolerne at skrive,
regne og mange andre nyttige Ting. Thi aldrig angrer man hvad
man har lært."
Ole: "Sandt nok. Lærdom er ingen tung Byrde, siger Ord-
sproget. Men hvorfor skal man begynde med at lære Børn Guds
Ord? Kunde det ikke være tidsnok naar de bleve ældre?"
Pastoren: "Nei, nei. Ingen veed hvad hans Barn skal blive;
|
| d.IV,b.7,s.41 |
kun det veed han, at det er Kristen døbt og Kristen skal blive.
Stormand eller Huusmand -- Kristendom vil det behøve. Tidligt
bør derfor Barnet lære den, og det allerede ved 6 Aars Alder.
Deres spæde Hænder kunne endnu ikke bruges til noget Arbeide,
men den lille ABC.-Bogen kunde de holde."
Hans: "Men mange Barn ere seenfærdige med at tale."
Pastoren: "Naturligviis bør man tage Hensyn til Barnets Evne.
Men skulde ogsaa et Barn være trægt med at tale, bør man dog
ikke opsætte med Læsningen til det taler fuldkommen reent.
Just ved at man begynder at lære Barnet frit at udtale Bog-
staverne og siden Stavelser og Ord, lære de sig ogsaa færdigere
den daglige Tale. Den af Gud bestemte Tid til at begynde med
Børnenes Læsning bør ikke forsømmes; thi ellers gaaer det som
med Den, der forsømmer Saatiden. Begynder man seent med
Læsningen, indtager alt meget og mangt deres Sind, saa de sidde
med Næsen over Bogen medens Tanken er langt borte. Forældrene
fordre desuden da, at de skulle gjøre nogen Nytte i Huset, og
saa rykkes de da hid og did fra Bogen. Børnene blive desuden
gjerne træge og late naar de komme for seent til Bogen. Derfor
-- begynder itide, og det skal gaae let, som af sig selv; men
driver ikke eders Børn med Hug og Slag til Bogen! Guds Ord
maa ikke pidskes eller dultes ind i Børnene.
Saaledes kunde I ellers bære eder ad: først lære I dem Bog-
staverne a. b. c. osv., og med denne Underviisning skulle I holde
paa indtil de kjende alle Bogstaverne vel, baade de norske og
de latinske. At skifte Bogen er herved godt, da der altid er en
liden Forskjel i Trykken. Derved blive de bogstavfaste, som de
aldrig tage feil f. Ex. mellem &afrak; og &ofrak;, &bfrak; og &dfrak;, &rfrak; og &efrak;, &nfrak; og &ufrak;,
&rfrak; og &xfrak;. Dernæst er en Hovedregel, ikke at lære Børnene at
stave før de ere vel bogstavfaste."
Hans: "Men om Børnene trøttne?"
Pastoren: "For længe ad Gangen maa man ikke holde Børnene
ved Bogen, ellers skeer nok det, du frygtede for, Hans. Da be-
gynder det at værke i alle Finger- og Taaspidser, og Næse og
Øjenlaag blive saa tunge paa de smaa Stakler. Lad dem da
kun være ved Bogen naar de ere saa smaa saalænge som de
formaa at være opmærksomme. Det er Regelen. Lad dem saa
gaae at lege."
Ole: "Jasaa, skulde det være godt?"
|
| d.IV,b.7,s.42 |
Pastoren: "Vist. Det maa ikke negtes dem. At lege er Smaa-
børns Lyst og Idræt og uden saadan bør I aldrig lade dem være.
Børn maa aldrig være uden Beskjæftigelse eller hænge med
Hænderne. De blive derved kun dorske, og I veed jo, at Ledig-
gang er en Moder, som føder af sig alle Laster."
Hans: "Ja saa siger Ordsproget."
Pastoren: "Og saa forholder det sig med. Sysselsætter man
sig ikke med Arbeide, falder Tanken paa Daarskaber og Synder:
Men til Sagen! Det var om Stavningen; og er man skjødesløs i
den, bliver hele Indenadlæsningen usikker. Men herved skal jeg
lære eder et Fif, som jeg selv har brugt ved at lære mine Børn
at læse. Medens eders Børn endnu lære Bogstaverne, ja inden
de ere bekjendte med dem kunne I lære eders Børn at stave.
Du sidder en Vinterkvel og har noget Indarbeide fore, f. Ex. du
sætter Gjorder om en Saa medens dit Barn sidder ved Gruen
og leger. Da siger du: "seer du det, mit Barn, det, jeg gjorde
her, er en Saa og den staver man saaledes: S -- aa det er: Saa.
T -- aa d. e. Taa. G -- aa d. e. gaa. Ja gaa nu til Moer og siig,
at Papa lærer dig at stave." Fra Eenstavelsesord gaaer man til
Tostavelses o.s.v. Men i Begyndelsen maa man vælge Ord, som
ere vel kjendte af Børnene, og saaledes skaffe dem nogen For-
nøielse. Barnet finder snart dette saa moersomt, at det kommer
af sig selv til Forældrene og beder dem om at faae stave nogle
Ord. Nytten er den, at naar Børnene siden begynde at stave
i en Bog, vide de allerede forud hvad enhver Stavelse siger,
hvorved Stavningsarbeidet gaaer meget fort og let. Med Stav-
ningen bør I holde paa med Børnene saalænge til de, uden at
regne Bogstaverne op, saasnart bare Øjet falder paa dem, kunne
fremsige hver Stavelse."
Ole meente, at det nok vilde koste Arbeide, som kunde falde
Børnene kjedsommeligt.
"Oh! sagde Pastoren, Børns Nysgjerrighed -- og den er stærk
i en 6 -- 7 Aars Alder -- gjør det mindre kjedsommeligt for dem
end det er for Lærerne. Desuden bør man jo aldrig holde længe
paa ad Gangen; men ingen Dag, og endnu mindre nogen Uge,
bør hengaa uden at de en eller anden Stund, om end aldrig saa
kort, sættes til Bogen."
Ole: "Hos Skolemesteren sidde de dog hele Dagen ved Bogen."
Pastoren: "Gud bevare dem fra det! Nei, medens endeel læse
|
| d.IV,b.7,s.43 |
for Skolemesteren, ere de Andre i Leeg eller læse for sig selv.
Det vilde ikke være godt for Roserne for deres Kinder, som
maae, om de skulle trives, have Leeg og Springen i fri Luft og
paa den grønne Bakke som her."
|
| BLA BAKOVER |