|
|
| d.IV,b.6,s.12 |
EXEMPEL PAA FORDELENE AF HUUSLIG FLID OG ORDEN
Aldrig komme
gode Dage
uden Umage.
Hænder i Lomme
blive tomme.
Paa en sandig Landtunge i Danmark boer en Familie, som i
1837 bestod af 19 Personer. Huusfaderen er fød Normand, Hu-
struen derifra Egnen, og begge have i sit 27 Aars Ægteskab
avlet 21 Børn, hvoraf da allerede 9 vare opdragne uden Hjælp
af Fattigkassen. Disse Folk have lidt den Ulykke, at deres Hytte
to Gange er bleven ødelagt; den ene Gang af Flyvesand, den
anden ved Oversvømmelse. De leve af Fiskeri, et Par Kjør,
Spinding og af at gjøre Reb af Strandsiv, som overalt i den
Egn -- Vestkysten af Hertugdømmet Schlesvig -- bruges til Tag-
tækning istedetfor Halm, som ellers er det sædvanlige, siden
Jordbunden baade er for skral til at dyrke Korn og til Have-
væxter, saasom Kaal og Potetes. Og denne Familie, som maa-
skee er den største i bemeldte Hertugdømme, ikke blot ernærer
sig, men lever frisk og lykkelig i sin Ørken. Men Tingen er, at
Alle, ja endog de mindste Børn paa 6 Aar, maae, i Forhold til
sine Kræfter, arbeide for Familiens fælleds Underholdning. Og
ihvor ubetydelig nu hver Enkelts daglige Fortjeneste af Reb-
tvindningen, som skeer ved bare Næven, endogsaa er, saa er
dog hele Familiens Arbeide for een Dag, naar den bliver til-
gavns anvendt, tilstrækkelig til dens Forsørgelse for flere Dage.
Men alligevel blive dog disse lige godt udnyttede. Derhos gjøres
ingen unødig Udgift, og den ubetydeligste Ting, som kan være
til nogen Nytte, bruges dertil. Træsplinter og Sjøvæxter, som
opkastes af Havet paa Stranden, er for disse Mennesker et vel-
komment Fund, og anvendes ligesom den tørre Faaregjødsel, til
Brændsel. Muslinger, visse spiselige Rødder og Sjøfuglæg, op-
samles ligeledes begjærlig til Føde. I hele Huset hersker en
sjelden Orden og Reenlighed, og Tiggeri er noget ganske ukjendt
for denne Families Børn.
Denne Beretning, som i et svensk Skrift er lagt den svenske
Almue paa Hjerte, indeholder megen Belærelse netop for den
Fattigste. Hos Os kan Ingen sige, at han sidder værre til, end
|
| d.IV,b.6,s.13 |
disse Folk paa den øde, usikkre, ufrugtbare Sandstrimmel. Ganske
vist kaster Bordtomten mere af sig baade til Føde og Brænde,
og Kristiania er for den fattigere Forstadbeboer sikrere at gaae
til efter Fortjenesten end Sandbankernes magre Hav. Fra de
Højder, han beboer omkring Byen, kan han med større Tryghed
om at finde noget Erhverv, see udover dens mange Tage, end
hiin driftige Landmand fra sin Sandklint udover de store væltende
og truende Bølger, som ikke hver Gang bar et Stykke Træ eller
en Tangklase til hans Strand. Men han lod dog Intet skylles
væk; Hvad der kom betragtede han baade som et lykkeligt Til-
fælde, hvorfor han maatte være taknemlig, og som Noget han
skyldte sit eget Arbeide. Og saaledes skulle vor Byes fattige
Omboende søge den Fortjeneste, denne tilbyder, uden at tabe
Modet, om der gaaer een eller nogle Dage hen uden at det
lykkes at finde nogen. -- Men imidlertid skulle De og Deres
leve? Javist; men hvorledes kunde Parret med sine Eenogtyve
leve fra Dag til Dag uden Frygt for at mangle det Nødvendige,
om end Intet tilflød dem? Jo, den hele Hemmelighed ved dets
Huusholdning see vi jo bestod i, at ethvert Medlem af Familien,
ligefra de Smaa af, maatte bidrage Noget dertil ved Arbeide,
som de havde skabt sig selv inden Huset. Derved blev enhver
tilfældig Gevinst et Overskud, og da Familien først eengang havde
indvundet Nok endog for den følgende Dag, og Arbeidet des-
uagtet fortsattes, saa var Frygten for denne for stedse forsvunden.
Familiens Tilvæxt var da heller ikke nogen Ulykke, da ethvert
nyt lille Medlem inden faa Aar vilde forøge den fælleds Arbeids-
kraft, og saaledes, idet Barnet stedse blev nyttigere, selv kunde
give mere end fuld Erstatning for den Tid, det var bleven sørget
for af de Andre, af Forældrene og de større Sødskende. Der
gives visselig ogsaa for vore Fattige mangen liden Næring, som
lod sig drive hjemme ved Hjælp af Børnene, og som var at gribe
til, naar intet Arbeide udenfor Huset var at finde, istedetfor at
lægge sig inde og sende Børnene ud med Tiggerposen og med
Flasken over Gaden til Høkeren, saalænge han vil borge. Saadan
Næringsdrift er ikke blot den almindelige Tilvirkning af Svovel-
stikker, hvori vi senere hen skulle antyde endeel Forbedringer,
og Beens og Fillers Indsamling; men der gives mange flere f. Ex.
de mange smaa Fabrikater af Staaltraad, Vidjer, Træ, Haar osv.
som netop lade sig drive i den Fattiges Hytte ved Hjælp af
|
| d.IV,b.6,s.14 |
Kone og Børn i de ofte mellemkommende Tider, da mere løn-
nende Arbeider ikke gives. Og, naar saadant træffer til i nogen
Tid, da skulde det være underligt, om en forsynlig Familie ikke
skulde kunne lægge tilside et lidet Forskud til Materialiers Ind-
kjøb til Oparbeidning i arbeidsknappe Dage. Mange deslige
Smaafabrikater finde Afsætning baade hos Kjøbmændene, der
igjen udsælge dem, og ved Udsalg fra første Haand ligesom
Svenskepigernes Ringe og Smykker af Tagl. Og, siden Opmærk-
somheden for de Fattige saa umiskjendelig er vakt, og spekulerer
paa hvorledes de virkelig kunne hjælpes, saa tør den vel ogsaa
snart spekulere ud en Indretning, hvor den Fattiges Tilvirkninger
vare tilsikkrede fast Afsætning. Dette vilde vistnok være godt;
men efter en saadan blot Mulighed, som dog ingen Nødvendighed
er, bør man dog ikke bie; thi -- Arbeide er altid Vinding.
Dette er nu vel kun et Raad. Og --
"Raad man nok kan give,
Klogskab ei."
Men --
"Hvo godt Raad Raad lod blive,
lod Hjælpen gaae sin Vej."
|
| BLA BAKOVER |