|
EN DRUKKENBOLDTS TESTAMENTE
Da mit Legeme er kraftløst, og jeg frygter for, at min Aand
snart skal sløves, eftersom jeg har betraadt Umaadelighedens
Vei, og ikke agter at forlade den igjen, bestemmer og fastsætter
jeg N. N. herved min sidste Villie:
Da min Skaber har gjort mig skikket til fornuftig Nydelse, og
skabt mig til at fremme hans Ære, og til at gjøre vel imod An-
dre, saa kjender jeg min Ansvarlighed; -- men Lysten til at til-
fredsstille de sandselige Begjærligheder, og den bestandige Ulyst
til at modstaae Fristelsen ere saa stærke hos mig, at jeg ganske
hengiver mig til Umaadelighed, og de Laster, der ere forbundne
dermed. Desaarsag gjør jeg efterfølgende Testamente:
Min Formue bestemmer jeg til Forødelsen, jeg veed at den
inden kort Tid vil falde i de Folks Hænder, der forsyne mig
|
| d.IV,b.7,s.30 |
med stærk Drik. -- Mit gode Navn og Rygte, der kun staaer
paa svage Fødder, skal Tilintetgjørelsen have. -- Min gode Hu-
stru, der saalænge venligen har ledsaget mig gjennem Livet, te-
stamenterer jeg Skam, Fattigdom, Sorg og Hjertenag. -- Ethvert
af mine Børn erholder mit Exempel og deres Faders skammelige
Opførsel til Arvedeel. -- Endelig lader jeg Sygdommen, Elendig-
heden og den snare Opløsning faae mit Legeme, og over min
Sjæl, der aldrig døer, lader jeg den Gud raade, hvis Barmhjer-
tighed jeg har misbrugt, og hvis Love jeg har forhaanet, skjøndt
han formedelst sit Ord advarer mig, at ingen Drukkenboldt kunde
arve Himmeriges Rige! --
(Af et hamborgsk Traktatskrivt.)
|
| BLA BAKOVER |