HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 6. BIND: 1839 - 1843


No. 7, 23de Marts 1840.

Kort er Livet; Meget er
det vi skulle lære her.

TIDENS VÆRD

(Frit efter det Svenske.)

Tiden har Vinger paa Skulder og Hæl.

   Folk ødsle ofte med Tiden, fordi de ikke veed hvorledes de
skulle agte eller bruge den ret. Dagene og Aarene ere af samme
Længde for os alle; men ved at betragte hvad somme Menne-
sker kunne udrette paa een Dag eller eet Aar, skulde man kunne
troe, at Tiden var bleven dem drygere tilmaalt end Andre, eller
d.IV,b.6,s.33   at de ikke behøvede Søvn for at kunne leve. Men hele Hem-
meligheden er den, at de aldrig sløse nogen Stund hen, aldrig
tilbringe nogen Halvtimestid i Ørkesløshed; thi vel er en Halv-
time ikke nogen heel, men nogle faa Halvtimer tilsammen ud-
gjør næsten en heel Dag. Om Tiden i Almindelighed heder
det jo:


           "Elsker du Livet, saa ødsl ei Tiden bort!
           Den er det Tøj, hvoraf Livet er gjort."

Og om Sekunderne, de trillende Perler, hvoraf Tiden bestaaer:


           "Bort flyer Sekunden; kommer ei igjen.
           Den øder Livet, som ei bruger den."

   Det er en Vildfarelse, naar vi sige, at der dog gives Stunder,
som vi intet Brug have for. Der er eet, og et vigtigt, Brug for
disse saakaldte ledige Stunder. For disse er dette Blad bestemt,
og i en saadan vil jeg lære eder denne Nytte, I kunne gjøre
eder extra af eders Hvile uden at betage denne noget af dens
Sødhed.

   I nærværende Tider gives der vel faa Mennesker, som ikke
ønske at kunne læse og skrive; men derimod findes der vistnok
ogsaa dem, som troe, at hverken de selv eller du har Tid til at
lære Saadant, og som foretrække for at læse en nyttig Bog, at
drive om eller at hænge i Portene under Hvilestunderne, ja som
troe, at, om en Arbeider fatter Smag for Læsning, vilde det være
det Samme, som om han fik Lede til Arbeidet. Kanskee de have
en god Mening disse Mennesker, men det er en Vildfarelse, og
det en udbredt, der maa rettes. Det var visselig ikke at ønske,
at Arbeidsmanden skulde foretage sig Nogetsomhelst, der kunde
gjøre ham hans Sysler mindre behagelige; thi det er klart, at
han uden Arbeide ikke kan fortjene Penge, og at han, uden
dem, maa mangle Alt. Han skal da ikke vinde Føden at stille
sin Hunger med, eller have nogen Seng for sin Nathvile, intet
Huus for sit Ophold, ingen Klæder at bedække sig med, ingen
eneste liden Nydelse for sig, sin Hustru og sine Børn. Vilde
nogen enfoldig Daare, at han alene skulde læse, og ikke arbeide,
saa maatte han lære Arbeideren at leve uden Føde, Seng og
Klæder. Saadan Vilje kan Ingen have; men De, som ønske, at
Arbeidsmanden ogsaa maa læse, skulde glædes endnu mere, om
d.IV,b.6,s.34   de see ham mere arbeidsom og tilfreds; de troe, at, om han
elsker Læsning, skal dette være ham til sand Nytte og Vinding.
De forlange ikke, at Han skal læse, naar han skal arbeide, men
at han undertiden maatte beskjæftige sig med nogen Læsning,
naar han har endt sit Arbeide og er ledig, istedetfor denne
tomme Ledighed, eller hvad der er værre, istedetfor at udfylde
denne med Krogang og Drukkenskab, der øder baade Tid og
Penge og mere end det.
   Du har kun liden Tid tilovers for Læsning; du arbeider haardt
hele Dagen, og føler dig meget træt, naar Natten stunder til.
Om Sommeren, naar du har spiist dit Kvelsmaal, tilbringer du
dog altid en Time under den lyse Himmel med at gjøre Intet;
om Vinteren sidder du endnu en Stund ved Ilden; -- har du
da lært at læse, kunde det vel, uden at trætte dig mere, more
dig at kaste Øjet i en Bog. Du er maaskee iblandt lej over
ikke at have nogen Bog til en Adspredelse; din Hustru er sys-
selsat med dine Børn; og naar du saa ikke har nogen Bog, saa
slumrer du hen der ved Ilden. Dine Børn ere kanskee saa vidt
komne, at de gaae i Skolen og de holde sig vaagne til Senge-
tid; du vilde nu gjerne vide, hvorledes Fremskridt de gjøre, du
ønsker, at du Selv havde havt Anledning til at lære noget som
de; du føler, at du vilde have Moro af at høre dem læse for
dig, bare du havde dig en Bog, som du forstod. Og dette be-
viser da, at du hos dig Selv erkjender, hvor ønskeligt det vilde
være, om du kunde læse, og at du, om du ikke har nogen Tid
tilovers derfor, dog altid har nogen, ja mange Aftenstunder om
Aaret, hvori en Bog vilde være dig inderlig velkommen.

   Ingen kan sige, at han elsker Læsning (og det er ikke blot en
Nytte, men ogsaa en Ære,) som ikke nu og da aabner en Bog
for en halv Times Tid. Den Arbeidsmand, som har havt den
Lykke at have lært at læse, og finder Fornøielse i at høre sine
smaa Børn læse, skal sikkert skjænke Bogen en halv Time tre
fire Aftner af Ugens syv. Og derved vil noget være vundet
baade for ham selv, hans Familie og for Verden. Ja blot en
halv Time fire Aftner af syv, og den Bog skal da ikke være
liden, du tilsammentaget har læst ud eller hørt læse for dig af
Børnene inden Aaret.

   Du seer heraf hvormeget der kan udrettes bare ved at vogte
sig for at forspilde disse for saa ringe anseede Halvtimer. Mange
d.IV,b.6,s.35   skulle udentvivl læse meget mere, end her er forudsat; men
om de, som læse mindst, ville gjøre det med Opmærksomhed,
eller om de, naar deres Børn læse, vilde gjøre dem nogle Spørgs-
maal derover, skulde de visselig finde, at de, efter et Aars For-
løb f. Ex., vare i Besiddelse af langt flere Kundskaber, end de
nogensinde troede at kunne erholde, og at denne Selvunder-
viisning baade allerede i mange Tilfælde havde viist sig nyttig
for dem, og vilde kunne gjøre det fremdeles.
   Dette lærer, at en liden Tid, som er vel anvendt, ligesom
Penge, der ere vel udlagte, indrenter dig stor Vinding. Nyttig
Kundskab ligner indsparede Penge; den indbringer meer og meer,
voxer til en stor Formue og forøges i Anvendbarhed og Værdi.
Mangen Arbeidsmand, som er kommen i gode Kaar, fordi han
havde Ord for at forstaae en Ting godt, har en Bog at takke
derfor, som tilfældigviis var kommen i hans Eie, og som han
anvendte sine fleste ledige Halvtimer til at tilegne sig. En Have-
bog, som en Huusmand engang for nogle Skilling var kommen
over ved en Auktion, gjorde ham til sin Bygds Gartner, saa
han baade havde rundelig Fortjeneste hos Præst og Lensmand,
der kappedes om at faa ham til sig til sine Haver, og tillige blev
Omegnens Velgjører, da han vakte Sandsen for Havedyrkning
baade hos de rigere og ringere Bønder. Ligesom mangen Kaal-
have udenfor Huusmandsstuerne og mangt et Abild- og Kirse-
bærtræ vidner om denne Mands Virksomhed, saa lever en anden
Arbeidsmands Minde i en anden Bygd i den Biavl, han indførte,
fordi han havde læst sig til det Fornuftige i denne lidet kostbare
Drivt, som netop er saa passende for den fattigere Klasse paa
Landet, og fra hvem selv ikke Indersten er udelukket! Og skulde
ikke Flere kjende til, at en Almuebibliothek-Bog, der i et simpelt
Foredrag lærte Mechaniken, var det Første, som vakte det me-
chaniske Geni hos den norske Smedearbeider, der nu forestaaer
et Dampmaskin-Værksted i London, hvor ikke mindre end tusinde
Arbeidere beskjæftiges?

   Saadanne og mangfoldige andre, men alle fortræffelige, ere
Virkningerne af en liden, ved Bogen velanvendt, Tid. Men bort-
sløses Tiden ved Brændeviinsflasken paa Kroen eller hjemme,
saa bliver Forliset fordoblet, ja mangegange fordoblet. Først
taber du din Tid, saa dine Penge, saa din Helse, derpaa kommer
Tabet af Fred og Hygge i dit Hjem, ligesom Tabet af dine sande
d.IV,b.6,s.36   Venner; endelig taber du dit Arbeide, og dette medfører Mangel,
Armod og den største Ulykke af alle: Tabet af dit gode Sinde-
lag. Men anvender du din Tid vel, saa sparer du den; du sparer
dine Penge og din Helse; du bevarer dig alle de Bekvemmelig-
heder, du ønsker at nyde; du bevarer din Hustru og dine smaa
Børn for Hunger, Tiggeri og Elendighed; og skulde du ulykke-
ligviis blive syg, saa finder du, at du endnu har mange gode
Venner, fordi du har bevaret dit gode Sindelag. Alt dette kan
du udrette bare ved hver Dag at indspare en liden Deel af din
Tid. Denne bør du betragte som din Ejendom; at sløse dermed
var daarligst af Alt.
   Men kanskee Nogen endda vilde sige, at det ikke kan blive
nyttigt for ham at læse Beretninger om Maanen og Planeterne,
om Lande og Folkeslag, han aldrig har seet, eller kommer til at
see. Han siger kanskee, at lærde Mennesker ere ikke altid
kloge, og at en Arbeidsmand arbeider bedre uden end med
Klogskab. Hvis saa er, at den ukyndige Arbeider arbeider bedre
end den vel underviste, saa maae den ukyndigste være den
bedste Arbeidsmand; men det veed Enhver er ikke Tilfældet.
Det er Kundskab, som gjør den ene Arbeider bedre end den
anden, i hvad hans Arbeide end er. Uden Klogskab skulde
Mennesket ikke kunde arbeide bedre end en Hest, men ved
Hjælp af sin Kundskab, bringer det Hesten til at hjælpe det i
dets Arbeide. Næsten enhver Kundskab er nyttig for ethvert
Menneske, og Ingen maa være bange for nogensinde at faae
formeget deraf. Mangler en lærd Mand i Klogskab, kommer
det ikke af, at han har formegen Kundskab, men af at han har
for liden. Seer du dig om, og seer du stolte Bygninger, præg-
tige Vogne, skjønne Heste, Boder opfyldte med Varer -- alt det
er bleven anskaffet for Penge; men Pengene komme fra Arbeide,
foreskrevet af Kundskab. Den, som forstaaer tilgavns hvad der
er at gjøre og hvorledes det skal udføres, erholder i de fleste
Tilfælde meest af deslige Jordens Goder.



   Men uden Hensyn til Vilkaar ønsker dog Enhver at have til-
strækkelig og sund Føde, at være skikkeligt klædt og at have
en god Seng. Gifter han sig, ønsker han det Samme for sin
Kone og sine Børn. Han veed, at Sygdom kan komme, og han
ønsker at drage Omsorg for et saadant Tilfælde; han veed, at
d.IV,b.6,s.37   Alderdommen skal komme, og han ønsker da vel ogsaa at have
Noget i Behold til den Tid. Og alt dette ønsker han at naae,
uden at komme nogen Mand eller hans Ejendom for nær. Thi
Forskjellen imellem den ærlige Mand og Bedrageren bestaaer
ikke i de Formaal, de ville erholde, men i de Midler, de an-
vende derfor. Og samme Forskjel findes imellem kloge Folk
og Daarer. Mangen er uredelig, fordi han er taabelig, eller, ret-
tere sagt, ingen Lastefuld kan kaldes klog.
   Et af Underviisningens fornemste Øjemed er at lære Menne-
skene at naae Velstand, idetmindste Uafhængighed, ved retskafne
Midler. De, som foragte Underviisning, ere sædvanlig Folk, som
ikke bryde sig om Uafhængigheden, betvivle Redeligheden hos
Andre, og gjøre og lade ganske som Lysten stikker En til. Det
er ikke Meningen at gjøre Arbeidsmanden til Filosof, men at
lære ham, hvorledes han kan tilbringe sine Fristunder nyttigere
end med Ørkesløshed, og at overtyde ham om, at vi Alle kunne
lære meget, naar vi bare ville, og at vi her blive desmere lykke-
lige, uafhængige og des bedre, jo mere vi lære og jo bedre Det
er, vi lære. Og hvilken kostbar Tid er det vi forlange dertil?
Det er disse ellers saa gjerne bortkastede Stunder, som hverken
tilhøre Arbeidet eller Hvilen; og er dette ikke som at samle
noget hidtil som Ubrugeligt anseet, for deraf at gjøre noget Nyt-
tigt, ja en kostelig, skjøndt lidet bekostelig, Gevindst?


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE