|
BLINDE VÆGGE
For det dannede Menneske er det paafaldende, hvor lidet Al-
muesmanden ofte bryder sig om behagelig Udsigt fra sit Huus.
Ja den samme Mangel paa Sands for Naturens Skjønhed er ofte
|
| d.IV,b.6,s.411 |
at opdage hos Folk, der tro sig over ham i Dannelse, og virkelig
ogsaa burde være det, skjøndt de netop ved hiin Mangel vise,
at de ikke ere det. Dersom det, i vort Klimat, skulde gjøre
Huset koldere, at hugge et Vindu ud til en Kant, som ydede en
behagelig Udsigt, vilde det være uklogt og urigtigt, at opoffre
det Nyttige for det Behagelige; men er ikke saadant Tilfælde,
betager man sig selv en daglig Nydelse, der tillige har sin store
sjelelige Nytte, og berøver sin Bolig et betydeligt Tillæg i dens
Værdi. Den Natur, Mennesket lever i, har stor Indflydelse paa
dets Sjelsbeskaffenhed og især paa dets Karakteer. Den bliver
dybsindig, religiøs og alvorlig hvor man omgives af en majestætisk
og storartet Natur; mild og gladsindet i en blid og venlig. Hvert
Folk elsker ogsaa den hvori den levet, fordi det føler, at der
har dannet sig en Overensstemmelse imellem dem. Vore Døler
ere endogsaa stolte af sine Fjelde, og de prise sine Dales Fager-
hed, som om noget af Roesen derfor faldt paa dem selv. Men
ofte træffer man ogsaa imellem dem i de herligste Egne paa
Vaaninger, der i en vinduløs Side vende ligesom Ryggen netop
mod disse; og det er ganske vist Tegn paa en stor Raahed.
I at kunne læse og skrive ere ikke sydlige Landes Almuer i
Almindelighed Mestere over vore; men de røbe dog, omend-
skjøndt de ikke boe bedre, en større Kultur i den Sands, de
vise for at forskjønne sine Boliger. Hvor der er Leilighed, mangler
der sjelden et Par Træer udenfor Døren, en Viinstok eller en
Vedbende stukket ned foran Vinduerne og omkrandsende disse.
Og er der Udsigt, f. Ex. kun til en Landevej, bliver den sikkert
benyttet, saa Menigmands Huse ikke vende en blind Side til og
have et saa tvært, for ikke at sige natursky og menneskefjendsk,
Udseende som vi saa ofte opdage med Forundring hos os Selv.
|
| BLA BAKOVER |