HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843



DOVENSKAB I REGNVEIR

   Hvor der bygges noget betydeligt, danne Graasteensmurere og
Minerere eller Steinbrytere en egen Klasse, der udmærker sig
ved Usselhed i sit hele Udvortes og Antræk. Ingen Arbeider er
saa fillet, skiden og fuld af utøj som Steinbryteren. Gjør han
sig nogentid reen og skifter Klæder, maa det være seenhøstes,
naar Arbeidet er endt for Sommeren. Fra Sneen gik af, og han
kunde begynde at bryde i Stenen, gaaer han i samme Laser og
Sluskeri, som man ikke maa tro Søndagen gjør stor Forskjel paa.
Var Søvnen ei saa kjær, maatte de vist længes efter Mandagen,
for at det maskinmæssige Liv igjen kan begynde med sin Pikken
og Boren i Steenbrudet, der Dag ud og Dag ind ledsages af den
samme og den samme ensformige Melodi, hvortil en liderlig Vise
er sat, som synges af en Forsanger, der stundom er en graa-
hærdet Fader mellem sine Børn.

   "Men Gudbevare mig, Embret, hvor kan du gaae saalænge i
saa daarlige Klæder og med slige Sko?" spurgte jeg engang en
saadan Forstander for et Steinbryterlag fra Briskeby. "Du kunde
da bøte lidt paa dem engang imellem."

   "Naar skulde jeg vel faae Tid til det?" mente Embret. Og
derved blev det, skjøndt jeg nok mente, at nogle Nudder lode
sig slaae i, og nogle Næster Traad tages baade om Søndagene
og de lange Sommeraftener fra Klokken 7 af.

   Tætved stod et Par Gjæs og toede sig i en Vandrende, og
Katten var beskjæftiget paa Tømmerstabelen med at rede sine
Haar i den glatteste Orden. Det var en Modsætning til den
d.IV,b.6,s.194   Skabningens Herre, som stod foran mig kløende og skubbende
sig overalt, graa af en Skidenhed, som nok var bleven beskinnet
baade af Paaskes og Pintstids og Sthansdags Sol.
   Men forleden regnede det, og Steinbryterne bleve borte fra
Bruddet. Ligesom Myrerne kom de ikke frem den Dag. Det
regnede den anden Dag, og de kom heller ikke. Men endelig
den tredie Dag viste de sig. Det myldrede og pikkede, sang og
knaldede atter nede i Steenbruddet. Nu! -- tænkte jeg -- disse
Dage have de dog nok benyttet til at gjøre sig rene i og til at
udbedre sine Klæder og Sko; og jeg gik afsted for at see efter.
Men -- nei! Ikke en Vanddraabe havde været paa deres Legeme,
ikke en Traad var trukket i deres Klæder, ikke en Nud eller
Lærlap var kommen paa deres Sko. Den ene Fille slog frem-
deles den anden, som Mundheldet lyder om slig Svinagtighed,
og Tæerne stak ud af Tøflerne, Ladderne, eller hvad det kunde
kaldes, som de havde paa Benene.

   "Hvad gjorde du igaar og iforgaars, Embret? Du og Guttene
dine?"

   Det var et rart Spørgsmaal syntes der at staae i Graasteens-
murerens marmorerede Ansigt. Endelig kom da frem et: "Jøssu
Navn, det regnede jo baade igaar og iforgaars, og saa kunde vi
vel ikke være her."

   "Nei, men hjemme. Hvad bestilte dere hjemme i de 48 Timer?"
   Atter igjen en Mine, hvori der stod "et rart eller unyttigt
Spørgsmaal!" men dog ledsaget af Svaret, at de havde sovet,
sovet i Klæderne de 48 Timer, eller i saamange deraf, som
Naturen kunde taale at sove i, uden ligesom at stilne hen og
raadne. "Hvad andet skulde vi vel gjøre?" spurgte Embret
ganske troskyldig.

   "Ak, Embret Steinbryter, har du Raad til at sove i 48 Timer,
fordi det regner?"

   "Kan nok ikke have Raad dertil; men ..."
   "Ja, "men!" Det "Men" skal nok betyde, at du ikke vidste
hvad du skulde tage dig til. Se paa dine Klæder og Sko hvad
du skulde gjort, og desforuden var der nok mangfoldige andre
Ting i dit Hjem, som skulde gjøres."

   "Ja Bøtta skulde "gjøres", faldt en af Guttene ind med et
Ordspil paa at den skulde være givet en ny Gjord. "Kakkel-
ovnen skulde klines," raabte en Anden. "Tagrenderne skulde
d.IV,b.6,s.195   hules og sættes paa," en Tredie. "Og Potetesbeten skulde hyppes
og luges," faldt de ind sammen.
   "Det skulde I gjort, Gutunger," sagde Faderen fortrydelig, "men
I laa og svav som jeg."

   Der havde Faderen og tre næsten voxne Sønner lagt og sovet
i 48 Timer i en Hytte, som trængte saameget til Udbedring, og
det i Klæderne som saa høilig trængte til det samme! Er det
muligt andet, end at Arbeiderens Hytte da maa blive Elendig-
hedens Hjem, ligesom hans Klæder er Utøjets og hans Krop
Ureenhedens Møgrede?


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE