|
SMIDJEN
Haandværk har gylden Hjerterod,
har det om Munden end Støv og Sod.
Smidjen er den Industri-Indretning, som hyppigst forefindes.
Der er Spørgsmaal om den snart ved hver betydelig Ejendom,
og mangen enkelt Bonde finder sin gode Regning ved at have
en Smidje. Han bygger den da selv, kjøber Jernet, og fører
Hammeren med egen Haand. At dette lader sig gjøre uden
nogen Lærdom, viser Erfaringen og de mange daarlige Smidjer,
men alting kan gjøres meer eller mindre forstandigt, og med
større eller mindre Besparelse.
Ved Valget af Pladsen for Smidjen maa man saaledes altid
erindre, at Smidjen er en farlig Nabo for Ilds Skyld, at Vand
ofte behøves under Smidningen, og at det gjøres nødigt, at have
godt Svingerum udenfor. Smidjens Størrelse beroer paa Behov
og Leilighed; men det er dog altid klogt, at gjøre den noget stor,
for at vinde godt Rum for Fiilbænken, og forat slippe at tage
større Redskaber, der skulle under Hammeren, ifra hinanden.
Arbeidet fra Kleinsmidjen behøver vel sjelden at være fint
udført; men det, som passer godt, varer altid længere end det,
som passer ilde; og forat kunne gjøre noget Arbeide akkurat,
|
| d.IV,b.6,s.204 |
udfordres at kunne see godt. Jo lysere man derfor kan gjøre
Smidjen, desbedre. Staaer Arnen efter den ene Langside paa
Huset, sættes Vinduet over Døren og højt oppe paa den der-
imod svarende Gavl hvorunder Fiilbænken fæstes. De Steder
faa da Lys, som mest behøve det, og Vinduerne ere da mindst
udsatte for at slaaes istykker.
Vil man kun have een Esse, er Arnen stor nok, naar den er
to Alen bred og 2 1/2 til 3 Alen lang indvendig. Mindst to Sider
bør være aabne, men ofte er det nyttigt, at tre ere det, især
naar Steenkul nyttes. Selve Essen (Ildgropen) bør mures af
haardsmeltende Steen eller ildfast Tegl, være omtrent 3 Tommer
dyb og 10 -- 12 Tommer lang. Det Rør igjennem Muren, hvor-
igjennem Blæsten kommer, bør være af Jernblik eller endnu
bedre af Kobber, og staa en halv Tomme frem nedadvendt i
Essen. I Mundingen, som er rund, bør det ikke holde over 5/8
Tomme tvertover, ja ofte er 1/2 Tomme nok. Jo slettere Bælg,
og jo meer man vil spare paa Kullene, destomindre maa Hullet
være. Skulde det være, at Ilden ikke bliver bred nok, er det
bedre at have to mindre Huller ved Siden af hinanden, hvoraf
det ene tilstoppes, naar man kun vil have almindelig stor Ild,
end altid at have eet større.
Bælgen er en nyttig Ting i Smidjen. Den kan vel gjøres paa
mangehaande Sæt, men hvordan den end gjøres, maa Luftlugerne
(Ventilerne) gaa let og slutte tæt til, og Bælgen selv være ganske
tæt; thi en god Bælg sparer Tid og Kul, og gjør sit til godt Ar-
beide. Den simpleste og billigste Blæseindretning er den, som
gjøres af en almindelig Tønde, og den kan være nok for smaa
Smidjer, naar den er forsvarlig gjordet og Læderet er stærkt
og godt paasat i begge Enderne. Haandhammer og Slægge bør
være store, da Smidningen derved gaaer bedre frahaanden uden
derfor at være forholdsviis tyngere, og ved Indkjøb af Skruested
maa prøves med Fiil om det er godt staalsat.
Til de Ting, som heller ikke maa savnes i en Smidje hører
ogsaa Hærdevand, Kjøletrug og Kulsvabben. Til det første bør
altid haves koldt og rent Vand, ja det vil være godt, om rindende
Vand kan haves. Kjøletruget er aflangt og lidet, og har sin Plads
bag Smedens Ryg. Deri svales Tængerne, og dyppes Svabben,
for dermed at friske paa Kulilden.
Jernet kan have adskillige Feil, som Smeden dog kan bøde
|
| d.IV,b.6,s.205 |
paa. Det kan være rødskjørt, koldskjørt, flaget eller for haardt,
men det hænder sjeldent, at alle Feil findes i samme Stang. Det
rødskjøre Jern, som forøvrigt er seigt og stærkt naar det engang
har erholdt sin tilbørlige Form, men som ruster snarere end
feilfrit Jern, viser sig ved større og mindre Sprækker i Kanterne
eller tvertover Stangen, og endnu mere mærkes Feilen under
Smidning eller Bøining ved Rødvarme. Saadant Jern maa lang-
somt opvarmes, men saa stærkt som muligt, ligetil det gnistrer
af det, inden Hammeren bruges, og alle Bøininger bør skee paa
det medens det endnu er hvidglødende.
Koldskjørt Jern opvarmes snart og er let at smide, men dets
Skjørhed i Kulde og Ubestandighed i Sveisning gjør det altid
upaalideligt. Det er sædvanlig jevnt udenpaa og tæt indeni. Det
bør opvarmes langsomt, saa at man nøje tilseer, at det aldrig
gnistrer, og udsmides ved Kulvarme. Det afsvales derefter hurtigt.
Flaget Jern plejer at være mygt og frit for al Skjørhed. Det
taaler streng Ild og Slægning forat blive tæt, hvorfor det er bedst,
før det anvendes til bestemt Brug, at udsmide og sammen-
sveise det.
Mod det altfor haarde Jern ere gjentagne Glødninger og svag
Varme de eneste Midler hvorved man kan komme nogenledes
tilrette dermed.
Ved grovt Arbeide, hvor store Stykker skulle sveises, saasom
ved Vognaxler, er det godt, naar Arbeidet er færdigt og afkjølnet,
atter at lade det undergaa en Rødglødning og langsom Afsval-
ning. Ellers hændes det let, at Jernet springer af strax nedenfor
Sveisningen.
(Dette er lært af en Svenske, og Svenskerne ere gode Smede.)
|
| BLA BAKOVER |