|
ARBEIDSMANDS LYKKE
Hver Stand kan sig som bedste prise;
thi hver fik Sit af Sorg og Lise.
Hvor er det ikke sandt: "Den er ikke lykkeligst, som besidder
hvad han ønsker, men den, som ikke attraaer hvad der er ham
negtet." Ligesom ogsaa dette:
"Langt løber man for Lykken at opsøge,
og Plagerne i Løbet sig forøge,
mens nærmest os af alt i eget Bryst,
Naturen klogt har dulgt sin bedste Lyst."
Efter en Dag fuld af Arbeide og Slid og Slæb at være vis paa
at have Arbeide for den kommende Uge, -- det er Arbeidsmands
Lykke.
For ham er der ingen kostbare Fornøjelser, ikke Komedie eller
Bal eller Landtourer men der er bedre Nydelser for Sjelen, der
ikke koste noget, som ikke ere ham negtede: hans Hustrues
Kjærlighed, at hjælpe en skrøbelig gammel Fader eller Moder,
at vugge sine Børn paa Knæet, -- det er Arbeidsmands For-
nøjelser.
Kapitalisten er urolig over Forandringerne paa Børsen, Rhede-
ren ængstlig under Stormen, Kjøbmanden gjør vovelige Spekula-
tioner, og seer med Skræk Betalingsdagen nærme sig, Ejendoms-
herren frygter Ildebrand, Rigmanden Tyvene. Ikke at kjende
noget til al denne Frygt, -- det er ogsaa Arbeidsmands Lykke.
Lækkermunden er ofte syg af sin Umaadeholdenhed; i fiin
Viin drikker Mangen sig en Sygdom paa Halsen, saa det er som
Ordsproget siger:
"I megen Mad er Sygdom skjult
saa fuult."
Arbeide og Ædruelighed vedligeholder Sundhed og med den
Sindsfriskhed, og -- dette er ligeledes Arbeidsmands Lykke.
Hænder det, at overdrevne Ønsker vise sig i hans Sjel, for-
svinde de snart, fordi Ørkesløshed er ham fremmed. Vanen at
|
| d.IV,b.6,s.405 |
arbeide gjør dette til en Fornøjelse for ham. Vanen at nøje sig
med lidet lader ham ikke bryde sig om de Goder han ikke har,
saa han rødmer over at have kunnet nære et Minuts Misundelse
mod den Rige, og syngende sine Viser vender han tilbage til sin
Familie; -- ligesom den Vise efter et Besøg i Paladset, finder
han kun i sin beskedne Hytte sin Lykke.
Godt sagt, vil man maaske sige. Men forsøg, Arbeider, om
det ikke ligeledes er sandt! Jeg troer det, og naar jeg seer en
Arbeider med et tilfreds Ansigt, da veed jeg det. Og Gudskelov
de ere ikke sjeldnere at see i hans Klasse end i andre, skjøndt
Verden vistnok har langt flere mørke Ansigter i dem alle end
rimeligt kunde være; thi
"Vi tælle, Brødre, Sorgens Øieblikke;
men Glædens Timer -- ak! hvi tælle vi dem ikke?"
|
| BLA BAKOVER |