|
DEN FATTIGES SKJÆBNE
1. Lad ikke dit Mod synke, naar du seer, at dine Omstændig-
heder forværres og din Velstand formindskes, uden at du er
Skyld deri.
2. Den Standhaftige, der beholder Modet, beholder ogsaa
Muligheden, at kunne rede sig ud af sit Betryk.
3. Fat ei Mistillid til dig selv, og endnu mindre til det Forsyn
i hvis Hænder din Skjæbne er nedlagt.
4. Gjør Regning paa Velsignelse fra Gud, men fortjen den
ogsaa ved din Anstrengelse. En doven Tjener bliver forskudt
endogsaa af den bedste Husbond.
5. Bær din Skjæbne uforsagt og ufortrøden; har du ikke mod-
taget mangt et Gode fra Gud, og du skulde krympe dig ved at
modtage et Onde?
6. Stræb at faae et klart Begreb om din egentlige Stilling;
vogt dig for at tilsløre noget eller smykke det med Indbildningens
Farver. Sæt ikke dit Haab til Andet, og gjør ikke Regning paa
|
| d.IV,b.6,s.165 |
Andet, end hvad du virkelig har og hvad der uimodsigelig til-
hører dig.
7. Jo større Ulykken er, desto større maa dit Mod være.
8. Skil dig ved alt det, der er undværligt, og behjælp dig med
Lidet; din Styrke være større end din Byrde, men allerstørst
være din Lid til Guds Bistand!
9. Det Mod, du fatter under ulykkelige Omstændigheder, vil
fylde dit Sind med en usædvanlig Munterhed; den Bevidsthed,
at du er bestemt og rolig, vil give dig, hvad du maaske aldrig
før har havt, -- en Følelse af Sjelsstorhed.
10. Du vil føle dig ophøiet over din Skjebne, du vil betragte
den med Rolighed, maaskee endogsaa være i Stand til at spøge
over mangehaande Undværelser, som den Svagere vilde sukke over.
11. Lad ingen falsk Undseelse bringe dig fra din Beslutning.
Vær din sande Forfatning bekjendt baade for dig selv og for
Andre, og denne Aabenhjertighed vil tiltvinge dig Agtelse.
12. Betving den daarlige Lyst, at ville synes ringere, end du
er, og tøv ikke til det sidste Øieblik med at anvende de Hjælpe-
midler, som kunne sikre dig for Nød, om end ikke for Armod.
13. Aftage dine Indkomster, saa staaer det i din Magt, at for-
øge dem ved en høi Grad af Sparsommelighed. Armod er ingen
Skam. Men endogsaa den Fattigste er Forøder, saasnart han
nyder hvad han nok kunde undvære, og giver ud hvad han ikke
tog ind.
14. Men vogt dig tillige, at du ikke med det Samme forfalder
til Gjerrighed. Naar svage Mennesker blive vaer, at det gaaer
tilbage for dem, skeer det ikke sjelden, at de af Skræk gaae
over til Karrighed.
15. Fordobl din Arbeidsomhed, thi Himlen velsigner den Flittige.
Fordobl din Paapassenhed, saavel for at holde sammen paa det
Lidet, du eier, som for at lægge noget til af det, du forhverver.
16. See vel til, at dine trange Kaar ikke gjør dig gnaven,
misundelig, og tvær imod din Næste.
Tag imod Trang med en urokkelig Tillid til Guds Viisdom og
Godhed; ja tag imod dem med Taknemmelighed. Kan din Tro hæve
dig til Gud, saa vil din Rolighed og Frimodighed aldrig aflade.
17. Den Frimodige er altid tilbøielig til at føie og tjene andre
Mennesker, men Enhver gjør sig en Fornøielse af, igjen at tjene
den Tjenstagtige.
|
| BLA BAKOVER |