|
Nr. 6, 24de Marts 1843.
Se, god er al Guds Skabnings Hær
Fornuften dog det bedste; thi den hans Billed bær.
VIISJENTA PAA HADELAND
Atter en Profetinde, atter et Sidestykke til Syna-Martha, atter
en Bedragerske! Ja hvorfor ikke det, naar Folks Lettroenhed
kaster Penge af sig, ikke at tale om Eenfoldighedens Beundring
og Ærefrygt, om det Moresomme for et falskt og huult Sindelag
i at have Folk tilbedste, og om det Smigrende i at blive berømt
viden om i Bygderne? Lykkes dette for En, har det ogsaa over-
alt viist sig, at det ikke varer længe før En eller Anden tager
efter, saa Profet- eller Synevæsenet endog faaer Udseende af at
være smitsomt og udbredt til enkelte Tider og enkelte Strøg.
Saaledes for nylig i visse Egne af Sverige, hvor man kalder det
"Læseri," og hvor ligeledes især Fruentimmer gave sig af der-
med; og hos Os har da Syna-Martha i Sogn faaet en Efterføl-
gerske paa Hadeland.
Hadeland? Det var jo der Kong Harald Haarfager lod sin Søn
Ragnvald Rettilbein, efter Tidens haarde Sæd, indebrænde med
alle hans 50 Troldmænd, fordi han, imod Kongens Befaling, be-
drev adskillig Overtro sammen med disse bedragerske Snylte-
gjæster, som aad Ragnvalds Mad, drak hans Øl, og holdt den
forvildede Kongesøn for Nar? Ja det var jo paa Gaarden Kløv-
|
| d.IV,b.6,s.392 |
stad, og for omtrent 1000, siger og skriver tusinde, Aar siden.
Og nu, efter disse 1000 Aar og saagodtsom paa de samme Tom-
ter, voxer Overtroen lige frodig, i sit Væsen den samme, og kun
lidet forskjellig i sit Ydre? Hine 50 tjente nemlig nok Herren
paa Kløvstad især som Spaamænd, og det er nu atter Spaa-
domme og Syner, som kalder Halændingerne, med Ferskmad og
Skillinger i Haanden, sammen om Viisjentas Seng.
Saaledes berettes nemlig derifra:
"En mellem 11 og 13 Aar gammel Pige, ved Navn Berthe
Steffensdatter, der med sin Moder og Stedfader boer i en Plads,
Gaarderudbakken kaldet, i Jevnaker, laa i en heftig Sygdom, saa
at hun nogen Tid befandt sig i en halvdød Tilstand og kunde
ikke fremsige et Ord. Endelig vaagnede hun op sidstafvigte
Nytaarsaften og begyndte at tale, fortalte da, at hun havde været
i Evigheden, at hende var givet Evne og Magt til at kunne for-
udsige Menneskene hvorledes det skulde gaa dem i Verden --
med andre Ord, hun var bleven udvalgt som et Redskab til, ved
den hende givne guddommelige Indskydelse, at bringe for Lyset
det som var skjult i Mørket, at forbedre og omvende sine Brødre
og Søstre i Christo, o. s. v. Rygtet var da her som altid ude,
og, med den det givne Evne til at forbedre og tilsætte, tillavedes
den ene Historie bedre end den anden om Pigens Viisdom. At
hun f. Ex. kunde sige Navnene paa dem, der fremstillede sig for
hende, uden at hun forhen havde seet dem, samt opregne hvor-
mange Børn eller Sødskende de havde m. m., var jo en lækker
Lokkemad, og maatte nødvendigviis bringe Gjæster, og disse
bleve meer og meer talrige, eftersom Rygtet udspredtes; thi naar
hun kunde sige Navnene paa ukjendte Folk, maatte jo ogsaa alt
Andet, hvad hun berettede, være Sandhed? Nysgjerrigheden
drev ogsaa Nedskriveren herhen -- men ak! dengang jeg var
der, kunde hun fast Intet sige. En fremmed Pige nærmede sig
Sengen, hvori "Viisjenta" laa. Denne pegede paa hiins nedsyede
Kjoleærmer og halvt hviskende fortalte, at det var stor Synd, at
gaa med saadanne Ærmer, bad desaarsag om Tilladelse til at
tage Folderne væk, hvilket den fremmede Pige strax var villig
til! ja denne Taabe takkede ovenikjøbet, og bad om endelig at
blive forundt den store Naade, at berøre hendes Haand, hvilket
gunstigst tillodes. Dette var Alt, hvad jeg saae og hørte af
hende. Efter Øinene at dømme, forekom Personen mig som
|
| d.IV,b.6,s.393 |
halv vanvittig, hvilket ogsaa er Fleres Mening; og jeg indsaae,
efter hvad jeg havde hørt, hvilke farlige Følger det vilde have,
dersom hun vedblev at spille sin Rolle. Følgerne sporedes
ogsaa snart, thi man vil sige, at hun ved sine Fortællinger
skal have sat Splid mellem Ægtefolk, beskyldt Mange for Tyve-
rier og Bedragerier, hvorved flere Sager ere opstaaede ved
Jevnakers Forligelseskommission, -- Alt et Værk af vor lille
Profetinde.
At det Hele er et komplet Bedrageri synes indlysende, som
og hendes umaadelige Begjærlighed efter Penge m. m. stadfæster.
Under Sengen har hun staaende en Kasse, hvori hun nedlægger
hvad der ydes hende, ligesom hun tillige har en Pengepung ved
Siden af sig. Man har, lader det til, for en Deel faaet Øinene
op, idet man er kommen efter, at hun debiterer de klareste
Usandheder og er meget vaklende i sine Forklaringer. Hvorvidt
det, som Rygtet paastaaer -- medfører Sandhed, at Pigens Viisdom
forstørstedelen kommer fra Moderen, der skal være en slu Kvinde,
vil Indsenderen ikke med Bestemthed kunne sige, men vist er
det, at Pigen har ved sin Viisdom indbragt mange Penge og
Føde- og Klædevarer, hvorved hun, dersom hun fortsætter som
begyndt, vil være idetmindste sig selv og Forældrene til stor
Nytte."
Rimeligviis ville nu vel Vedkommende gjøre en Ende paa Uvæ-
senet ved at faae Seersken afstraffet eller hensat, og Indberet-
teren af Ovenstaaende mener ogsaa, at, om det skal hengaae
upaatalt, vil Viisjenta formodentlig berede Folk Vejen til Gale-
huset, hvor hun selv synes at fortjene en Plads. Hun synes dog
ikke at være sindssvag, men snarere en listig og beregnende Be-
dragerske, for hvis Egennytte det maaskee kan være at haabe,
Almuen vil faae Øinene op, naar Kassen under Sengen og Pungen
i den blive fulde. Nei, det er ikke at haabe, thi Egennyttens
Kasser og Punge blive aldrig fulde og Overtroens Øine ikke
seende.
|
| BLA BAKOVER |