|
PØBELEN I KRISTIANIA
Efter de Historier om overlagt Overfald, hvori endog Fruen-
timmer have sin Rolle, om Indbrud, Tyverier i Folks Gange o. a.
deslige Nederdrægtigheder, som ofte fortælles og forskrække
Almeenheden, maa den sædelige Tilstand i den simplere Klasse
her i Byen fremdeles være i Synkende. Saa udretter da Politiet
intet imod den almindelige Fordærvelse? saa er der da intet Af-
skrækkende i de Grebnes Skjebne? saa ere da disse Blade for-
gjeves skrevne og udspredte inden hiin Klasse, og Tiltalen til
dem af denne, som endnu maatte være ærlige og bryde sig om
at de ikke bleve holdte for Kjeltringpak fordi de høre til denne
Klasse, at de indbyrdes skulle overholde dens gode Navn og
Reenhed for Forbrydelser ved at angive Tyveknegtene o. a. Lig-
nende, som holde til imellem dem -- denne velmente og gjen-
tagne Tiltale og alle hine Anstrengelser ere da spildte? Det er
en tung Tanke. Forsøg at bygge, mure eller plante Dag efter
Dag, og at see det hver Morgen nedrevet eller oprykket! Forsøg
at øse af al Kraft, og saa tilsidst at opdage, at onde Mennesker
have slaaet Hul under Kjølen, saa vil du omtrent føle hvad Til-
fredsstillelse man har efter saadant spildt Arbeide.
Jeg er overbevidst om, at et Selvpoliti, som foreslaaet, vilde
|
| d.IV,b.6,s.113 |
være af større Virkning, end om Patrulljer gjennemstrøg Gaderne
og Klapjagt efter Skøjere og Løsgjængere oftere blev holdt. Naar
der kun i hvert Smug, i hvert Nabolag fandtes en retskaffen Ar-
beidsmand, som ikke vilde vide af noget Tyvehul eller nogen
bekjendt slet Person i Nærheden af sin Bopæl, vilde det blive
en herlig Gjennemrenskning, og den simplere Klasse skulde snart
paa mange Maader mærke, at den havde vundet Samfundets
Agtelse tilbage.
Vil den ikke beqvemme sig hertil, saa maa Gud vide hvad der
skal hjælpe.
Men et af hans kraftigste Midler til at hindre Fordærvelsens
Tilvæxt forsømmes i en forfærdelig Grad her i Kristiania. Jeg
mener Kirkegangen. Det kan være galt andensteds, men en saa-
dan Fremmedhed for Guds Huus, en saadan Uvanthed til at be-
søge det, en saadan Mangel paa Trang til der at opløfte sin Sjel
og søge Trøst og aandelig Veiledning hersker vel neppe noget-
steds som her. Dette er en død Koldbrand, som gjennemæder
den store Klasses Sædelighed. Og skulde man ikke troe, at Ud-
slukkelsen af de religiøse Følelser og af Trangen til engang imel-
lem at nærme sig sin Skaber, at dele Menighedens Gudsfrygt og
at fylde sit Hjerte med Konfirmationsdagens og den første Alter-
gangs Følelser og Gjenerindringer skulde høre imellem de dy-
beste Kilder til det Morads af Fordærvelse, som nu sluger den
store Almeenklasses Børn? Det er ganske vist saa.
Men søg ikke paa en Søndags Formiddag denne Ungdom i
Kirken eller paa Vejen did. Skiden, lurvet, oplagt til hvilken-
somhelst Streg, er den at finde i vore Forstæders Portrum; der
findes Lømlerne sammen ledige eller spillende eller man seer
dem enkelte lænende sig op dertil i Solskinnet eller løbende
over Gaden med en Brændeviinsflaske. Med Haandværksdren-
gene er det ikke stort bedre, forsaavidt de ikke have Fyrabend-
arbeide. Det er da deres Gudstjeneste. Men ville ikke hines
Forældre gjøre noget for sin til Ulykke og Elendighed modnende
Yngel, saa kunde Mestrene dog gjøre en heel Deel for disse.
Det kan ikke mangle paa Opfordringer hertil; idetmindste synes
det Vanrygte, hvori Snedkerlærlingene ere komne for at være
kaadere end de fleste andre, at indeholde saadanne for Snedker-
mestrene. Og da vil en strengere Tilholdelse for Lærlingene til
at besøge Kirken vist ikke over det Hele blive uden Frugter.
|
| d.IV,b.6,s.114 |
Jeg anbefaler derfor Forældre og Huusbønder som Midler mod
Byungdommens Fordærvelse ovenpaapegede Selvpoliti indbyrdes
og sine Underordnedes Tilholdelse til Kirkegang. Kom denne noget
meer i Gang, saa kom ved samme Leilighed vel ogsaa nogen
mere Omhu for sit Ydre, for Legeme og Klæder lidt meer i
Priis, og det var vel heller ikke saa ilde.
|
| BLA BAKOVER |