HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843



FADER ABRAHAM

(AF "GAMLE RIKARDS ALMANAK.")

   Ved en Auktion var der nok af ørkesløse Mennesker samlet
etsteds, som fordetmeste overalt. Før den begyndte, talte de
da sammen om de haarde Tider, og En af Selskabet sagde til
en simpel men reenlig klædt Gubbe med graa Haar: "Hør Fader
Abraham, hvad siger du da om Tiderne? Ville de høje Skatter
ikke i Bund og Grund ødelægge Landet? Hvorledes skulle vi
nogensinde blive istand til at betale dem? Og hvad raader du
os da til?" Fader Abraham steg da frem af Mængden og svarede:
"Ville I høre mit Raad, saa vil jeg sige jer det i Korthed; thi
eet Ord til den Vise er nok, som gamle Rikard siger." Alle bad
ham nu sige sin Mening, og da de havde samlet sig omkring ham,
yttrede han sig saaledes:

   "Mine Venner, " sagde han, "Skatterne ere vistnok tunge. Men
alligevel, om de, Regjeringen paalægger os, vare de eneste, vi
havde at betale, kunde vi dog temmelig let klarere dem; men vi
have mange andre, der ere langt mere trykkende for os. Vi be-
skattes togange saameget af vor Dovenskab, tregange saameget
af vor Forfængelighed og firegange saameget af vor Daarskab,
og fra disse Udgifter kan ikke Regjeringen befri os. Lader os
imidlertid lytte til et godt Raad, saa kan maaske noget gjøres
for os. Gud hjælper dem, som hjælpe sig selv, siger gamle Rikard.
Vi vilde ansee den Regjering for meget haard, som vilde tvinge
Folket til at anvende en Tiendedeel af sin Tid i dens Tjeneste,
men Leddiggangen beskatter Mangen af os langt stærkere, og
Dovenskab føder Sygdomme og forkorter Livet. Det er med
Dovenskab som med Rusten. Man ødelægges hastigere af den,
end man udslides af Arbeide, og den Nøgel, som ofte er i Brug,
er altid blank,
siger gamle Rikard.



           Elsker du Livet, saa ødsl ei Tiden bort.
Thi Tiden er det Emne hvoraf Livet er gjort.

d.IV,b.6,s.181      Hvor meget mere Tid bortsove vi ikke for Exempel, end nødigt
er, idet vi glemme, at en sovende Ræv fanger ingen Gaas, og at
vi faae Tid nok til at sove i Graven, som gamle Rikard siger.

   Er da Tiden kostbarest af Alt, maa det være den største
Ødselhed at spilde Tiden. Spildt Tid faaes aldrig igjen, og hvad
vi kalde "nok Tid" viser sig altid at være for lidet. Rask da
til dit Arbeide! Med Flid skulle vi udrette mere, og med mindre
Forvirring. Dovenskab gjør alt tungt, Flid Alting let. Den, som
staaer seent op, maa arbeide hele Dagen, og skal dog om Qvellen
slutte sit Arbeide med Træthed. Thi Dovenskab færdes saa
langsomt, at Trætheden snart faaer fat i den. Driv da dit Ar-
beide, men lad ikke Arbeidet drive dig! "Tidlig i Seng og tidlig
op, gjør en Mand sund, riig og viis, " som gamle Rikard siger.

   Hvad gavner det at ønske og haabe bedre Tider? Det staaer
til os selv at gjøre disse Tider bedre naar vi først forbedre os
selv. "Fliden har ingen Ønsker behov, " siger gamle Rikard.
"Den, som lever af Haabet, løber Fare for at dø af Hunger.
Ingen Fordeel uden Arbeide. Har jeg intet Land, saa hjælper
jeg mig med min Haand; men har jeg derimod et Stykke Jord,
saa er det skatlagt." Han siger fremdeles: "Den, som kan et
Haandværk, eier en Kapital, og Den, som har god Forstand, kan
sætte denne ligesaa høit som et godt og hæderfuldt Embede.
Man maa passe sin Haandtering, og bruge sit Hoved; thi i modsat
Fald skal hverken Kapital eller Haandtering strække til at be-
tale Skatterne. Den Flittige døer ikke af Hunger, og derfor
siger gamle Rikard:


           "Til Fliden Nøden stundom ind kan kikke;
           Men indenfore vover den sig ikke."

   Ligesaalidt kommer Skattekræveren eller Rettens Betjente over
hans Dørtærskel; "thi Flid betaler Skyld, men Modløshed forøger
den, "
siger gamle Rikard. Har du end ikke fundet nogen Skat,
og har end ingen riig Slægtning indsat dig til Arving, saa betænk
dog hvad gamle Rikard siger: "Flid er Lykkens Moder, og Gud
giver den Flittige Alt."
Pas din Jord naar den Lade sover, og
du skal have Sæd baade til din egen Føde og til Salg. Arbeid
idag, thi du veed ei hvad der imorgen kan hindre dig derfra.
"Var du en god Herres Tjener, skulde du da ikke blues, om han
fandt dig uvirksom? Men nu er du din egen Herre; skam dig
d.IV,b.6,s.182   derfor for dig selv over at lægge Hænderne i Skjødet, " siger den
gamle Rikard medrette. Der gives saa Meget at udrette baade
for dig selv, og dit Huus. Vær derfor paa Benene i den tidlige
Morgenstund. Lad ikke Solen skinne paa dig i Sengen, og lad
Ingen sige om dig: "hvor skammeligt ligger han der og sover!"
Fang raskt dit Arbeid an, og betænk hvad gamle Rikard siger:
"med Handsker paa Lab fanger Katten ei Rotter." Det er sandt,
der findes Meget for os at gjøre, og kanske har du fine Hænder,
-- men grib blot Sagen een Gang an med Kraft, og du skal selv
forbauses over Følgerne, thi den langsomt flydende Draabe huler
Stenen; med Flid og Taalmod afgnaver Musen Ankertouget, og
mange smaa Hug fælde den største Eeg, " siger gamle Rikard i
sin Dagbog.
   Mig tykkes høre nogen af Eder sige: "skal man da aldrig gjøre
sig nogen glad Dag?" Hør da, mine Venner, hvad gamle Rikard
siger: "anvend din Tid vel, hvis du vil have en Fritime og da
du ikke kan være sikker noget Minut, saa forsøm ikke nogen
Time." Fritime er den Tid, hvori man kan forrette det, der
baade bringer os Fornøielse og Nytte, og denne Fritime falder
aldrig i den Lades Lod. Gamle Rikard siger derfor medrette:
"et Liv fuldt af Fritimer, og et Liv uden Arbeide ere to ganske
forskjellige Ting." Tro I da, at Ladhed bereder Eder større
Beqvemmelighed end Arbeide? Visselig ikke! Hør blot hvad
gamle Rikard siger: "Bekymringer opstaa af Dovenskab, og Be-
sværlighed kommer af unødig Hvile. Mangen En skulde ønske
at leve uden at arbeide, blot af sit Hoved, men han skal snart
gaa sin Undergang imøde, thi hans Kapital er ikke tilstrækkelig.
Virksomhed bereder derimod Beqvemmelighed, Overflod og Ag-
telse. Sky Fornøielsen, og denne skal søge dig af sig selv. Den
flittige Kingel har et stort Net; og siden jeg har tillagt mig et
Faar og en Ko, hilser Hver og En mig med en god Morgen!" I
alt dette har gamle Rikard sagt sandt.

   Men vi bør ei alene være flittige; vi bør tillige med vor Flid
og Vedholdenhed forene Bestemthed og Omsorg, med egne Øine
vaage over vore Anliggender og ei formeget sætte vor Lid til
Andre; thi gamle Rikard siger: "aldrig saa jeg et ofte omplantet
Træ, eller en Huusholdning, der ofte flytter fra sit rette Hjem,
at trives saa vel som de, der forblive paa sit Sted." Man siger
fremdeles: "tre Gange at skifte Hjem er ikke stort bedre end
d.IV,b.6,s.183   en Skadevarme. Overgiv ikke dit Værksted, og dit Værksted skal
ikke forlade dig. Vil du udrette et Ærinde vel, saa gaa selv;
ellers kan du sende Andre. Den, som vil blive rig ved Plougen,
maa selv eie og bruge den." Man siger end videre: Husbondens
Øie formaaer mere end begge hans Hænder. Mangel paa Opsigt
skader mere end Mangel paa Kundskaber. Lader du dine Ar-
beidere uden Opsigt, saa lader du din Pung aaben for dem.
Formegen Tillid til Andre har allerede voldet Mangens Under-
gang. Derfor siger gamle Rikard: "i Forretninger kommer man
længere ved Mistro end ved Tiltro." At sørge for sig selv bringer
aldrig Skade; thi saa siger gamle Rikard: "den, som læser flittigt,
vinder Lærdom, og den Betænksomme Rigdom, den Modige Magt,
den Dydige Himlen." Han siger videre: "vil du have en tro
Tjener, og en, der svarer til alle dine Ønsker, saa tjen dig selv."
Ja han tilraader Eftertanke og Omsorg endog i de ubetydeligste
Omstændigheder, naar han siger: "en liden Forsømmelse kan
ofte medføre en stor Ulykke, " -- og, lægger han til: "blot for
Sømmet, som manglede, gik Hesteskoen forloren, for Hesteskoen
gik Hesten, og for Hesten Rytteren, " Fienden overraskede ham
og dræbte ham; men dette var ei skeet, hvis han bedre havde
passet paa Sømmet.


   Gid dette maa være nok, mine Venner, i Henseende til vor
Tid og Omsorg for vore Anliggender; men til Dette maa ogsaa
lægges Maadeholdenhed, dersom vor Tid skal medføre sikrere
Følger. Den, som ikke forstaaer ligesaagodt at spare som at
fortjene, han skal arbeide hele sin Levetid og ikke efterlade sig
en Hvid. "Et fedt Kjøkken gjør et mavert Testament, " siger
gamle Rikard. Det gaar som det kommer, hedder det, naar
Qvindfolket forglemmer sin Søm og Bunding for Kaffekoppen,
og Manden forsømmer at hugge og virke for Supens Skyld.

   "Vil du blive riig, " siger gamle Rikard, "saa maa du ligesaavel
tænke paa at spare som at erhverve. Amerika har ikke gjort
Spanien rigt, thi dets Udgifter oversteg stedse Indkomsterne."

   Ophør derfor med Eders kostbare Daarskaber, og I skulle da
ikke mere faa Aarsag til at klage over de besværlige Tider,
trykkende Udlæg og store Udgifter til Huusholdningen."


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE