HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843


No. 9, 14de Mai 1841.

Vander du Jorden med Arbeidets Sved,
spirer der Blomster hvor den drypper ned.

VAR JEG EN ARBEIDSMAND

   J
a, var jeg en Arbeidsmand, skulde jeg nok vide, at gjøre
mit Liv behageligt. Skulde Gud endnu ville gjøre mig dertil,
vilde den eneste Hindring for at gjøre det, være den, at jeg maa-
d.IV,b.6,s.155   skee, som uvant, ikke blev nogen god Arbeidsmand, idetmindste
neppe for det første. Men en god Arbeidsmand -- det er det,
jeg paastaaer -- kan, naar han vil, gjøre sit Liv behageligt nok.
Hos Os arbeides ikke strengere, end at der bliver Hvilestunder
nok baade for Kræfterne og forat gjøre sig Hjemmet beqvemt
og behageligt. Sundheden, som trives under dette passende
Forhold af Arbeide og Hvile, og som føles under denne, faaer
nu Arbeidsmanden gratis fremfor Andre, og den holdes med-
rette for Livets højeste Gode. Men den bør drive Arbeideren
til endnu meer at behageliggjøre sit Liv. Jeg vilde saaledes be-
nytte en heel Deel Hvilestunder til at skaffe mig adskillige Be-
qvemmeligheder i min Bopæl, og til at pynte om denne. Jeg
vilde ikke lade mig nøje med det første og det nødvendigste: at
holde den reen; men jeg vilde idelig ved Smaaforbedringer re-
parere, tætte og forskjønne min Bopæl. Søndagsqvellen skulde
finde mig udenfor paa Dørbænken speidende overalt om paa
Vægge og Tag, om ikke en eller anden Mangel lod sig opdage,
som kunde lade sig reparere, ved en omlagt Steen, en Dot Mose,
lidt Rapping eller Indfælding, en Spiger eller et Par Strøg med
Malerkosten. Denne sidste vilde jeg ikke foragte; men søge,
ved et nogenlunde pynteligt Udvortes paa min Bolig, at bibringe
Folk den Tanke, at der dog levede et Menneske med nogen
Sands, og ikke et tobenet Sviin, indenfore.
   Og gjorde de mig den Ære at komme indenfor, skulde de
faae endnu bedre Tanker om Hyttens Beboer. Der skulde ikke
være renere hos min Arbeidsherre, Vinduerne skulde være saa
klare, de kunde blive, min simple Seng anstændig og opredt
fra den tidlige Morgen af. Møblerne kunde ikke være rare; men
Ingen skulde dog være bange for at sætte sig paa min Bænk eller
Stol, og Prydelser skulde heller ikke være saa ganske borte. Saa-
ledes skulde det være rart, om jeg ikke skulde have faaet Væg-
gene anstrøgne med en lys og venlig Farve, og om der ikke
skulde staae nogle Potter med Geranium, Malva, Maanedsroser
og en Balsamine i Vinduet. Slige Smaating bøde paa meget;
og det skulde undres mig, om ikke en Blomsterpotte i Flor, der
kun koster mig to Skilling og lidt Taalmodighed, er mit lille
Værelse en sandere Prydelse end f. Ex. et prægtigt Speil. Tør-
hænde jeg ogsaa ved et Extraarbeide eller ved at indspare et
Par Søndagskruus kunde have vundet Raad til at faae et Par
d.IV,b.6,s.156   Skilderier paa Væggen, men da ingen af disse taabelige katholske
Kluddrerier af Jomfru Maria, Helgener og stundom af Gud selv.
Lidtefterlidt skulde jeg vel ogsaa faae mig et Stueuhr, og da
vilde jeg see til at faae det til at pikke ligesaa roligt som mit eget
Hjerte. Men Sligt maatte naturligviis først komme naar det
nødvendigere var anskaffet; men da skulde det ogsaa komme.
Thi hvorfor skulde ikke ogsaa Arbeidsmanden gjøre sig det saa
beqvemt og behageligt, som han seer sig istand til?
   Desværre kun de Færreste gjøre det, og synes at have Sands
derfor. Efterhaanden bliver det dem ogsaa umuligt. Fattigdom
er en reen, men strid, Strøm, hvori de fleste Mennesker ere
plumpede, og som fører uundgaaelig ud i en stor skiden Myr,
dersom de ikke strax fra Begyndelsen anstrenge sig og kave
imod af al Kraft. Da lykkes det dem at komme opmod Strømmen
og ofte at hvile sig paa bløde, behagelige Engebredder. Men,
som sagt, de Fleste lade sig drive; de dovne sig, lade sig nøje
med Maden fra Haanden og i Munden og Taget over Hovedet,
saadant som det er, og drikke Aar om Aar op i Skillingsviis baade
Huusreparationer og Møbler. Der er ganske vist gaaet mere
end eet Stueuhr, meer end eet Sengested, Dragkiste eller et
andet nyttigt Møbel igjennem de fleste af vore Daglejeres Hals,
som nu Sommeren over lidet bryde sig om hvorledes eller hvor
de boe, ja om de have nogetsteds at boe, indtil de om Høsten
enten selv tye til eller føres til Tvangsarbeidsanstalten. Ja, ere
ikke Menneskene daarlige?

   Men hvorledes mon vilde jeg sørge for Klædedragt og Ud-
vortes, om jeg var Arbeidsmand? I den Punkt pleje Mange at
være ligesaa uvorne som om sin Bopæl. Nu vel, jeg vilde idet-
mindste om Søndagen være ligesaa reen baade paa Hud, Linned
og Kjole som nogen anden Mand, og bøde med Reenlighed og
Heelhed paa Fiinheden.

   Jeg vilde foretrække en reenvasket Haand, reen og heel Strie-
skjorte og min grove Vadmelskjole for "Sprætivasfad'ens" grønne
eller gule Handsker, lugslidte sorte Søndagskjole og Halsflipper
til en skiden Skjorte, om han har nogen -- saaledes som mange
udmaie sig forat see lidt fornemmere ud. Ja, om jeg var saa
fattig, at jeg kun havde een, og det ikke eengang heel, Klædning,
og kun eet Skjorteombytte, vilde jeg dog bøde saa godt jeg kunde
paa dem, banke Klæderne ud, og endnu strengere holde over
d.IV,b.6,s.157   hiin Reenlighed, som skulde være første Paragraf i min hele
Levemaade. Og da jeg, naar jeg blot har Arbeide, daglig kan
lægge op nogle Skilling, selv efter ringeste gangbare Dagløn,
skulde det ikke vare længer end fra Paaske til Pintstid før min
Klædedragt skulde være forbedret. Og naar den var komplet,
vilde jeg, oprigtig talt, maaskee lade nogle Skilling springe en
Søndagsaften til et Glas Godtøl i Lag med en eller anden Ven
af samme Tanker og Omhu for sin Arbeidsmandsære. Jeg tænker
det skulde smage godt, og dertil skulde vel ogsaa blive Raad.
Dog vilde jeg ikke spendere saa meget af Aftenen, at jeg ikke
skulde faae Tid til min sædvanlige Søndagsmoro i ledige Stunder:
Læsning i en eller anden almeennyttig Bog. Deri vilde jeg sætte
en særdeles Lyst; og ganske vist skulde jeg nok skaffe mig Læs-
ning, naar man blot mærkede, at det var mit Alvor. Og naar jeg
efter en saadan Søndag igjen lagde mine Klæder hen, og strakte
mig paa mit simple Leje -- hvem skulde ikke, om han holdt
Lyset over mit rolige Ansigt og hørte mit regelmæssige, sunde
Aandedrag, maatte tænke, at et Menneske, som følte sig lykkelig,
slumrede der?
   "Godt sagt; ikke saa let gjort" vil mangen en Kamerad sige,
skubbende sig i sine Filler for Utøjet, som plager ham. "Sligt
lader sig gjøre af en løs og ledig Karl, som har sine 1 Mark og
6 Skilling som mindst om Dagen, men ikke for En, der sidder
med Kone og Børn, eller som begyndte i Gjeld og Uselhed".
Saa tale de, der lade sig drive med Strømmen; men de have
ikke Ret, skjøndt deres Udvortes og nedtrykte Mine synes at
sige det. Thi jeg skulde, selv med en Nedsættelse af Daglønnen
til 1 Mark, eller 20 Skilling, ja vel endog til 16, men rigtignok i
længere Tid, dog vide at skaffe mig det nogenlunde beqvemt og
ordentligt; og hvad Kone og Børn angaaer, da vilde jeg haabe,
at kunne lære dem at hjælpe mig heri, istedetfor at være mig
til Byrde. Jeg erindrer her engang at have seet en Arbeids-
mands lille Sexaars Pigebarn ivrig beskjæftiget med at kravle op
for at faae stukket en blomstrende Hæggeqvist etsteds fast paa
Kakkelovnen, og jeg sluttede strax, at Forældrene havde bibragt
Barnet denne Sands for det Behagelige og Skjønne. Virkelig!
det var en Lørdags Eftermiddag omtrent ved denne Tid -- Døren
stod oppe og viste mig en Stue, saaledes som jeg selv vilde have
den i lignende Kaar. Grønt var strøet omkring Ovnen, Huus-
d.IV,b.6,s.158   moderen tørrede et Bord af, som saae ud til forud at kjende
Vaskekluden, et Par Børn sad og nøstede, en halvvoxen Pige
bødede nogle Klædningsstykker, og da Sexaaringen havde faaet
Hæggeqvisten sat der den skulde, raabte hun, springende ned:
"Mo'r, Mo'r, der kommer Fa'r!" "Svindt jer Børn," sagde Moderen,
lad der være ordentligt til Fa'r kommer."
   Med hurtigere og hurtigere Skridt nærmede en Arbeidsmand
sig med en Veedbør paa Nakken. "Gudskeelov jeg er her igjen,"
syntes at staae i hans Ansigt; og det vilde staae i enhver Ar-
beiders, naar han blot brød sig om, med de Kræfter og den
Tid han har, at hyggeliggjøre sit Hjem. Er der ikke Reenlighed,
og Orden er der ingen Hygge, og er der ingen Hygge, da er der
heller ingen Fred. Men Fred over Arbeidsmandens Hytte!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE