HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843



GODE FORÆLDRE, GODE BØRN

   D
et her foran kan nu være for de mindre Børn. Men her er
en liden Historie, som vil glæde de noget mere Voxne, som al-
lerede kunne gjøre sine Forældre den Nytte at passe paa sine
mindre Søskende. Den vil ogsaa kunne lære kanske Flere en
simpel og naturlig Maade at opdrage sine Børn paa i den spæde
Alder.


   Det smukkeste og behageligste Syn for Gjæsterne paa gamle
Thor Andersens Guldbryllupsdag var ikke Kanden med det gode
Øl i midt paa Bordet eller Smørstykkerne paa hver af Enderne,
men de tolv voxne velopdragne Børn og en god Flok Børnebørn,
som omgave de to Gamle. Det gav da ogsaa en af Gjæsterne
Anledning til at spørge Gubben hvorledes han havde seet sig
istand til at opdrage saamange Børn, uden at et Eneste af dem
havde vanslægtet, og mens dog baade han og hans gamle gode
Hustru havde havt nok at gjøre baade ude og inde.

   "Det er ingen svær Sag," svarede Gubben smaaleende; "man
behøver blot at opdrage den Første vel; de Andre opdrage
sig selv."

   "Hvorledes forstaaer du det, gamle Thor?" spurgte Skole-
mesteren, som nok troede med nogen Ret, at ogsaa han havde
sin Deel i Opdragelsen.

   "Jeg mener," sagde Thor, "at Børnene opdrage hverandre ind-
byrdes, og Forældrene behøve kun at have Opsynet dermed."

   "Forklar dig tydeligere," faldt Skolemesteren og Gjæsten ind,
som ikke havde havt formegen Lykke med sine Børn. "Vi Yngre
kunne altid lære noget af jer Gamle."

   "Ja," svarede Gubben, "hvorledes skal jeg bære mig ad for
at forklare eder det? Saadant kan bedre udføres end beskrives.
Kort og godt: Hans der borte var vor første Søn og Lena vor
d.IV,b.6,s.117   første Datter. Min Kone og jeg gjorde alt vort Bedste forat op-
drage dem retskaffent i Gudsfrygt og alt Godt. Men at opdrage
Børn lader sig egentlig ikke lære; man maa allerede forud vide
det, og Hjertet formaaer her meer end Hovedet. Men vi To,
Kari og jeg, bare os ad paa samme Maade, som vi selv vare
blevne opdragne af vore brave Forældre -- dem Gud velsigne
og være naadig i Himlen! Hans og Lena (jeg burde ikke rose
dem i deres Nærværelse) vare allerede som Børn saa gode, at
alle Mennesker havde sin Glæde af dem, og vi Forældre da
allermest. Efter disse komme nu alle de andre Børn, Gutter og
Gjenter om hinanden. Da hedte det: "Hans pas dine Brødre!
og Lena, se efter Smaaegjenterne." Og de gjorde det bedre end
vi selv kunde gjøre det. Børn ere nemlig, Gud forlade mig,
virkelige Aber. Hvad det ene Barn seer det andet gjøre, gjør
det gjerne efter, enten det er godt eller galt. Og just deri, kjære
Grander, ligger Hemmeligheden, hvorledes Børn kunne opdrages
af Børn. Men den anden Hemmelighed er den, at Forældrene
stedse foregaae dem med gode Exempler; thi Ord alene gjøre
ikke Sagen klar. Og den tredie og største Hemmelighed er den
(og her løftede Gubben paa Huen) at Gud giver sin Velsignelse
dertil. Og den skal vist ikke savnes, naar vi have gjort alt hvad
der staaer i vor Magt. Dette er alt hvad jeg herom kan sige
eder, mine gode Venner og Naboer."
   Kruset gik rundt og man drak gamle Thors og hans pyntelige
trofaste Hustrus, Gyldenbrudens, Skaal, og Børnene og Børne-
børnene gik til Forældrene og rakte dem Haanden, og Hjertet
fulgte Haanden med.



   Hvor maa det glæde et godt Barn at høre slig Lovtale af sine
Forældre! Og hvormange kunne ikke faae den at høre, naar de
blot selv ville. Det er: ved at skikke sig selv vel. Og det Første
de da maae gjøre er at staae sine Forældre bi saavidt de kunne,
og da især med den Tjeneste mod dem og de mindre Søskende,
som vi her have talt om. Saa snart de vise Lysten hertil, til at
tjene sine Forældre ved at bære de smaa Søskende paa Armen,
at passe dem, muntre, berolige og lære dem, har ogsaa Taknem-
melighed mod Forældrene for deres Velgjerninger allerede rørt
sig i deres Sjel, og denne viser en Tilbøjelighed til det Gode
d.IV,b.6,s.118   og en Følsomhed for det Rette, som lover alt Godt for dette
Barns Fremtid.
   Lægger Mærke hertil I Børn, som læse dette! Det er en
vakker Maade at betale eders Forældre paa ved at hjælpe dem
at opdrage eders smaa Søskende.1



1
  tilbakeDog vil jeg raade jer, især I Smaapiger, at skifte Arm, naar I bære de
kjære Smaa, der maaskee engang skulle gjøre endnu Ufødte samme Tjeneste,
saa eders ranke Væxt ikke fanger nogen Byrde.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE