HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843


EXTRABLAD, 31te Marts 1840.

Betleri er nok fri;
Herrens Huus den gaaer forbi;
ender saa i Slaveri.

OM BETLERIET
Til Fattigklassen i Kristiania med Forstæder og Omegn.

   Politimesteren her i Byen har idag, Mitfaste Søndag i Morgen-
bladet indrykket en Bekjendtgjørelse angaaende saa skammelige
Misbrug af Betlerie, der gaae i Svang her i Byen, at han, der
er saa mildttænkende og velgjørende en Mand som Nogen, fin-
der sig, baade paa Embedsvegne og af egen Følelse, beføiet til
at opfordre eftertrykkeligen Alle og Enhver til ikke at give
nogen Almisse til Gade- eller Huusbetlere, de vise sig i hvilken-
d.IV,b.6,s.39   somhelst Skikkelse, selv i de uskyldige smaa Børns, over hvem
selv fremmede Mødres Øine maae funkle af Kjærlighed og fryd-
blandet Smerte, og for hvem ingen Barmhjertighed er for stor.
Men dette synes I Forældre, I slette Forældre, vel er haard
Tiltale? Nei, den er baade fornuftig og nødvendig; først fordi
Eders og Eders Børns eget sande Bedste tilsigtes og rammes
derved, og fordi Uvæsenet med Betleriet er drevet saavidt,
uagtet Alt hvad der frivillig og fra det Offentlige gjøres for
Eders Nød, at De, der ville hjælpe paa denne, vare paaveje til
at blive modfaldne og lægge Hænderne hen og tænke, at hvad
de gjøre ved Sammenskud, Foreninger og Asyler ikke nytter til
nogen Ting. Saa skammelig bestjæle og skade I Nødlidende
eder selv indbyrdes. Men jeg vil for Eders Sorgers Skyld sige,
at I dog ikke have begaaet nogen Forbrydelse med Vilje endnu,
uagtet I visselig have udsaaet Sæden dertil, men kun en Vild-
farelse, en farlig Vildfarelse, saa jeg haaber, at I ville tænke
efter og finde, at I aldrig kunne handle rettere og fordeelagtigere,
end ved Selv at blive de, der strengest ville iagttage de Regler,
som Politimesteren foreskriver. Og hvorfor foreskriver? Forat
betage Eder Menneskenes Hjælp? Langtfra og tvertom! Netop
for at denne kan tilflyde Eder, saa I have godt deraf, forat lede
Velgjørenhedskilden saaat den kommer til dem, som tørste mest
og ikke standser og bliver til en Pøl for Svinene. Thi lægger
Mærke til, at Forbudet mod at give iflæng har det bløde Hjerte
i Barmen, at det indbefatter ogsaa en Opfordring til at give til
Folk, der vide, hvor den bittreste Nød boer, til Menneskekjær-
lighedens Haandtlangere, Armodens Brødkurve, eders egne Tje-
nere og Hjælpens Forstandere. Og heller ikke er den faste
Huushjælp, som Enkelte af Eder kunne have hos Familier, der
kjende Eder, forbuden; det er kun Gadebetleriet, Streiferiet,
Huussnigen, som er eders Børn saa farlig, og ødelægger alt
hvad I selv ønske og have indgivet dem af Godt og alt hvad
Skolen har lært dem, som fra nu af er forbuden, og ikke heller
længer vil bringe Eder den gamle falske Nytte. Thi Alle bifalde
Politimesterens Ord; netop alle De, som have hjulpet og ville
hjælpe Eder, finde at han taler baade som Menneske og som
Politimester, der skal sørge for Alles, og ikke mindst for Eders,
Bedste; og Han og nok en Mand, der er Eders største Velgjører
sørge med Bekostning for at de nu i dette Blad komme i eders
d.IV,b.6,s.40   Hænder. Læser dem, og slaaer saa op i Evangelibogen, saa
ville I finde, at de ganske ere i Overeensstemmelse med Dags-
ordene, der lærer os Orden i Velgjørenheden, saa "at der intet
spildes," nemlig disse: "Og Jesus tog Brødet, og takkede, og
gav Disciplene dem, men Disciplene delte dem igjen ud til dem,
som have sat sig ned." Her er "Jesus" Menneskekjærligheden;
"Brødene" de Gaver, den under Eder; "Takken til Gud," det
Ønske, at Gaven maatte blive velsignet med nogen Nytte for
Modtageren; men at "Jesus gav Disciplene dem til Uddeling
igjen til dem, som have sat sig ned;" det er denne Orden i Vel-
gjørenheden, at Enkelte eller Foreninger, som kjende Nøden,
modtage den almindelige Barmhjertigheds Gaver til de Mange
d. e. til de 5000 Hungrige, som havde sat sig ned. Og disse ville
ikke udeblive, om I ogsaa "sætte Eder ned" d. e. om I holde
Eder og Eders Børn hjemme. I ville da ogsaa finde Hjælpen
hjemme, naar I banke paa hvor den, efter denne nye bedre
Orden, er pligtig at findes. Den samme Jesus, den samme Barm-
hjertighed, som bespiste, siger ogsaa: "kommer til mig alle I,
som syge og sorgfulde ere", og det er denne, som "elsker Bør-
nene," Eders Børn, dem Gud velsigne! -- og som han velsigner
ved Eders egen gode Opdragelse og Menneskers fornuftige Hjælp.
Udgiveren.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE