|
DEN NORSKE ARBEIDER SOM BORGER
Enhver norsk Mand eller Kvinde er fribaaren, d. e. født med
Ret til at kunne vælge sin Levevej og til Lighed for Lovene.
Dette synes lidet; og dog fødes Ingen med større, uden man vil
sige, at Odelsmanden eller den, som skal arve en fast Eiendom
som Førstefødt eller som eneste Barn, fødes med denne Ret og
den dermed følgende Stemmeret. I mange Lande fødes Børnene
med den Tvang, at blive hvad Faderen var, i mange fødes
Kvinderne til Slavinder, i andre fødes ogsaa Drengene dertil, og
til Lighed for Lovene fødes kun Børnene i de færreste. Selv i
det for sin Frihed og sine vise Love berømte England er der
en Adel med saa uretfærdig en Bestemmelse, alene forat de
store Familiegodser og Formuen kunne blive samlede, at kun
den ældste Broder arver, mens de øvrige blive saagodtsom arve-
løse. Og heraf følger atter den Ulighed, at disse Sidste ved
sine høje Navne trænge sig ind i en Mængde Poster, som ellers
Folkets Børn i Almindelighed skulde kunne beile til. Yderlig-
heden af Ulighed er dog der, hvor Børnene endog fødes som
Handelsvare, nemlig forat sælges til Slaver. Men Norges Jord-
bund taaler saa lidt Slaveri, at Negerslaven bliver fri Mand i
det Øjeblik han sætter Foden derpaa; og fordi Lovens Aand er
frisindet og for hiin Ligheds Skyld, er det Normanden synger
med saadan Glæde:
"Frihedens Tempel i Normandens Dale
stander saa herligt i Ly af hans Fjeld" o. s. v.
Men hvorledes er det? Huusmand og Arbeidsmand faaer jo nok
den Ære at bære Musketten ved Siden af Gaardmandssønnen
og den Odelsbaarne og at falde for Fædrelandet; men nogen
Borgerret have de dog ikke. De kunne ikke engang stemme
paa Bygdeformænd og endnu mindre paa Storthingsmænd. Og
hvorfor det? Jo fordi Staten har maattet knytte Udøvelsen af
|
| d.IV,b.6,s.252 |
Borgerret til Besiddelse af Grund, Huus eller Embede; thi ellers
vilde ingen Orden kunne iagttages ved de offentlige Forhand-
linger, og den bedste Spore til at hæve sig frem til Nydelsen af
fuld Borgerret forsvinde. Erhverv et Huus, et Grundstykke, som
saa mangen Arbeidsmand har gjort med sine Hænder, og om
han fødtes i Inderstens lejede Rum, vil den norske Arbeider i
borgerlig Ret og Rang blive jevngod med sin rige Drivtsherre,
med sin galonerede Øvrighed, med Den, der kalder Ejendoms-
vidder af Fjerdinger eller Mile sine, og i politisk Betydenhed vil
ingen Arbeidsmand paa Jorden kunne maale sig med ham! I
Egenskaben at være norsk fød besidder han alt Forjettelsen om
at naae dette Maal og et Gode, som mangen Udlænding misunder
ham, og som der skal Aar eller Fortjenester til for at vinde.
For alt Dette fortjener derfor Fædrelandet at elskes af den norske
Arbeider fremfor ethvert andet Land, fremfor Amerika, som kun
tilbyder Den Frihed, som kan undgaae at maatte sælge sig som
Slave til Pligtarbeide for mange Aar; og derfor, fordi det har
kaldet ham til borgerlig Ære, elsker han det ogsaa; og Fædre-
landet har ingen større Roes end naar det velsignes i Hytterne.
|
| BLA BAKOVER |