|
Nr. 9 & 10, 20de Mai 1843.
En trofast Tjener ikke ilde døje!
Han er saa god dig som dit ene Øje.
HVAD ER LYKKEN?
Lykken er din Skygge, som, vil du gribe den,
undflyer, men følger dig, naar du vil fly, igjen!
Lykken er lettere at beskrive end at finde, skjøndt at finde
den visselig beroer mest paa os selv. Lykke eller Ulykke ligger
fremfor alt i de Anskuelser, man har om samme. Derfor føler
et Menneske uden Anskuelser, det vil sige uden Forstand, sig
næsten aldrig ulykkeligt, omendskjøndt hans Ulykke er virkelig
og stor nok. Men just disse Anskuelser opstaae og forædles,
forbedres og vedligeholde sig kun ved en fortsat og rigtig ledet
Eftertanke. Vi skulle derfor undersøge hvad der har udgjort de
Menneskers Lykke, som vi kjende som lykkelige og hvad vi selv
have erfaret har udgjort vor egen; og mon vi da ikke skulle
sande den Beskrivelse en Digter for næsten 1800 Aar siden har
givet over Lykken:
|
| d.IV,b.6,s.406 |
"Hvad Livet os forskjønner, dette er:
en Ejendom, som vi fortjent besidde,
en frugtbar Mark, en varig Ild paa Arnen,
Forretninger og muntert Sind, ei Splid,
i Sjæl og Legem livlig Karskheds Fylde,
klog Eenfold, ærlig Ven, som ligner os,
et godt, men tarveligt og kunstløst Maaltid,
en rolig, fredelig og sorgløs Nat,
en frydfuld Ægteseng, som dog er kydsk,
en Søvn, som let forkorter Nattens Mulm,
Tilfredshed med sin Lod, ei Ønsker fleer,
ei Længsel efter og ei Frygt for Døden."
Mange Ting nok, som man seer; men i hvilket Hjem skulde
de ikke kunne findes? for hvilken Flid skulde de vel være uop-
naaelige? De ere heller ikke flere, end at de faae Rum inden
et Par Ægtefolks Arme, hvorfor jeg for disse vil tillægge "sunde
Børn, som arte sig vel" som en af Lykkens Betingelser for dem.
Men Sagen, hvorfor der er færre Lykkelige end der kunde være,
er, at man saa ofte stræber med umættelig Begjærlighed efter
endnu mere. Lykken ligger ofte for Ens Fødder; men han ned-
træder den og vil svinge sig tilveirs, for at søge efter den i Luften.
Og da er det forbi med Lykken, naar Mennesket troer, at maatte
maale sin efter Omfanget af de Gjenstande, han dagligen kalder
sine, endskjøndt han dagligen kan blive vaer, at Intet er isand-
hed Hans uden det han bærer i sit Hjerte.
|
| BLA BAKOVER |