HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843



ARMODS LYKKE?

   Jeg vil just ikke indlade mig paa at rose Rigdom eller Fattig-
dom som de lykkeligste Kaar, hvorunder et Menneske kan leve;
men uagtet aldeles Fattigdom ganske vist er en Ulykke, og tillige
en Vanære, om den er forskyldt ved Dovenskab og Synd, til
hvilket sidste den igjen giver den største Anledning, saa er der
dog noget sandt i Ordsproget: "Ingen Penge, ingen Sorger." Det
bekræftes idetmindste ofte af mange næsten hængefærdigt ud-
seende misfornøjede Ansigter mellem rige Folk og især hos Per-
soner, der pludselig er blevne det. En Østerlænding har udtrykt
den samme Tanke i det morsomme Eventyr om den dødssyge
Konge, der havde faaet det Raad af en Viismand, at han i tre
Dage skulde bære et aldeles lykkeligt Menneskes Skjorte. En
uhyre Belønning udsattes for Den, der kunde opdage denne
Sjeldne mellem de Dødelige; og det manglede da ikke paa Sø-
gende og Ledende, fra de Allerfornemste af, som ikke vare for-
nøjede med det de havde, og til den Fattige, som nu tænkte at
gjøre sin Lykke. Hærolder og Plakater paa alle Gadehjørner op-
fordrede til at melde sig eller til at søge. Forgjæves! Ingen be-
stod Prøven, og mindst de Rige, som man allerførst søgte Lykken
hos. Men endelig, fortæller Eventyret, findes den Lykkelige i en
af Hovedstadens usleste Forstadsgader liggende der i en pjaltet
Betlers Person. Han var den eneste Lykkelige, eller dog Sorg-
løse, i hele Persien; og snart vil nu den syge Konge blive hel-
bredet. Man styrter da med pligtskyldigst Ivrighed til; man kaster
sig over Manden, man kappes om at rive ham den kostbare
Skjorte af Kroppen, forat være den Første til at bringe den
endnu varm til Kongen; men -- hvo skulde tro det? hvad skildrer
Forbauselsen? hvor lange bleve ikke Ansigterne, da den eneste
Lykkelige, man langt om længe endelig havde kunnet finde, havde
-- ingen Skjorte?

d.IV,b.6,s.414      Men hvem vil vel rose en saadan Armod? Skjorteløshed er
nok et temmelig sikkert Beviis paa en Døgenikt. Slige Eventyr
maa man dog ligesaalidt sluge hele som Nødder; man maa vide
at finde og udpille Kjernen. Og denne er her: at det i tusinde
Tilfælde er langt lettere at leve tilfreds og lykkelig i Armod end
i Rigdom og Overflod. Thi


           "Du Fattige, som ofte græd af Sorg,
           til venlig Trøst dig Dette være sagt:
           Seer man paa Rigdoms Ubestandighed,
           man spørge maa, om den kan Lykke kaldes,
           om snarere den ei erkjendes maa
           som Svøbe i det høje Forsyns Hænder."


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE