|
DE TRE VENNER
"Tro ingen Ven, naar du ikke har prøvet ham; ved dit vel-
besatte Bord gives der flere af dem, end ved Fængslets Dør"
-- siger et Ordsprog. En Mand havde tre Venner; to af dem
elskede han meget, den tredie var ham ligegyldig, uagtet denne
mente ham det ærligst. En Gang indstevnedes han for Retten,
hvor han var uskyldig men haardt anklaget. "Hvo af Eder,"
sagde han, "vil gaae med mig og vidne for mig? Thi jeg er haardt
anklaget og Kongen meget opbragt."
Den første af hans Venner undskyldte sig strax; han kunde
formedelst andre Forretninger ikke gaa med ham. Den Anden
ledsagede ham indtil Raadhusets Dør, da vendte han om og gik
tilbage af Frygt for den vrede Dommer. Den Tredie, paa hvem
|
| d.IV,b.6,s.193 |
han mindst havde stolet, gik ind med ham, talede for ham og
vidnede saa djærvt om hans Uskyldighed, at Dommeren fri-
kjendte ham.
Tre Venner har Mennesket her i Verden; men hvorledes opføre
de sig i Dødstimen, naar Gud kalder ham for Retten? Pengene,
hans "bedste Ven," forlade ham først og gaae ikke med ham.
Hans Beslægtede og Venner ledsage ham indtil Indgangen til
Graven, og vende da tilbage. Den Tredie, som han i Livet oftest
forglemte, er hans gode Gjerninger. De alene ledsage ham for
Dommerens Throne; de gaae foran, tale for ham, og finde Barm-
hjertighed og Naade.
|
| BLA BAKOVER |