HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
IV.AVHANDLINGER, OPPLYSNINGSSKRIFTER 5. BIND: 1843 - 1845

d.IV,b.5,s.234  
EIDSVOLL1.

   V
i have her en Afbildning for os af et Sted, som maa være
Normændene dyrebarere end noget andet i Norge. Thi derfra
daterer deres nuværende politiske Selvstændighed og Frihed sig;
det er deres Selvstændigheds Vugge, deres unge Friheds Bethlehem
og Runnymede2. De have ogsaa viist det. De følte det Upassende
og Nationalfølelsen Stødende i, at dette Sted skulde være kommet
i Fremmedes Besiddelse, og inden et Aar var det ved Subskrip-
tion tilbage i Nordmænds Hænder for at blive opbevaret som et
Nationalmindesmærke, som et Monument over den mindeværdigste
Begivenhed i Nationens Historie, saalænge det endnu kan staa.
Da vil maaskee et, Gjenstanden værdigt, Mindesværk af en
varigere Materie, en Obelisk eller Pyramide, reise sig paa Tomten,
og dertil har Norge baade Jern og Granit paa mange Steder, og
i Nærheden, med let Transport tillands og tilvands, et prægtigt
naturligt Syenitbrud, hvorfra Stenene siges at være hentede før
St. Olafs Tid til Eidsvoll Kirke3. Men Bygningen synes at kunne
vare længe, omendskjøndt man vel neppe bør holde for, at den
mindre Fare for Ildsvaade, ved det, at den ikke beboes, opvejer
det Skadelige i, at den staaer saaledes øde; thi den er ikke
ældre end fra dette Aarhundredes første Decennium, opført af
godt Tømmer, vel tagdækket, panelet og malet, og skal, som
bygget i en Tid, da Jernværket var i Drivt, være rigeligen for-
synet med alle mulige Slags Sammenklinkninger og Sammenbolt-
ninger. Saaledes som den staaer nu, var den forøvrigt vel skikket
til en eller anden offentlig Indretning, saasom til et Skolelærer-
eller Agerdyrknings-Seminarium, i hvilket sidste Tilfælde Jord
maatte enten tilkjøbes eller forpagtes, siden intet andet end den
smukke Have og Gaardsrum med paastaaende to Bygninger,
fulgte med ved Kjøbet.

   Almindeligviis kalder man dette Sted "Eidsvoll", skjøndt Værket
ligger paa den i mangfoldige Parceller udstykkede Gaard Stavis
d.IV,b.5,s.235   Grund, og "Eidsvoll" er Præstegjeldets Navn, afledet af "Eids-
Vellir" d. e. Vollene paa Eid, det gamle Eidsævis-Thingsted om-
kring Eids Kirke paa de mod det, som Badested og Sundheds-
brønd, nu bekjendt blevne Gjæstgiversted Eidsvollbakken nedad-
skraanende Sletter. Eid var den ældste Benævnelse paa den
Deel4 af Præstegjældet, som ligger paa den vestre Side af Vormen,
Mjøsens Afløb til Glommen, der, med en amerikansk Storflods
Majestæt, lader sin mægtige Vandmasse strømme hen imellem de
yndigste terrassedannede, fyldige, jordsvulmende Bredder. Der,
paa Eidsvellir, satte Halvdan hin Svarte Eidsævis- eller Heidsivia-
Thing for samtlige Oplande, og under hans og Thorleif Lagmands
Ledelse gaves der den ældste ordnede Lovforfatning i Landet,
nemlig den saakaldte Heidsivialov. Kongens og Folkets Rettig-
heder vare ogsaa i den fastsatte, saa Eidsvoll er bleven berømt
ved at to frie, konstitutionelle Forfatninger ere bleven givne der.
Paa Heidsiviathing var det ogsaa sandsynligviis, at Harald Haar-
fager skiftede Riget mellem sine Sønner og saaledes forandrede
det til et konfødereret Lehnsmonarki. Didhen stevnede ogsaa Olaf
den Hellige til et almindeligt Thing, hvorved det blev anordnet,
at alle Fylker paa Oplandene skulde høre under dette Thing.
Ligesaa underhandlede Kong Hakon den Gamle her med Bønderne,
og Skule Jarl stevnede did til Møde Arnbjørn Jonsen, ved hvilken
Leilighed den Første indfandt sig med 300 og den Sidste med
350 velbevæbnede Mænd. Kong Hakon Magnussøn anordnede
ligeledes, at Lagthinget skulde holdes paa Eidsvoll, hvor det havde
været fra gammel Tid, og efter Christian den IVdes norske Lov
af 1604 holdtes her endnu Lagthing en Gang om Aaret.
   Det er en halv Miils Afstikker vi have gjort fra Eidsvoll Jern-
værk til det gamle Eidsivia-Thingsted omkring den yndige Eids-
vollbak-Evju -- didned hvor mange af Oplændingerne stevnede
tilbaads naar de søgte Thinget. Fra Kristiania ligger Eidsvoll
Jernværk 5 1/4 Miil midti Hovedlandevejen, som i Aarene 1769
og 70, ved daværende Ejers Indflydelse til Fordeel for Værket
og især for dets Afsætning, men til Forlængelse af Vejen, blev
lagt lige igjennem Gaarden og nordover til Minne, medens den
før gik om Eidsvollbakken over paa den østre Side af Vormen.
Egnen nærmest omkring Værket er ret smuk, især ved den
livlige, mellem grønne Bakker slyngende, And-Elv med sin Foss,
d.IV,b.5,s.236   ved den høje af Alleer gjennemskaarne Granlund, "Dorotheen-
busken", og ved det hjelmhvælvede, henved 2000 Fod høje, Mist-
bjerg (d. e. Skybjerget) i Baggrunden. Endeel Mølle- og Sagdrivt
gjør det ogsaa noget livligt deromkring, og bidrager noget til at
udsone Beskueren med det uhyggelige Syn af den øde Masovn
og dens forfaldne Tilbygninger. Selv er Hovedbygningen over-
maade anseelig, med sin lange, mod Nord vendte, lystanstrøgne
Façade med to Etager fortløbende Vinduer, foruden Grundmurens
Kjældervinduer, og mod Vestsiden tager den dybe Portal med
den blytækkede Altan over, imellem tvende Halvfløie, sig godt
ud fra Landeveien og Indkjørselen af. Mod Øst og Syd ligger
Haven med sin prægtige Bjerkeallee -- kort, det Hele gjør, end-
ogsaa uden de Erindringer, som knytte sig dertil, et overraskende
og behageligt Indtryk, som af en Oase i Ørkenen, paa den Rei-
sende, som syden- og tildeels nordfra har milelange, kjedsomme-
lige, moagtige Strækninger at gjennemfare.
   Naar man træder indad hin dybe, af Altanen overhvælvede,
Hovedindgang, overraskes man ved en smagfuld Vestibule, i
hvis Ende Opgangen er ad en bred Trap til den, siden Rigs-
forsamlingens Nærværelse her i 1814, saakaldte Rigssal. Men
dennes Ydre gjør intet behageligt Indtryk. Den er nemlig ganske
øde, Væggene blot bestaaende af raa, slet overhvidtede, Planker,
og lang og smal, men til begge Ender tilstrækkelig oplyst af to
overmaade store Vinduer, hvoraf det ene vender ud til Altanen,
indtagende dennes hele Brede, og det andet ud til Haven, omhvælvet
af prægtige Popler. Før Rigsforsamlingens Tid var Salen nemlig
et Malerigalleri, og de raa Vægge altsaa prægtigt nok tapetserte,
og medens denne havde sit Sæde der, vare de bedækkede med
Barlind, Skogens fagreste Grønt. Endnu sidder der nogle tørre
Kviste igjen over Vinduesbuerne; og der vilde være flere at see,
dersom det ikke af og til hændte, at Besøgende tage med sig hvad
de kunne faa løst, som Relikvier fra Stedet. Og sandelig, hver
den følsomme Yngling, som bevarer denne patriotiske Pietet, for-
tjener, at en frisk Borgerkrands engang maa grønnes for ham!

   Salen gaaer fra Øst til Vest. Paa den østre Væg var en For-
høining med et Bord for Præsidenten og Sekretæren; ligeoverfor
sad Repræsentanterne paa fire Rader rødbetrukne Bænke. Vilde
de notere eller nedskrive noget, fik de hjælpe sig uden andre
Pulte end Formandens Ryg, eget Knæ eller en liden Aabning
d.IV,b.5,s.237   paa Bænken foran. Ved Indgangen til Salen stode to Mænd
Vagt, ligesaa ogsaa to ved Hovedindgangen og to ved Entreen
til de Værelser, som Prindsregenten Kristian Fredrik beboede.
Nedenunder, paa søndre Side af Vestibulen, var Rigsforsamlingens
Spiseværelse. Der frokosterede man ved Ankomsten fra de for-
skjellige vidtadspredte Kvarterer omkring i Bygden, og spiste
Middag, naar man havde arbeidet sig træt til udpaa Eftermid-
dagen, hvorved da en Regimentsmusik tog Plads i Trapperne op
til Salen og spillede. Prindsregenten holdt sit eget Taffel, hvortil
Repræsentanterne tourviis indbødes.
   Men op igjen til Rigssalen! Mange Inskriptioner paa Vindues-
posterne vise, at det er denne Deel af Bygningen og ikke Spise-
salen eller Prindseværelserne eller Datids Eiers smagfulde, men,
(ligesom afbildende hans forslagne Karakteer) ved mangfoldige
Gjennemslag og hemmelige Gange forsynede og forbundne, Ge-
makker, man især kommer for at besøge. Dog er der ogsaa et
andet Sted paa Eidsvoll Jernværk, som fortjener et Besøg og en
bedre Omhu, end den, der nu bliver den tildeel af Spekulant-
Øxen. Det er hiin Granlund, Dorotheenbusken, ligeoverfor paa
den anden Side af Vejen; thi i dens Alleer søgte mangen en af
vor Konstitutions Fædre Rolighed for Tanken og for det, under
de stundom lidenskabelige Debatter, for heftigt bevægede Sind.
Ærværdige maae disse gamle Træer derfor være os; og isandhed
det var ikke velbetænkt, at ikke denne Plet kjøbtes med. Mid-
lerne vilde ikke manglet, naar Folket var bleven gjort opmærksom
paa, at dens Grene har hviftet Kjøling til de tankefulde Pander,
hvorfra Konstitutionens Paragrafer udgik. Der staaer ogsaa en
umaadelig stor pragtfuld Hængebjerk lige der hvor Hovedalleen
skjærer sig ind i Lundens Dunkle, som ret synes at indbyde til
at sætte et Monument under dens herlige Løvhæng. Den buer
sit Bryst ud, ligesom for dog idetmindste derpaa at modtage en
Ertstavle med de faa Træk paa i Guld: XVII Mai 1814. Et bedre
Sted til at læse Konstitutionens Historie paa, gives der ikke.

   Værkets Historie betræffende, da hører det til de tidligst op-
tagne her i Landet. Forrige Sognepræst til Eidsvoll, Professor
Leganger, har i Topografisk Journal for Norge, 1ste Bind, leveret
en udførlig Beskrivelse derover, hvori han antager, at det allerede
i det 16de Aarhundrede har været i Drift. Vist er det, at et
under 25de Oktober 1624 samt 17de Oktober 1627 til Jernværks-
d.IV,b.5,s.238   drift privilegeret Interessentskab (Mogens Gyldenstjerne med 14
Andre) satte det i Drift 1631; men efter faa Aar ophørte denne,
hvorpaa det faldt til Kronen. I Krafts topografisk-statistiske Be-
skrivelse over Norge findes Værkets Historie saaledes videre
udskisseret: "Under 23de Mai 1640 blev det tilladt Berghaupt-
manden i Østerdalen, Iver Prip, med et Participantskab igjen at
optage Værket, som dog kort efter overdroges et nyt Interessent-
skab, der under 27de April 1644 fik Privilegier derpaa, og af
hvilket Statholder Hannibal Sehested senere udløste Med-Inter-
essenterne, hvorpaa han satte dette Værk igjen i Gang og erholdt
Privilegier derpaa under 8de Januar 16475; men da han faa Aar
derefter faldt i Unaade, kom Eidsvolls Værk, med Sehesteds
øvrige betydelige Eiendomme, til Kronen, som bortforpagtede
det til den Marselliske Familie, der drev det endeel Aar paa
Rov og forlod det i 1663, da ingen Erts mere var at finde. Der-
efter blev Værket, ved kongelig Befaling af 25de Mai 1664, over-
draget Hertug Jakob af Kurland, en bemidlet Fyrste, som inter-
esserede sig for Handel og Manufakturer, lod allerede i Marts
1665 tredive Arbeidere fra Kurland komme til Værket og erholdt
under 6te Mai 1669 nye Privilegier paa dette. Imidlertid blev
det kun maadelig drevet af Mangel paa de fornødne Midler, og
skal i 1673 havde været i en meget slet Tilstand. Hertug Jacob
døde 1682, og da hans Efterfølger Hertug Frederik Kasimir ikke
havde Faderens Tilbøjelighed til saadanne Entrepriser, beholdt
denne kun kort Værket, som igjen kom tilbage til Kronen. I
denne sidste Periode, d. e. saavel i Marsiliernes som de kurlandske
Hertugers Tid, finder man Værket at have haft to Hammere og
fire Marsovne, hvoraf to ved selve Eidsvoll, en ved Julsrud og
endelig en fjerde paa hin Side Mjøsen ved Viig i Stange Sogn.
Værket laa nu nogle Aar aldeles i Dvale, og blev endelig fra
Kronen i 1688 skjænket til Overberghauptmand Henrich Schlan-
busch, som fik Privilegier derpaa den 16de November s. A. og
satte det, tildeels ved Hjelp af tydske Bjergfolk, i god Stand.
Efter hans Død i 1705 kom det til en af hans Sønner, Theodor
Georg v. Schlanbusch, som i en lang Række af Aar beboede det
og forbedrede det særdeles meget, samt ved sin Død (omtrent
1750) overlod det til Brodersønnen Frederich Legardt v. Schlan-
d.IV,b.5,s.239   busch, som brugte det i omtrent 30 Aar og kort før sin Død
solgte det 1781 til daværende Sorenskriver i Søndre Guldbrands-
dalen Justitsr. Hans Hagerup (Gyldenpalm) for 38,000 Rd. Han
frasolgte Gaarden Viig, kom i Proces med Værks-Arbeiderne,
som efter Th. G. v. Schlanbuschs Testament af 11te Januar 1746
besadde Værkets 48 Pladser, og solgte 1786 Eiendommen for
46,000 Rd. til Told-Inspektør Haagen Nilson, der tabte Processen
ved Høiesteretsdom af 31te Marts 1788, og kort derefter overdrog
Værket til Ritmester Iver Elieson, fra hvem det kom til Konferents-
raad (siden Statsraad) Karsten Anker, som under 30te September
1794 fik Skjøde derpaa tilligemed endeel Gaarde og Skove for
57,313 Rd. Han opførte Marsovnen i Feiringen i Centrumet af
Værkets Gruber, hvor snart den hele Forsmeltning foregik, da
Marsovnen paa Eidsvoll ikke benyttedes siden 1803, og man kun
paa Hammerne, som nu vare to dobbelte Stangjernshammere og
tre Spigerhammere, opsmedede Rujernet fra Feiringen. Dog aftog
Driften efterhaanden og i de sex Aar 1813 til 1818 var Værkets
Produktion i det Hele kun 1800 l/5 Skpd. Rujern, 1334 9/10 Skpd.
Støbegods og 809 4/5 Skpd. Stangjern. Endelig ophørte den hele
Værksdrift, og efterat Værket fra Ankers Fallitbo var 1825 kommet
til Pantekreditor en George Norman i London, dreves blot i
endeel Aar Sagbruget, og Værks-Indretningerne med de til samme
hørende Eiendomme ere i 1837 solgte til Forskjellige. Om det
igjen skal komme i Drift, er tvivlsomt".
   Ja, det er tvivlsomt. Thi for det første ere Gruberne, som
ellers ligge ret beleiligt, men vare meget strengtflydende, aldeles
ødelagte ved Sammenstyrtning og ved Vand, hvilket ogsaa er
Tilfælde med den bedste af alle Gruberne, den saakaldte Flesvig-
Grube i Feiringen. Denne gjorde Theodor Georg v. Schlanbusch
-- ved sin Gave af de fire Fossum- og Stavi-Gaarde til Arbei-
derne disses, men ikke Værkets, Velgjører -- til en rig Mand;
men udtømtes ogsaa ved Driften. For det Andet ere alle Værkets
Ejendele adsplittede, Skovene bortsolgte til Forskjellige, og de
48 Selveierpladser, hvori bemeldte 4 Gaarde deeltes, ere igjen
udstykkede i mangfoldige mindre Parter, hvis Besiddere vel, ved
at have opdyrket disse til de nu ernære i ret gode Kaar et stærkt
Folketal, afgive et Beviis for at Jordens Udstykning, saa at mange
Mennesker kunne leve og formere sig, er den naturlige Gang og
Bestemmelse, men som ikke i nogen Maade ere Bergkyndige.
d.IV,b.5,s.240   Og for det Tredie er det under vor nærværende svære Myntfod,
og især paa Østlandet saa nær Sverige, neppe tænkeligt, at noget-
somhelst Jernværk vil kunne drives. Imidlertid -- Fossen ved
Værket og dets Beliggenhed er jo prægtig, Egnen er rig paa
Metaller, og det paa forskjellige6, et Fund kunde jo gjøres, en
Spekulant, der, samlede det Adspredte, kunde jo komme,7 og et
Pengesystem, der, istedetfor at fremme industriøse Udviklinger,
hemmer dem ved sin spartanske Tyngde, om end denne er af
Sølv, bærer jo Omvæltningen i sit Indre? -- altsaa, hvo veed,
om Marsovne endnu ikke kunde komme til at ryge der udenfore
Hovedbygningen? Hamre til at afbryde Stilheden om Stedet, denne
Stilhed, som gjør, at Maaltrosterne elske de høje Bjerge derom
og Dortheenbuskens dunkle Graner saa høit?
   Men i Eidsvollbygningens Historie maae vi ikke glemme, at
den to Gange har huset Norges Karl Johan: den ene Gang, da
han i Sept. 1818 opdrog til Nidaros til sin Kroning, den anden i
Høsten 1835, da han havde befaret Jämtlandsvejen. To Flag-
stænger paa Gaarden erindre endnu om dette Besøg. Bygningen
stod da øde; men møbleredes i Hast af de Omkringboende til
Modtagelsen af en Gjæst, der begyndte sine Velgjerninger mod
Norge med at bekræfte Normændenes store politiske Foretagende
paa Eidsvoll. Kristian Frederik slumrede ikke sikkrere under det
samme Tag i 1814, Normændene ønskede ham ikke sødere Hvile
og saligere Drømme, end de ønskede Karl Johan allerede i 1818
og nu 17 Aar senere, efterat de endnu saameget bedre havde
lært ham at kjende.

   Det var den samme Aften, netop i Øieblikket da Kongens
ædle Skikkelse, belyst af Bøndernes Fakler, forsvandt i Vesti-
bulen, modtagen der af den engelske Værts Befuldmægtigede, at
Nedskriveren besluttede at gjøre Alvor af at forsøge at faa Kon-
stitutionens Fødselssted ud af Fremmedes og i Nationens Hænder.
Tanken gjorde ham taus imellem det jublende Folk.

   Alle Vinduerne straalede den Aften. Bygningen traadte ligesom
pludselig ud af sin Forglemmelse. Den næste Aften var den
d.IV,b.5,s.241   mørk, kun skimtbar som en Sammendyngning af Taage i Mulmet
-- skulde den igjen synke tilbage i sin Forglemmelse?
   Faa Maaneder efter samledes Storthinget, det patriotiske, det
høit stemte i 1836. Da var der en Leilighed, og den forsømtes
ikke. Endeel udmærkede Storthingsmænd og andre patriotiske
Borgere af forskjellige Klasser bleve sammenkaldte henimod Slut-
ningen af April, og den 2den Mai udstedtes en almindelig Ind-
bydelse, som blev modtaget med Enthusiasme og Beredvillighed
overalt i Landet. "Den Idee -- hedte det i Morgenbladet --
som udtalte sig igjennem den, forekommer os saaledes baade at
være fremtraadt i rette Tid og at være af den Natur, at den
maatte ventes at finde Bifald og Gjenklang i hver norsk Barm,
der slaaer varmt for Fødeland og lovbunden Frihed." I flere Byer
satte Formændene sig i Spidsen for Subskriptionen, og i de fleste
Bygder Præsterne. Man mærkede strax, at Ideen havde lagt
forud i Hjerterne. Sagen gik. Den nedsatte Kommittee udtalte
sig derfor paany, under 2den Februar 1837, bestemt om at an-
vende Subskriptionsbeløbet udelukkende til Indkjøb af Eidsvoll-
bygningen med nærmeste Tilliggende, og bekjendtgjorde, at Ejeren
var beredvillig til at udstykke en saadan Parcel ved den snart
anstundende Auktion. Løverdagen den 11te Marts 1837 solgtes
det hele Eidsvoll Værk med tilliggende Skove for 45,929 Spd. og
en Parcel paa omtrent 25 Maal, der omfattede Hovedbygningen,
Haven og Gaardsrummet med to mindre Sidebygninger, tilsloges
Subskribenterne eller Nationen for 5000 Spd. "Da Hammerslaget
faldt -- beretter Morgenbladet -- udbragte de ved Auktionen til-
stedeværende, omtrent 200, Mennesker et eenstemmigt og gjentaget
Hurra. Een Følelse, een Begeistring, greb den hele Forsamling
ved det Moment, som gjorde denne mærkværdige Plet af Jord,
denne historiske Bygning til Nationaleiendom. Den samme Følelse
har grebet enhver varm Nordmands Bryst ved Efterretningen om
denne Handel og Glæden vil ikke være uden Frugt for Sagen."

   Der var een national Smerte mindre fra hiin Sekund, hvori
Hammerslaget faldt, og Auktionen forvandlede sig i en Fest, og
Aften og Nat gjennemjubledes af saa frydfuld en Lystighed, som
om der ikke skulde gives flere. Men staaer ikke f. Ex. Nidaros-
kirken for Fald? Det Næste, Nordmændene maae gjøre, er at
redde den. Der boer det gamle Norge med de store Minder; i
Eidsvollsbygningen det nye med de glade Forjettelser.

1  tilbakeSkal saaledes skrives baade efter Afledning og Udtalen, og ikke, som
almindelig skeer, "Eidsvold".

2
  tilbakeEnglands Frihedssted, hvor Magna charta udstedtes.

3
  tilbakeDet Sted, som her sigtes til, ligger ved Hurdalssjøen ligeved Landevejen.
Olaf hørte Ottesang i Eidsvoll Kirke før han drog op til Ringsaker og fangede
de sammensvorne Konger.

4
  tilbakeI Middelalderen kaldet Austthorp.

5
  tilbake Disse Privilegier, saavelsom de foranførte af 1640 og 1644, ere aftrykte i
Samlinger til det Norske Folks Historie, 3die Bind, S. 3. 21.

6
  tilbakeI 1815 udbragtes der 2400 Pd. Bly og 57 Lod Sølv af en Grube i Mistbjerget
ved Gaarden Stensby. Hvormeget Guld, der kom af Guldværket, er ikke værd
at nedtegne; men Kobber gives der dog i Aasstrækningen hvor Lysjø Kobber-
værk har ligget. I 1783 foretoges endog noget til Dannelse af et Geværkskab
for at drive Ertsanvisningerne i Eidsvoll Sogn.

7
  tilbakeF. Ex. en Mosait.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE