|
FATTIGE FAMILIERS OG BØRNS ARBEIDSOMHED
Kjære Fattigmandsbarn,
der spikker Træskeer som bedst,
Du ender ikke før du
be'er Bygden tilgjæst.
Ligesom ethvert Grundlag for Menneskenaturens Udvikling i
Reglen maa Lægges i Barndomsalderen, saaledes bør ogsaa Ar-
beidsomhed være en alvorlig Gjenstand for Opdragerens og Lære-
rens Opmærksomhed. Den er dog Kilden til Velstand, Sundhed,
Styrke, Tilfredshed og Moralitet, en Dæmning for Laster og For-
brydelser, en Betingelse for Statens Magt og Sammenhold. Disse
Hensyn have maaske ogsaa foresvævet Stifterne af Asylerne, om
endog kun som en Bisag. Der ligger vel just heller ikke saa sær-
deles Magt paa Beskæftigelsen for den Alder, som Asylerne op-
tage, skjøndt det ikke kan være uden Nytte, at Børnene allerede
i den holdes til, uden Nølen og Seendrægtighed, at gjøre Brug
af Tiden, dette Menneskets betydningsfulde Gode, som aldrig
vender tilbage. Men naar de gaae over i den egentlige Skole-
alder, er det af den yderste Vigtighed, at ethvert Øjeblik benyttes
i Overensstemmelse med denne Grundsætning. Da kan og bør
Spiren lægges til Arbeidsomhed og Flid. Da maa man vogte sig
for at pleie Dovenskabens frodige Ukrud. Hele Fremtiden hviler
jo paa den Grundvold, som lægges i den barnlige Alder. Men
hvor mislig er ikke i denne Henseende Tilstanden i den fattige
Almues Vraaer, hvor Børnene oftest kun meget ufuldkomment
søge Skolen, hvor slette Forældres fordærvelige Opdragelse og
Exempel meddeles Børnene, hvor ikke Arbeide og ikke Flid, men
Lediggang og Skarnsstykker høre hjemme! Herom afgive de over-
alt omkringdrivende Børn, uagtet alle Advarsler, sørgelige Vidnes-
byrd; ja det er under denne Omkringdriven, at de betræde For-
brydelsens Bane og øve Tyverier, der oftest ere større end man
|
| d.IV,b.6,s.115 |
skulde tiltroe deres Alder. En Mængde passende og indbringende
Arbeider gives der dog for Børn, hvorved de, foruden Arbeid-
somheden selv (der ogsaa er en Slags Lærdom, siden den maa
bibringes) ogsaa kunde lære Nethed, Øjemaal, udvikle visse An-
læg og erhverve enkelte Færdigheder, som siden kunne blive
dem nyttige under den Dont de vælge sig for Livet. Beenindsam-
linger og Tilvirkningen af vore simple1 Svovelstikker er der ikke
stort at lære; men der er nu f. Ex. de saakaldte kemiske Fyr-
stikker, der kunne fabrikeres af Børn under voxent Opsyn, der
er alskens smaat Legetøi, som fremmede Fattigfamilier gjøre for
os af nogle Stykker Granved, lidt Maling og Staaltraad, der er
Svenskepigernes nette Sager af Tagl, de tydske Børns Qvaster
af opfliset Træ, Haarfletninger, Strikning, Skeer og andet smaat
Huusgeraad, Æsker af Træ eller Blik, Fiskesnører, Paparbeider,
Hægter, udsvedne naturlige Piberør, Spadseerstokke, endog Smaa-
arbeider i Metal, Kardefabrikation, Tilvirkning af Børster, Koster,
Kamme, Flinte, Skosværte, endog Afpudsning af Folks Støvler
og Klæder paa besøgte Steder, hvorved mange Børn i Udlandet
erhverve sig Udkomme -- kort! der er mangfoldige Smaanærin-
ger, som kunde drives i den Fattiges Hytte, mangfoldige bedre
Udveje end Betleriet eller Søvnen bag Ovnen. I Udlandet lærer
"Nøden den Nøgne at spinde" d. e. paa enhver ærlig optænkelig
Maade med Hoved og Haand at stræbe sit Udkomme sammen.
I flere Egne ere Hytterne smaa Fabriker; ja vi behøve ikke at
gaae længer end til vor Nabo, den stræbsomme Svenske, forat
kunne lære noget i denne vigtige Henseende. Lægger Mærke
til disse Vink, I Forældre og Børn med nogen Tænksomhed!
Mange Ejere af Millioner have begyndt med Svovelstikken og
Limen. Og jeg vilde ogsaa anbefale Skolelærerne ret indtræn-
gende at lære Almuebørnene Arbeidsomhedens mange Fordele
og Fortrin og hvor sandt det dog er, at Lediggang er Djævelens
Hovedpude.
1 tilbake Ved disse bør man lægge Mærke til, at det er hensigtsmæssigere og be-
sparende at danne dem tilspidsede. |
| BLA BAKOVER |