| d.IV,b.3,s.189 |
F. Altan, hvorfra en Vagtkarl kan oversee Gaardene. Pl. II. Gjennemskjærning og Detaljer af Fløjene: c. Vandreservoirer paa Loftet hvorfra Vandet gjennem Zink- rør d ledes til de i hver Celle værende mindre Reservoirer e, der ere nødvendige for at skaffe paa eengang til Kloakerne en større Masse Skyllevand end Vandrøret afgiver. Disse Reservoirer e, indeholdende 3 1/2 Kubikfod Vand, gjøres af Zink med en Aabning forneden af 7 Tommers Diameter eller 38 1/2 Qvadrattommers Flade, forsynet med Ventil af haardere Metal. Foruden denne Ventil, som fører til Kloaken, bør Reservoiren have en mindre Ventil eller Kran for Ad- gang til Drikke- og Vadskevand. Fra Kloakerne f, som indeni bør være beklædte med Zink, anbringes Rør af 6 Tommers Diameter til Afledningsrørene g, som fra alle tre Etager føre til murede Beholdninger i Kjelderetagen. Disse Rør g kunne gjøres af Planker, tjærede indvendig, tilsammenføjede og for- bundne ved Jernbolter med Skruer og Morer, som kunne drages sammen, om Sammenføiningerne blive utætte. De murede Beholdninger h, som altid bør være fyldte med Vand, gives 1 Fods Fald til Gaflerne, hvor Lugerne aabnes for Reen- gjørelsen. For Luftvexlingen føres fra Ydermurene under Gul- vet til Mellemvæggen Trækrør i, som bortføre bedærvet Luft, og k, som gjennem Aabninger i Vinduesnichen slippe frisk Luft ind. Alle Rør g føre op til det over dem liggende Rør l, som sættes i Forbindelse med Damplederen fra Varmerørene. Lehnsarrest. Pl. III. Arresten indeholder i 3 Etager 66 Middelsceller, 6 Fod brede, 9 Fod høje, i 1ste Etage 11 1/2, i 2den Etage 10 Fod, og i 3die Etage 10 1/2 Fod lange. Til Forklaring af Bygningsmaade, Rørledning, Korridorer m. m., der er lige med Strafarbeidsfængslernes, henvises til Pl. II. a. Portvagt og Modtagelses-Værelse. b. Badeværelse. |
| d.IV,b.3,s.190 |
c. 12 Smaaceller for Transportfanger (7 1/2 Fod lange, 4 1/2 Fod brede, 7 Fod høje). Til Forklaring af deres Bygningsmaade og Indredning meddeles Gjennemskjæring efter 1 -- 2. d. Latrin for Transportfængslet. f. Værelse for Vagtkarle. g. Do. for Fangevagtmesteren. h. Kjøkken. l. Værelse for Bestyrelsens Sammenkomster. m. Magazinrum. n. Adgang til Fangegaardene. E. 4 ved Plankeværk adskilte Fængselsgaarde. Dampkjedlen, Trykpompen, Kloakkummerne anbringes, lige- som i Strafarbeidsfængslerne, i Kjelderetagen. OMKOSTNINGS-BEREGNINGER
Strafarbeidsfængsel. Alle Bygninger opførte paa Grundmuur af Teglsteen med Jernpladetag: A. Vaaningshuset: Material-Omkostninger . . . . . 9,649 Rd. 8 &bmskilling;.B. (3,859 Spd. 80 &bmskilling;.) Dagsarbeids- Do. . . . . . . . . . . 3, 813 - 28 - - (1,525 - 52 -) Licitation og Akkordarb. . . 1,841 - 32 - - ( 736 - 80 -) 15,304 Rd. 20 &bmskilling;. B. (6,121 Spd. 92 &bmskilling;.) B. Vagttaarnet og C. Passagerne: Material-Omkostninger . . . . 10,650 Rd. 8 &bmskilling;. B. (4,260 Spd. 8 &bmskilling;.) Dagsarbeids- Do. . . . . . . . . . 3,324 - 8 - - (1,329 - 80 -) Licitationer og Akkordarb. . 1,802 - - - - ( 720 - 96 -) 15,776 Rd. 16 &bmskilling;. B. (6,310 Spd. 64 &bmskilling;.) Dampkjedel og Pompeværk med Opsætning . . . . . . 3,000 - - - - (1,200 - - -) D. En Fløi: Material-Omkostninger . . . . 44,070 Rd. 26 &bmskilling;. 8 Rst. (17,628 Sp. 28 &bmskilling;.) Dagsarbeider . . . . . . . . . . . . . 12,424 - 2 - - - ( 4,969 - 74 -) Licitationer og Akkordarb. 9,933 - 40 - - - ( 3,973 - 64 -) 3 Fløje à . . . . . . . . . . . . . . . . . 66,428 Rd. 20 &bmskilling;. 8 Rst. (26,571 Sp. 46 &bmskilling;.)  199,285 Rd. 14 &bmskilling;.B. (79,714 Spd. 14 &bmskilling;.) |
| d.IV,b.3,s.191 |
Fangegaarden . . . . . . . . 2,000 Rd. - &bmskilling;.B. (800 Spd. - &bmskilling;.) Stilladser, Arbeids- og Ma- terialiers Opbevarelse og diverse Omkostninger . . . 4,630 - 46 - - ( 1,852 - 46 -) 239,997 Rd. - &bmskilling;.B. (82,366 Spd.60 &bmskilling;.) Da Fængslet indeholder 363 Celler, kan Omkostningen for en Storcelle beregnes til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 661 - 7 - 2 Rst. (264 - 55 -) Lehnsarrest. Bygningen opført paa Grundmuur, af Teglsten, med Papirs- tag:1 Material-Omkostninger . . 27,851 Rd. 8 &bmskilling;. B. (11,140 Spd. 56 &bmskilling;.) Dagsarbeids- Do. . . . . . . 8,429 - 41 - - ( 3, 371 - 113 -) Licitationer og Akkord- arb. . . . . . . . . . . . . . . . . 7,558 - 32 - - ( 3,023 - 56 -) Dampkjedel og Pumpe med Opsætning . . . . . . 2,000 - - - - ( 800 - - -) Fangegaarden . . . . . . . . . 780 - - - - ( 312 - - -) Stilladser, Arbeids- og Materialiers Opbevaring samt diverse Omkost- ninger . . . . . . . . . . . . . . . 2,880 - 15 - - (1,152 -15 -) 49,500 Rd. - &bmskilling;.B. (19,800 Spd. - &bmskilling;.) Af denne Summa kan be- regnes for Transport- fængsels-Tilbygningen . 5,325 - - - - ( 2,130 - - -) Det for Lehnsarrester til- bagestaaende Kostende bliver . . . . . . . . . . . . 44,175 - - - - (17,670 - - -) Hver af disse 66 Middel- celler kan saaledes be- regnes til . . . . . . . . . . . . 669 - 15 - - ( 267 - - -) Og Smaaceller for Trans- portfanger til . . . . . . . . 443 - 36 - - ( 177 - - -) |
| d.IV,b.3,s.192 |
De her oven beregnede Omkostninger kunne maaskee ned- sættes, deels ved at Kalksteen kan erholdes paa flere Steder til Ydermurene, deels ved at anvende korrektionelle Arbeids- kompagnier til Udførelsen, hvorved, efter Beregning, den Be- sparelse, som derved vindes ved Opførelsen af et Strafarbeids- fængsel, bør alene paa Haandlangningsdagsarbeider udgjøre 6,977 Rdlr. (2,790 Spd. 96 &bmskilling;.) foruden hvad der i betydeligere Grad bespares ved den Haandværksduelighed, som kan paa- regnes i saadanne Kompagnier, og som formindsker Behovet af de dyrere Haandværkerdagsarbeider. BEMÆRKNINGER
AF OVERSÆTTEREN "Medlidenhedens Kreds er ubegrændset. Den drypper ned som venlig Regn fra Himlen, paa Stedet nedenfor, og signer togang': den signer Den, som giver, Ham, som tager. Den er det Største ved den Største, klæder en kronet Fyrste bedre end hans Krone. Hans Scepter viser ham hans Magt for Tiden -- et Attribut af Majestæt og Ære, hvori er sat vor Frygt og Skræk for Fyrster. Men Miskundhed er over Sceptrets Magt; den har sin Throne bygt i Fyrstens Hjerte, og er et Attribut, som Gud har selv. Og jordisk Magt samstemmer mest med Guds, naar Naade mildner Retfærd." Shakespeares Portia. Fiat misericordia! Ethvert Skrivt burde kunne give Materie og Anledning til Idee- udviklinger, hvor lidet ønskeligt det end er, at alle disse skulde see Papirets Dagslys. Det er imidlertid, som bekjendt, ikke Til- fælde med alle, at de ere saa prægnante, men med faa er det som med det Skrivt, Oversætteren desaarsag nu har meddeelt sine Landsmænd. Det er ganske egnet til og maa blive et af de meest fremskyndende Motiver til endelig at istandbringe den af alle Menneskevenner saa længe og længselfuldt forventede Reform i Strafvæsenet i Norge som i Sverige. Det er idetmindste |
| d.IV,b.3,s.193 |
en Forjettelse om, at Tiden i denne Henseende har naaet sin Fylde, og at Frelseren er født og fremtraadt. Dersom dets lo- giske Klarhed ellers er gjengivet og har noget Overbevisende, dersom kildeklar Simpelhed i Fremstillingen har noget Forud- indtagende og den ædleste Humanitet og en i hver Linje aan- dende og hjertebankende Menneskekjærlighed noget Henrivende, da er vel Skriftet "Om Straff och Straffanstalter" stærkt nok ved sig selv til at afføde sit Resultat og ganske egnet, som det er, til at vække for Sagen den almindelige Folkeopinion, som hidtil har været fremmed derfor. Men ingen af disse Kræfter tabe noget ved at tilhøre den ypperste Ridder for Menneske- lighedens Sag, Norden har kunnet frembyde. Disse i sig selv mægtige og indtrængende Ord vinde uendeligt i Magt ved at være udrundne fra den Sjel, i hvis Livsyttringer Rigerne læse sin Fremtid. De bringe medeet Sagen videre frem end ti skri- vende Kommissioner. Der toner gjennem dem et ça ira, der vil bringe gamle Mure til at flytte sig. Dette er paa Norsk sagt hvad en anseet Oppositionstidende i Naboriget (Dagl. Allehanda, 9de Sept. d. A.) siger paa Svensk: "Med Kjendskab til Skrivtets høje Udspring er det med en inder- lig tilfredsstillende Følelse man finder Grundsætninger i denne store, ædle og sandt kristelige Aand udtalte hos en Forfatter af hvem Sveriges Fremtid i saa mange Henseender kommer til at bestemmes, og hvem man bør haabe ogsaa i den nærværende Tid maa kunne lykkes, idetmindste i denne Green af Forvalt- ningen at skaffe sine Anskuelser Indflydelse." -- Ja, paa nær- værende Rigsdag ville vi ønske først og fremst, hvilket Skrivtet ogsaa nærmest tilsigter; og forsaavidt er der da endnu Haab for Sverige, som vore Tidender have taget Efterretningen tilbage om at Anslaget til Strafanstalternes Forbedring var afslaaet. Men skulde endog det store politiske Reformspørgsmaal trænge det for Nærværende hen i Baggrunden, opfyldt er dog Tegnérs Tilraab: "Så fyll din plats i höga Norden, på hopp och minnen lika rikt, och veckla ut dit lif för jorden, en nyvigd segerfana likt," |
| d.IV,b.3,s.194 |
og dets Fremtid er sikkret under denne saa herligt udslagne Fane, hvori Humanitetens Symbolum, Kristkorset, er saa klart- straalende at skue. Men ingensteds aander denne sande Kristendom blidere end i den ømme Angst for hvorledes det vil gaae den løsladte Fange, mod hvem Verden er saa kold. Man vil have fornemmet den flere Steder (Pag. 96, 121, 130, 132 o. fgg., 147, 148 o. fl.); og til disse, men især til det egentlige Skrivts Slutningsord Pag. 181, er det Oversætteren, med al Erkjendelse af et lægt Individs Mang- ler i slige Sager, vil tillade sig at knytte sine første Bemærkninger. Det bekræfter sig intetsteds mere end i Norge, at Menneskene ere yderst lunkne i at berede den løsladte Forbryder denne Gjenoptagelse i Samfundet, som Skrivtet kalder en "Medborger- lighedens Sag, et vidtstrakt Felt for den kommunale og private Virksomhed." Denne Sætnings moralske Rigtighed erkjendes nok, men den hører til de mange lignende, som, med al Agtelse for Axiomets Anseelse, ikke efterleves. Det er med denne dog ikke i lige Grad Tilfælde overalt i Norge; og de Egne, hvor det mindst skeer, ere ikke de mindst moralske eller lovlydige, men snarere omvendt. Landets Dalstrøg ere ikke blot afsondrede ved Fjeldvæggene, de ere det ogsaa i mange Henseender i Sæder og Fordomme. I Tellemarken og flere Steder bedækker Svanger- skabet Pigen med uudslettelig Skam, i de karakteerløsere Flad- bygder betragtes det blot som et Uheld, i Sogn, især i Indre, og Strøg af Søndfjord som ganske indifferent i sædelig Hen- seende, men, eftersom det gjentager sig, som en Gevindst, for- medelst Opfostringsbidragene, der aabner Udsigter til at blive gift. En Fjeldryg over eller en Fjord ind -- og man er i Voss, hvor "Halvkonerne," som de kaldes, maae gaae med en egen Hovedbedækning og ikke tør sætte Foden paa Dandsegulvet uden hjemme i Huset. Især i enkelte Fjeldegne er man saare øm om "Bygdens Ære," som den i Nummedalen af endeel an- seede Bønder nylig indtil Torturdrab haandhævede Skik "at skræmme Tyve af Bygden" viser. Jeg anfører disse Træk fordi de staae i Forbindelse med de gjængse Anskuelser om udstaaet Straf. Lignende Forskjel finder ogsaa i disse Sted efter Strøg, skjøndt man er mere jevnt enig i ubetinget at forstøde den Straflidte. I mange Egne vil det være et forgjæves Forsøg for en fra en Strafanstalt Hjemvendt at friste Opholdet, og i alle |
| d.IV,b.3,s.195 |
uforholdsmæssigt vanskeligt. Mange ere ogsaa, ifølge vore Loves lange Forøgelser af Straffetiden, blevne saa gamle under Straffen, at de ikke længer kjendes i Hjembygden uden af Sagnet. Og der staae de. Exemplet paa, at En i dette fortvivlede Tilfælde atter stjal en Ubetydelighed og angav sig, for (efter egen Til- staaelse) at kunne komme tilbage og ende sine Dage i Slaveriet, er heller ikke gammelt. Disse Særegenheder og den almindelige Lunkenhed i at tage Straflidte under Armene bragte Overs. for endeel Aar tilbage paa nogle Ideer om Forsoningsindretninger, hvorved det Almin- delige skulde paalægges og sættes istand til at opfylde denne af det private Samliv forsømte Menneskelighedspligt, hvilke løse- ligen udskizzerede tilstilledes en af vore Lovkommitterede. Der opstilledes ogsaa som Grundsætning Afskaffelsen af Fængsel paa Livstid i bogstavelig Forstand, for hvilkensomhelst Forbrydelse, idet Loven ikke skulde udstrække sin Straf udover den fysiske Mulighed at kunne eller den fornuftmæssige Sandsynlighed for at ville begaae Strafbarheder. Graven skulde have en fredet Forgaard, om kun af faae Alen; Haabet nogle Oljedraaber tilbage for sin Lampe derindenfor. Den skulde altid kunne skimtes gjen- nem Aarenes sørgelige Perspektiv. De uskyldige Børn skulde ikke ogsaa straffes med at blive negtet at lade Faderen døe i deres Arme, naar de havde Hjerte til at ønske dette. Hvad Naaden dog alligevel i de fleste Tilfælde gjør, skulde Loven ikke blues for aabent at tilegne sig. Naar Retfærdigheden tilfreds- stillet havde ophørt med sin Virksomhed, skulde, ligesom i Himlen, Barmhjertigheden begynde. I Forsoningsstiftelsen skulde det staae saadanne Gamle frit for at ende sine Dage, om de end ikke foretrak at vende tilbage til et fremmedblevet Hjem. Dens Hovedhensigt skulde ellers være i Almindelighed at lette enhver Straflidts Overgang til Samfundet. Ingen Vanære skulde klæbe ved dette Opholdssted, der skulde benyttes som Belønning for udløben Straftid og hvori dennes sidste Aar skulde hengaae efter et Forhold omtrent som det Pag. 180 antydede. Ad saadanne Trappetrin skulde Forbryderne igjen blive brugbare Medlemmer af Samfundet og antagelige for dette. Disse to Parter skulde saaledes tilvænnes hinanden igjen. Nu styrtes de Straflidte lige ned i Samfundet fra Vanærens Galge- højde, og finde ingen Arme til at optage sig. Da Lemmer i en |
| d.IV,b.3,s.196 |
kraftfuldere Alder, efterat være dimitterede, kunde foretrække at ernære sig i Stiftelsen efter fri Kontrakt, vilde den i denne Afdeling, som Arbeidsanstalt eller Fabrik, endnu mere nærme sig Samfundet. Jeg veed vel, at slige Ideer2 gjøre klogest i at holde sig hjemme i et Land, hvor Tyverier af Styvers Værd endnu kan bringe paa Slaveriet og hvor Gabestokken hist og her baade i By og Bygd for Tjenestefolks Forseelser er i Brug foran Guds Huus medens hans Ord forkyndes derindenfor. De høre ogsaa overalt til et Slags Alfefolk i Tankeverdenen, som faae sysle i sin egen Maane- skinsensomhed, og have den mistænkelige Fødsel at stamme fra et bevæget Øjeblik uden Familieskab hverken til højsalig Chri- stiani Vti Norske Lov eller Sveriges Riges Lag. Jeg vil ogsaa tilstaae, at Synet af en hjælpeløs Olding, der havde forladt Slaveriet, og vaklede tilbage til Byen efter nogle Betragtninger (som det ikke er vanskeligt at gjætte)3 paa den første Steen, han hvilte sig paa, indgav mig først disse Tanker om hvorledes en maalløs Ulykke, som Statssamfundet ikke har Øje for, om den end er en Følge af en af dets egne Indretninger, skulde kunne være at begrændse; og jeg vil ligeledes tilstaae, at Udbruddet af en Drengs Bryst i Agerhuus Fæstnings Slaveri lagde mig dem i Pennen. Jeg seer ham endnu hvorledes han stod der alene, med Ryg- gen mod en Muur, karesserende en Newfoundlænderhund, der var ligesaa stor som han selv, naar den lagde Poterne paa hans Skuldre, og de saaledes stode omfavnende. Efter længe at have betragtet ham skjult, gik jeg hen til ham, og fik da at vide, at han var en Gadedreng fra Drammen, og at han snart skulde ud. "Hvad vil du da tage dig til?" "Aa -- sagde han med et ubeskriveligt Træk af Smerte over sit opvakte Ansigt -- jeg faaer vel komme hid igjen." (Jeg er- |
| d.IV,b.3,s.197 |
indrer ikke, om han sagde: "Jeg faaer vel see til at komme hid igjen"). Men han forklarede siden, at han troede sig nu given i en Skjebnes Vold, han ikke vilde kunne undgaae eller betvinge, fordi Ingen vilde give sig af med ham. Nogle Maaneder efter indfandt han sig i nye graa Vadmels- klæder, efter Løfte, hos mig. Jeg kjendte ham ikke igjen. Han saae saa fordeelagtig ud, saa fuld af Munterhed og Livshaab, og han gik med Anbefalinger til nogle Bekjendte, der plejede at have Brug for Arbeidere. Men efter tre Dages Omkringvandren kom han tilbage, nedslagen som i Slaveriet. Ingen havde Brug for "Slaven." Han vilde nødig hjem af en Følelse, der var agtværdig. Han gik dog med et tungt Hjerte. Og hans sørgelige Spaadom om sig selv er gaaen i Opfyldelse. Han hendroges (og han er ikke den Ene) som Hinduen med det mørke selvbedragersk for- tryllede Blik, fremstødt af Massen, under Jaggernauthjulene. De knuste hans Liv og lod dog hans Hjerte leve. Saa gaaer det, siger man koldt, og Tabet var lidet som det optrukne Græsstraa's af en Eng. Ja, men lad ikke Blikket flyde over den hele grøn- nende Flade, men bøj dig og se Ødelæggelsen hvor Roden blev optrukket og Tørven sønderrevet. Fattige Forældre tabte dog maaskee en Søn, Jorden en Arbeider, Søen en Beseiler, en Pige en Mand, Landet en Kriger, en Nybygger og en Fader. Der er Materie nok i et saadant Individs Skjebne for Efter- tanke og Vemod. Og denne sidste er de Ideers Livmoder, som ere blevne de menneskelige Elendigheders mandhaftigste Be- kjæmpere, fast end de fleste døe i Fødselen og som Børn. Ho- wards Aasyn var overskygget af Vemodighed, hans skarpe Blik svømmede i dens fugtige Dunkelhed, af denne sugede hans Energi sin Styrke. Omsorgen for Strafanstalterne er belivet af dens Aande. Pønitentiærindretningernes strenge Qvadrater ere op- fyldte dermed. De vise sin Fuldhed af Hjerte, ved at skaane Æren og Følelsen, ved Omsorgen for Fangernes Underviisning, og fremfor alt ved at spare af Forbryderens Livstid, hvormed det nærværende System saa skrækkeligen ødsler. Ideen dertil fødtes ogsaa som Barn; den kan være født for Aarhundreder tilbage, men have endt sit Liv i en latinsk Skrolle ligesom Qvinc- tilians Idee, der paa det nøjeste optrækker Linjerne til vore Børneasyler, og gjør sin Tidsalder opmærksom paa Børnenes tidlige Imodtagelsesevne. Nu har hiin overstaaet, taalt Kulde, |
| d.IV,b.3,s.198 |
og er bleven armestærk, saa det ingen Nød har med at den vil komme frem. Tørhænde en venligere Tid ogsaa tager dens yngre Broder, Ideen om Forsoningsanstalter paa sine Arme, saa lidet Haab jeg end har om denne Benjamin. Imidlertid er det en Til- fredsstillelse, i vor Dr. Holsts "Betragtninger over de nyere brit- tiske Fængsler" at finde, at lignende ogsaa ere opstaaede i mæg- tigere Sjele. Jeg vil derfor anføre det hele Afsnit: "Om Forhold ved og efter Fangens Løsladelse." "Kun alt for mange sørgelige Exempler havde viist, at Fanger allerede i de første Dage efter deres Frigivelse havde grebet til deres gamle vanærende Haandteringer, og at dette var Tilfældet endog med dem, der efter et længere Ophold i de bedre orga- niserede Fængsler havde gjenvundet en vis Agtelse for Dyd og Retsind. Aarsagen til dette sørgelige Phænomen var næsten altid Mangel paa Anledning eller Evne til at kunne ernære sig selv paa en anstændig Maade. Britterne indskrænke derfor ikke Om- sorgen for deres Fanger blot til den Tid, da de endnu opholde sig i Fængslet, men udstrække den ogsaa til den Tid, da de skulle forlade, ja endog allerede længe have forladt samme. Det er forhen bleven anmærket, at af den Fangen tilstaaede Andeel i Arbeidsfortjenesten oplægges Noget indtil hans Udgang; des- uden erholder han da £. 3 St. til Indkjøb af Redskaber og Ma- terialier til at drive den Haandtering, han i Fængslet maatte have lært; og dersom en saadan Fange ved sin Løsladelse kan faae Tjeneste hos en anstændig Familie, og efter et Aars Forløb fore- vise et af Præsten paategnet Vidnesbyrd fra sit Herskab om at have tjent tro og ærlig, kan han gjøre sig Haab om en Beløn- ning af en lignende Sum Penge. Men Britterne gaae endnu videre. Paa deres Besøg til Hoved- stadens Fængsler bleve Londoner Fængselsselskabs Medlemmer ofte anmodede om Hjælp af Fanger, som snart skulde løsgives og, med Forsikkringen om det redeligste Forsæt at forlade deres lastefulde Bane, reent ud erklærede, at de ei saae sig istand dertil, fordi de ikke kunde forskaffe sig Arbeide. Selskabet kunde ei blive ligegyldigt ved deslige Anmodninger, og, efterat have raadslaaet om den bedste Maade at komme saadanne Per- soner til Hjælp paa, besluttede det, paa sin egen Bekostning, at oprette et midlertidigt Tilflugtssted for de løsladte Fanger (tem- porary refuge for the relief of destitute and penitent criminals), |
| d.IV,b.3,s.199 |
som maatte synes at trænge meest dertil. Denne saaledes ved privat Subscription i Stand bragte og underholdte Stiftelse aab- nedes i Sommeren 1818, da flere fra forskjellige Fængsler fri- givne Personer bleve deri optagne. Mandspersoner og Fruen- timre holdes i særskilte, paa aldeles forskjellige Steder af Staden beliggende Bygninger, hvortil dog snarere indskrænket Lokale, end Omsorg for en nøiagtig Adskillelse af Kjøn, synes at have ledet Bestyrerne. Stadige Arbeider ere indførte, visse Procent ere tilstaaede af den derpaa satte Priis, ogsaa er der sørget for religiøs moralsk Underviisning, kort, denne Stiftelse bestyres efter samme Grundsætninger, som Fængsler, kun med en mindre Strenghed. Medens de Optagne opholde sig i denne Stiftelse, søger Sel- skabet at mægle Fred imellem dem og deres Venner eller Paa- rørende, da de, hvis dette lykkes, hjemsendes til disse; men naar saadan Mægling ei er opnaaelig, eller den Indsluttede ingen Slægt- ninger eller Venner har, forbliver han i Stiftelsen, indtil han enten selv kan opgive, eller Selskabet er istand til at udfinde en Maade, paa hvilken han kan anstændigen ernære sig. Antallet af dem, som siden Stiftelsens Aabning ere blevne optagne deri, beløber sig nu til flere Hundrede, af hvilke de fleste ere gjengivne deres Venner eller Paarørende og nu nyde saavel disses, som andre Medborgeres Agtelse og Tillid. Men en saa veldædig Indretning kunde i England ei længe blive uden Efterligning. Thi allerede i samme Aar stiftedes et lignende Asylum i Grevskabet Warwick, i det følgende et i Grev- skabet Lancaster, og under mit Ophold i Dublin i Foraaret 1821 talte man ogsaa der om at ville oprette et saadant, og af den varme Iver, hvormed man der syntes at antage sig denne Sag, lader det sig med Grund formode, at det nu maa være traadt i Virksomhed." Anmærkeren fandt vel ovenfor, at Fængsel paa Livstid kun burde forstaaes som et Fængsel paa Levekraftens og Syndeevnens Tid; men han vil dog ikke have Dødsstraffen udslettet af Loven, men denne isaahenseende i Udkastet forandret. Imellem §§ 1 og 2 i 2det Kap. "om Straffene" skulde indskydes en §, § 2, saa- lydende: |
| d.IV,b.3,s.200 |
"Enhver fra Livet Dømt af Mandkjønnet indstilles til Benaad- ning med Fæstningsarbeide paa Livstid, eller, efter Omstændig- hederne, til Fængsel i filadelfisk Pønitentiærindretning i strengeste Grad. Tildøde dømte Fruentimmer indstilles til Tugthuusstraf paa Livstid, eller, efter Omstændighederne, til Fængsel i filadel- fisk Pønitentiærindretning i strengeste Grad. Fæstnings- og Tugt- huusstraf udstrækkes ikke længer end til fysisk Evneløshed til Forbrydelser indtræder. Forbryderen har Valget at modtage Benaadning eller ikke." Og siden Livsstraffen dog saaledes kan komme til at existere udenfor Papiret4, vilde jeg ogsaa have 1ste Passus i § 2: "Livs- straf fuldbyrdes offentlig ved Halshugning med Øxe" saaledes forandret: "Livsstraf fuldbyrdes inden nærmeste Fæstning ved Faldbile (Guillotine) alene i Nærværelse af vedkommende Øvrig- hedspersoner, deres Betjening, hvem Øvrigheden tilsteder speciel Adgang, Lovens Vidner og den militære Kommando." Selv Uhyret i Lands Præstegjeld, der som et vildt Dyr slog en heel Familie af otte Mennesker ihjel, selv Fader- og Moder- morderen vilde altsaa gives sit eget Liv ihaand. Synes Magt- højheden herover, under andre Omstændigheder, at være naturlig og altsaa en Ret, siden Selvmordet ikke kan forhindres af ydre Midler, men Beslutningen dertil kun muligviis ændres gjennem Argumenter og Forestillingen af det Daarlige mod sig selv, det Syndefulde mod Livets Giver og det Haarde mod Andre deri: saa synes Øjeblikket, da Loven har brudt Staven over For- bryderen, ikke at være det, hvori man bør indlade sig paa det forgjæves Forsøg at ville suspendere hiin Magt og tvinge ham til at leve. Den bør vende den ene Tommelfinger ned, den anden op, og lade ham vælge. Indrettes Fæstningsstraffen, som den bør, naar den skal alene supplere Livsstraffen, d. e. stren- gere end nu, skjøndt uden dens torqverende Halsjern og altfor afstikkende Dragt, og anvendes Pønitentiærstraffen, som Be- naadning for Livsstraf, kun hos Subjekter, der ere over 50 Aar, da vil ikke lettelig andre Motiver, end Begjæret om Tid til at kunne angre og sone, bringe dem til at foretrække Indrømmelsen |
| d.IV,b.3,s.201 |
af et saadant Liv. At der ogsaa hisset skulde gives Adgang til Eftertanke og Forbedring gjennem andre Tugtelser end blot materielle, hører til de Mysterier, som almindeligviis ikke af- dækkes for Mængden. Forbryderens Dødsfrygt er for nær- beslægtet med Haabet til Gud, med religiøse Tanker og Attraaen efter at kunne i sit Hjerte oprette det Begaaede, til at være utjenlig til Forbryderens virkelige Forbedring. Den bør derfor netop benyttes, idet den giver sig tilkjende gjennem Ønsket at leve. Tidsaanden har med endnu større Bestemthed, end mod Livs- straffen, erklæret sig mod de blot beskjæmmende Straffe. Saa- dan en er Gabestokken og dens Variationer af Kagpæle o. s. v.; og intet kan vel tænkes mere modstridigt Pønitentiærsystemet, som skjuler Forbryderens Skam, end disse Manifestationer deraf, som sløve saa ikke alene Dennes men Folkets Æresfølelse, som det bør være et af al Lovs og Regjerings ivrigste Formaal paa alle Maader at skjærpe og forfine. Vort Kriminallovsforslag kjender heller ikke nogen blot Beskjæmmelsesstraf. Men uagtet det lidet Korrektive deri, er jeg tilbøjelig til at antage, at Be- stemmelserne i Udkastets 23de Kap. §§ 11, 13 og 18, forsaavidt de angaae Mishandlinger af offentlige Anlæg eller Andenmands Dyr, enten betydelig maa skjærpes, eller og Skampælen ude- lukkende fastsættes for saadanne Udskejelser af et dybt lumpent Gemyt. Det er stundom andet end Drengens Kaadhed, der lemlæster Umælende eller ødelægger Plantninger og deslige. Oplysningen vil vel tilintetgjøre disse Forbrydelser, men det er længe at bie; og det skeer ikke sjeldent, fordi de sjeldent op- dages. Opmærksomheden vilde ved den særegne Straf henledes paa det særegne Afskyelige i dem. Man vil finde, at Oversætteren har i disse sine egne Udkast ingen anden Anvendelse for det, auburnske System, end dets Cellers Proportioner. Det er for dets Grusomheds Skyld. Thi noget Grusommere, for begge Parter, Opsyn og Fanger, mere Tvungent og Uoverholdeligt kan jeg ikke tænke mig, end denne evige Taushed. Jeg studser ved at træffe denne Tanke udenfor et Trappistkloster, hvor den er frivillig, og endnu mere ved at den er forsøgt igjennemført. Men sikkerlig ikke med Held hverken for det ydre Øjemed at forhindre Meddelelser eller for det Indre, at forbedre. Slige Aag taaler Naturen ikke. Systemet, saaledes |
| d.IV,b.3,s.202 |
som det staaer paa Papiret og udøves under Pidsken, er ogsaa noget ganske andet end det rimelige Forbud mod al fælles Dis- kurs under Arbeidet. Det er godt, at der ikke staaer noget om, at den samme Taushed ogsaa skal overholdes i Cellen, at Fangen ikke heller der tør give sin Stemme Luft i højlydt Bøn eller om det var i en Sang af hans Hukommelse. For Fruen- timre vilde den tvungne ubetingede Taushed nu være den utaale- ligste Tortur. Af Grunde, som ligge i Kjønnets Natur og mode- ratere Adfærd, vilde jeg beholde Tugthusets friere Disciplin, om ikke Qvinder endnu mindre end Mændene taalte, at der ødsledes med deres Levetid. Den Filadelfiske Behandling, som skaaner denne, maatte derfor ogsaa beholdes for Qvindekjønnet, men, af denne Grund og dens intensivere Virkning paa det, i mindre Tidmaal end for Mændene. Friheden til Fællesarbeide blev Tugt- huusstraf paa Livstid, der kunde finde Sted i eget Lokale i samme Indretning. Da den, ligesom Fæstningsarbeidet, betingede Livs- forbrydelse, vilde begge disse Arter Lemmer ikke blive talrige. Straffens Strenghed vilde bestaae i, at deres Liv var tabt for dem, med Undtagelse af det sidste uvisse lille Afsnit af Livet, og for Fæstningsarbeiderne tillige i at de vare udsatte for Publikums Øine. Det vil ikke vare længer end en Generation før Mængden vil vide at skatte det Skjul, Pønitentiærindretningen yder ved Siden af sine kortere Straffestadier. Den erholder med større Dannelse ogsaa Dannelsens Følelser. (Cfr. Examinationen Pag. 120). Det Filadelfiske Straffesystem vil ogsaa kunne tjene til at op- hæve alle militære Straffe, hvorpaa der kan være meget at sige. Jeg saae med Rædsel i Agershuus Fæstnings Arrestprotokol, at ganske unge Artillerieelever havde været dømt til den aands- ødelæggende Straf af militært ensomt Fængsel i et af dens længere Stadier. Virkningen af denne næsten absolute Ensomhed i Uvirk- somhed og Dage af Tusmørke skal ogsaa være, at man stundom kommer "tomset" ud5. Og hvormange uoprettelige Sløvelser maa den ikke kunne foraarsage, Gemyttet være opvakt eller træ- gere? Efter Beretningen Pag. 120 og 121 er det Filadelfiske System ogsaa for militære Forseelser befundet tjenligt, og at Militære i kriminelle Tilfælde og især i Fredstid straffes efter de civile Love, synes ikke meer end rimeligt og passende i et Folk, som |
| d.IV,b.3,s.203 |
ellers regner Lighed for Lovene mellem sine politiske Klenodier, og bør gjennemføre denne saavidt muligt ogsaa i de militære Forhold uden Hensyn til om disses Tilsnit efter udenlandske Mønstre for Soldateskstater skulde lide eller ikke. Hvad det absolut ensomme Fængsel er for Sjelen er vel det mørke Kachot ofte for Synet naar det er langvarigt; men det maatte dog kunne beholdes i de kortere Stadier, mens den torturmæssige Krum- slutning ubetinget bør afskaffes. Den Filadelfiske Pønitentiærstraf bør udstaaes for de to ringeste Grader efter Lovudkastets Terminer, i Distriktsindretninger og for de større i Stiftets6. Disse Indretninger bør kaldes "For- bedringshuse" og i Distrikterne afgive en afsondret Deel til Vare- tægtsarrester i Smaaceller, hvorimod disse i Stiftsstæderne bør være særegne Bygninger, hvori ogsaa Vand- og Brødstraf og Mulkter skulde kunne afsones. Gjeldsarrestanter bør derimod hensættes i en Borgerarrest paa Raadhuset. Da Forskjellen i Omkostninger mellem Stor- og Middelsceller ikke kan eller bør komme opimod de Fordele, som Storcellerne yde Sundheden, beholdes alene Storceller, hvorimod Smaacellerne, af samme Grund, maaskee burde erholde nogen Udvidelse, f. Eks. efter de nederst paa Pag. 149 angivne Dimensioner, dog Højden et Par Fod mindre. Det kostbare Cellesystem troes ikke at behøve nogen Udvidelse for det betydelige Antals Skyld, der i de større Stæder heftes for en enkelt Nats Skyld. Et Par større Opbevarelses- lokaler kunde maaskee hertil være tilstrækkelige. Mindre Varetægtsanstalter paa Landet anlagdes hensigtsmæssigst fogderiviis, nær Fogdens Bolig, og i Forbindelse med Arbeids- anstalter -- Indretninger, hvorpaa den fattigere Klasses Nød for Arbeide i Trangsaar og Mængden af vandrende Betlere ofte har henledt Landkommunernes Opmærksomhed, uden at de endnu ere blevne iværksatte. Englands Exempel tør dog heri virke meer end Faraos, der først blev klog efter ti Landeplager. Hvor der er Adgang til Teglsteen opføres alle Straf- og Varetægts- anstalter deraf, og ved Pladsen for deres Anlæg bør tages sær- |
| d.IV,b.3,s.204 |
eget Hensyn til Transportens Lethed. Vore Fjorde favorisere denne. Saaledes tilbyder Trondhjemsfjorden Centralisation i Stifts- staden for begge de Trondhjemske Amter, og ligeledes ligger Horten beqvemt dertil, ligesom Adgangen til forskjellige, for Stedet anvendelige, Arbeider, der kunne udføres i Ensomhed, synes at udpege dette Sted som hensigtsmæssigt for en større Distrikts- indretning. Efter Straffeanstalternes Belæg og de øvrige militære og civile Straffældte, med 1/3 Deels Fradrag for de, istedetfor Dødsstraf, til Fæstningsarbeide paa Livstid og de til kun l/2 Aars Straffe- tid Hjemfaldne, skulde Norge behøve 1300 Storceller. Ujevnheden i de kortere Tidmaal gjør dog, at dette Antal maa forhøjes til 1500. Efter de under Tiltale Fængsledes Antal i 1838 med den omtrentlige forholdsvise Tilvæxt for 1839 og 1 1/2 Maaneds Arrest for hver, vilde behøves 500 -- 550 Varetægtsceller. Straf- og Varetægtsfængslerne kunde da tænkes saaledes for- delte: 1. Kristiania . . . 1 Central-Forbedringshuus med 400 Stor- celler. 1 Varetægtsarrest med 150 Smaaceller. Agershuus Slaveri ("Livsarbeidsfængsel?"). (Herunder sorterende Agershuus Amt med 94,832 Indb. paa 40 1/2 &bmkv; Miil.) 2. Kongsberg . . . 1 Forbedringshuus med 60 Celler. 1 Vare- tægtsarrest med 20 Celler. (Budskeruds Amt med 76,786 Indb. paa 102 &bmkv; Miil og Øvre Tellemarkens Fogderi af Bradsberg Amt med 23,863 Indb.) 3. Horten . . . 1 Forbedringshuus med 200 Celler. 1 Vare- tægtsarrest med 60 Celler. (Smaalehnenes Amt med 65,296 Indb. paa 33 3/4 &bmkv; Miil, Jarls- bergs og Laurvigs Amt med 56,759 Indb. paa 18 1/6 &bmkv; Miil og nedre Tellemarkens og Bambles Fogderi af Bradsberg Amt med 43,931 Indb.) 4. Lillehammer . . . 1 Forbedringshuus med 40 Celler. 1 Vare- tægtsarrest med 12 Celler. (Vestre Oplandenes Amt med 95,182 Indb. paa 198 &bmkv; Miil.) 5. Grundsæt . . . 1 Forbedringshuus med 40 Celler. 1 Vare- tægtsarrest med 12 Celler. (Østre Oplandenes Amt med 79,729 Indb. paa 206 3/8 &bmkv; Miil.) |
| d.IV,b.3,s.205 |
6. Kristianssand . . . 1 Central-Forbedringshuus med 110 Celler. 1 Varetægtsarrest med 50 Celler. (Nedenæs og Raabygdelagets Amt med 47,584 Indb. paa 89 1/2 &bmkv; Miil og Lister og Mandals med 55,478 Indb. paa 43 &bmkv; Miil.) 7. Stavanger . . . 1 Forbedringshuus med 50 Celler. 1 Vare- tægtsarrest med 20 Celler. (Stavanger Amt med 67,674 Indb. paa 76 &bmkv; Miil.) 8. Bergen . . . 1 Central-Forbedringshuus med 260 Celler. 1 Varetægtsarrest med 90 Celler. Slaveri. (Bergen og Søndre Bergenhuus Amt med 108,434 Indb. paa 141 &bmkv; Miil.) 9. Aalesund . . . 1 Forbedringshuus med 40 Celler. 1 Vare- tægtsarrest med 12 Celler. (Nordre Bergenhuus Amt med 70,776 Indb. paa 161 &bmkv; Miil.) 10. Kristianssund . . . 1 Forbedringshuus med 40 Celler. 1 Vare- tægtsarrest med 12 Celler. (Romsdals Amt med 64,430 Indb. paa 281 1/4 &bmkv; Miil.) 11. Trondhjem . . . 1 Central-Forbedringshuus med 210 Celler. 1 Varetægtsarrest med 90 Celler. Slaveri. (Søndre Trondhjems Amt med 79,640 Indb. paa 321 &bmkv; Miil og nordre Trondhjems Amt med 59,854 Indb. paa 402 &bmkv; Miil.) 12. Tromsø . . . 1 Central-Forbedringshuus med 50 Celler. 1 Varetægtsarrest med 20 Celler. (Nordlandenes Amt med 58,763 Indb. paa 800 &bmkv; Miil og Fin- markens Amt med 37,504 Indb. paa 1200 &bmkv; Miil.) Her er da 1500 Straf- og 550 Varetægtsceller. At Varetægts- arrester ogsaa maa findes i enhver af Byerne efter disses Be- folkning og Beliggenhed, er naturligt. Slaveriet i Frederikstad kunde gaae ind. Celleindretningen maatte iagttages overalt, selv i de Lensmandsarrester, som maatte blive at bibeholde formedelst Beliggenheden om end Arrester oprettedes fogderi- eller jurisdiktionsviis paa Landet. Overhovedet vil enhver Storcelle af Tegl komme paa 440 Spd.,7 af Træ paa 200 Spd.; Varetægtscellen af Tegl paa 335 Spd., af |
| d.IV,b.3,s.206 |
Træ paa 150 Spd. De 5 centrale Forbedringsindretninger ville i fuld Stand, efter Udkastet i denne Bog, komme omtrent paa: i Kristiania . . . . . . . . . . . 226,250 Spd. - Kristianssand . . . . . . . . . 71,640 - - Bergen . . . . . . . . . . . . . . . . 159,040 - - Trondhjem . . . . . . . . . . . . . 134,760 - - Tromsø . . . . . . . . . . . . . . . . 29,560 - Og samtlige disse Straf- og Varetægtsfængsler vilde da, efter forestaaende Udkast, komme paa 621,250 Spd. Det er dyrt, dyrere end i Sverige, hvor Arbeidsløn, Arbeids- kraft og Materiale er ulige billigere. Men hvortil skulde det Folk mangle Beslutsomhed, som, da det var mest udtømt, havde nok Patriotisme og Atlasstyrke til at grunde Norges Bank efter dens svære Proportioner og tage denne Bygning paa sine ned- bøjede Skuldre? Ved ethvert Foretagende, privat eller offentligt, føler det nok Tyngden sagtens af de Colonner denne Himmel hviler paa; men man siger, Konen bar saalænge paa Kalven til hun ogsaa bar Oxen, og det er klogest, siden Vanen er taal- modigst af alle Kjæmper og mest af alle Gubber hader Reduk- tioner, ikke at lade sig mærke med, at man i Norge faaer be- tale alle Arbeider dobbelt saa dyrt som i Nabolandene. Den Generation, vi skylde dette særegne Æresfortrin, har dog arv- givet sine Ætlinger saa meget Andet gratis og saa mange Exempler paa Opoffrelse, at disse ikke bør udmærke sig ved Mangel paa Stiftelser i en Aand, der ogsaa kan bringe dem et hæderligt Eftermæle i lange Forskudsregninger hos Efterslægten8. Denne vil da ogsaa finde, at den har noget at gjøre. Kan det være nok og Fyldest for den nærværende Slægt at reformere Lov- givningen og Fængselsværket, saa vil hiin maaskee finde Anledning til at efterligne Sveriges Gøthakanal i at føre Havets Seilere til Gudbrandsdalens Munding. Ikke blot Individet, men Folket skal ikke blot spørge om hvad det nødvendigviis maa gjøre, men om hvad det bør gjøre. Det er Tider, som blive navnkundige og |
| d.IV,b.3,s.207 |
herlige uden Revolutioner eller Krigsbedrivter. I denne Sag dikteres ogsaa hiint "Bør" ikke blot af Kristendom og Menne- skelighed, men ogsaa af simpel Klogskab og Omhu for Ejendom, ligesom store Arbeidsforetagender tillige altid ere i Massens Interesse og i sin Udførelse store Forsørgelsesindretninger for dens Trængende. Den praktiske Menneskekjærlighed, som har affødt, udført og har til videre Forsæt at udføre Ideerne til Reform i Straffe- væsenet, eller denne "Filantropisme," som den ofte kaldes med et Fingerpeg paa endeel uheldige Forsøg, som med ligesaa daar- lig Haan benævnes blotte "Experimenter," har imidlertid en værre Fiende end den parlamentariske Sparsomhed. Det er dette Ju- risteri, der, ligefra de Belgiske og Franske revolutionære Advo- katers Dage, men vanslægtede fra disse fyrige Fædres Novationer, har trængt sit hjerteløse Herredømme ind i alle Statsforhold i de konstitutionelle Stater. Filantropismen og dette føre i alle disse en Strid, som kun for Menneskeheden har Seire saa ofte den første ikke ligger under. I sit Betryk berøvet sin Ret til at an- erkjendes som enhver kristen Stats og al Regjerings Princip, søger den i enkelte Stater, saasom især i England, Beskyttelse og Styrke i enkelte Selskaber af specielle Øjemed; men isoleret som den er i andre Stater, fordreven fra Nationalforsamlingerne, bortfjernet fra Regjeringsbureauerne og Retsskrankerne, med samme Foragt som om den var Poesi, har den kun den Trøst at vende Øjet mod Himlen d. e. for Menneskeheden, som saa- dan, mod Fremtiden. I dens Skyer ere hine Fængsler ogsaa allerede byggede, og Filantropismens Hjertevarme vil engang gjennemtrænge alle offentlige Forhold, dens Saft vil stige i de tørre Piber, hvorpaa man nu spiller Nationernes Forventninger om Konstitutionernes til Alt naaende Følger mangtet godt Stykke, og disse besjungne bladfulde Palmer ville ogsaa skyde Blomster og qvægende Frugter imellem. Det kan ikke længer i de konstitutionelle Stater være Konger og Aristokrater, hvorpaa saamange Foretagender af filantropisk Varme og Opsving standse, uden forsaavidt nogen af disse In- stitutioner sluger for meget af Folkets Formue; men hvorfor, da det gik saa glat med selve Konstitutionerne, standse disse inden |
| d.IV,b.3,s.208 |
sine Former, og gives et aandløst Værn i Afkaldet paa at see selv deres erkjendte Mangler forbedrede? Vor Grundlovs § 2 vil saaledes sandsynligviis uforandret overleve alle Redaktions- forsøg og vække megen Forbauselse i et kommende Aarhundrede. Ved denne Stagnation undgaaer den og andre Konstitutioner maaskee Experimenter, hvilket Ord blot skal tillægges Filantro- pismens og Kemiens Idrætter, hvoraf da ogsaa Menneskeheden har meest at vente, men de blive selv Experimenter i Støbning. Som de bleve, ere og forblive de indtil de smuldre eller sønder- hugges. Men Nationerne trykkede de nyfødte Konstitutioner saa begeistret til Hjertet, og lovede sig saa friskt et Ungdomsliv, at de skulde gyde nyt Blod i de gamle Aarer, at en Række af Reformer skulde betegne deres Ungdom, at intet Saar skulde være, hvorpaa den politiske Frihed ikke skulde trykke helbre- dende Kys. Nu, fik de dem -- hvor kolde da! Regjeringer og Nationalforsamlinger optrak de minutiøseste Linjer mod hinanden, og spillede Trip Trap Træsko om Retten til en Styver eller en Knap, man fik Haarvægterne frem, man fremtvang politiske Agi- tationer, der havde meget tilfælles med at slaae Næve i Ryg naar man fryser; men Spørgsmaal om noget fælles Fremskridt Arm i Arm, om nogen Reform, hvori der var nogen Storhed og Høimodighed, kunde blive gamle under Sessionerne og Papirs- bunkerne. Earl Grey blev grey før han kunde drive Valgre- formen igjennem, om hvis Fornuftmæssighed dog Ingen tvivlede; Katholik- og Negeremancipationen tog ogsaa op en Række af Decennier, og den Norske Fyrighed, som paa Eidsvold dekrete- rede en ny Landslov, har ogsaa faaet Tid til at blive kold. Det synes som om Menneskene kun under Impulser af bevægede Tidsmomenter have fuld Arbeidsdygtighed, som om Statens Idee: Menneskehedens Udvikling, kun i saadanne har Geistens Aaben- barelse og Forsvinden. Skulde Trylleordet, som kan binde den ligge i et Imperativ? Det laae deri da Napoleon dekreterede sin Kodex, som foruden sit højere humaniserende Øjemed ogsaa skulde cementere Blokkerne sammen i hans Statspyramide; og Arbeiderne vidste, at den maatte være færdig. Det synes ogsaa i frie Nationalforsamlinger ofte at ligge i Imperativet af et eller flere mere storartede Individers Indflydelse, der som oftest ere den politiske Oppositions Chefer. Denne synes at være National- forsamlingernes belivende Princip. Den store Menneskehed gjør |
| d.IV,b.3,s.209 |
sig til af dens heldige Voteringer som af Seire; og Forsamlin- gerne erholde Karakteer og historisk Betydning eftersom den har fremragende Individer og disse ere konstellerede mod hinanden. Det Sidste er vigtigst ved politiske Spørgsmaal, det Første ved moralske og almeenmenneskelige, hvor Fleerhedens Mangel paa højere Følelser og egoistiske Inerti skal bekjæmpes. Da staae Chateaubriand og Lafitte, Berryer og Odilon Barrot, Anckar- svärd og Hartmannsdorff sammen. Negerqvæstionen gav ikke Kriterium mellem Opposition og Ministerielle, men mellem Slette og Gode, Ahriman og Ormuzd. Og Fængselsreformen hører til disse Spørgsmaal, saasnart det er paa det Rene, at den er paa- krævet ligemeget for Individernes som for Samfundets Skyld. De konstitutionelle Magter maae her mødes og forenes i at lade Staten aabenbare sig i sin rene Idee i saa varige Mindesmærker om at den erkjender, at denne falder sammen med Menneske- hedens Udvikling, som Afskaffelsen af et Fængselssystem, der saa direkte hindrer denne hos et stedse voxende Antal Men- nesker, og Indførelsen af et, der saa direkte fremmer den, evin- delig vil være. Hos os, som overalt, har den myndige og lykkelige Deel af Nationen tænkt mest paa sig selv. Ingensteds have heller de lovgivende og bevilgende Forsamlinger, som den ømtfølende Læge paa Valpladsen, lyttet efter og først og fremst ilet did, hvor Smerten stønnede højest. Af denne egoistiske Omsorg for de repræsenterede Klasser disse frygtelige kartistiske Midgards- ormsbevægelser i det Engelske Samfunds Dybder, i Frankrige disse evige Rystelser, denne Massens Bevægelighed i enhver Retning, der bryder mod det Bestaaende, i Sverige denne hele Statssamfundets Mangel paa Velbefindende, under en politisk Rheumatismes Flugt gjennem alle Lemmer, og i Norge -- nu! i mange Aar har man vovet at paastaae, at Nationens ulige større Fleerhed beskjæftigede sig mere med at regne efter hvormeget alle disse blanke Hjul i det konstitutionelle Maskineri kostede at smøre end med at glæde sig over den politiske Glands, som var bleven den tildeel. Landskattens Ophævelse, paastode de samme Bagvaskere, maatte til for at vænne Mængden af der- med; de kaldte dette et egoistisk Træk af Bondestorthinget og et plumpt Middel; og de havde Ret, om det var kun et Middel. Men det var denne Operation ikke. Den var et naturligt Skud |
| d.IV,b.3,s.210 |
af Frihedspalmen, efterat denne var bleven gjennemvarmet af Fredens Solskin og Statskassens opdæmmede Overflod var stegen op over dens Rødder. Men for et uventet Gode plejer selv den Vildeste at offre. Dunkel, men liflig, som hans religiøse Følelse, stiger Røgen fra hans Altar. Vi have ogsaa Altere at offre paa, om politiske Beneficer falde i vor Lod. Lader os offre paa Menneskelighedens og Elendighedens! Dog vil der nok ikke for det Første falde mange Frugter med paradisisk Duft af vor Palme. Jeg mener hermed, at Udbyttet af Resultater af hovedsagelig moralsk, reen menneskeligt eller, om man vil, himmelskt Værd ikke tegner til at blive stort af vor Frihed, før dens Temperatur hæver sig. Patriotisk Ængstelighed skabte, og Juristeriet vedligeholder saaledes f. Ex. det sjelløse Princip af Grundlovens Udødelighed i sine Mangler, og dette er en Ørken af tør Livløshed, som Israels Børn neppe ville gjen- nemvandre i kortere Tid end den arabiske. De ere vore Negre, vi kunne være retfærdige imod. Og dersom Fængselsreformen ikke lod sig forsvare fra solidere Sider end Pligtens og Menne- skekjærlighedens, saa vilde jeg troe, at den for Os er kommen meget for tidlig paa Tapetet. "Paa Tapetet? Det er den jo ikke." "Jo, en forberedende Kommission . ." "Er nedsat for at forberede Fængselsreformen. Jeg veed det. Men Kriminalloven?" "Ja Kriminalloven; det er sandt. Men nu er dog Sagen saa- vidt, at næste Storthing kan decidere i begge disse krybende Spørgsmaal." "Dertil skal Raskhed . ." "Ja, hvorfor ikke Geniets Raskhed, Godviljens og Eendrægtig- hedens Energi, intet germaniserende Juristeri, ingen sneverhjertet og fremblind Karrighed, men Storsindethed, Hjertevarme, Krist- aand, Filantropi og Idealitet i alle Nationalforhandlinger, parla- mentariske eller blot kommissoriske, i Storthingets Stræben og Idrætter? Sandelig det vilde da intet mangle i sin fuldstændige Hæder, som omfatter saamange andre Dyder og derimellem saa- mange Træk af hine. Denne højere Stemning vilde ikke blot gjøre sig gjældende i en raskere Efterfølgelse af andre fri Nationers Exempel i Tole- rancespørgsmaalet, som Juristeriet nu ogsaa har omspundet med |
| d.IV,b.3,s.211 |
sin Spindelvæv, og andre af større filantropisk Karakteer; den vilde maaskee først gjøre det ved at afhjælpe de Lidelser inden Nationen, som hidtil ikke have faaet Ord under de mange Dis- kussioner, og som den endnu ikke, af gode og slette Grunde, har kunnet raade Bod paa. Mellem disse Statsmangler have vi nylig nævnet de to vigtigste, vigtigere end Flaade og Befæst- ninger. Thi først Retfærdighed! Og retfærdigt er det at løse gamle Forpligtelser. Og Nationen har forpligtet sig til ikke at lade dømme og straffe efter en Lovgivning og Methode, som den i en Menneskealder har erkjendt burde afskaffes og selv dekre- teret afskaffet. Hver Time over den Tid, Afsoningen skulde finde Sted efter en bedre Orden, skriger om Retfærdighed, om en Erstatning, der ikke kan ydes. Til Himlen skriger den, om vi end synes, at Murene, der indeslutte Offrene for den offent- lige Ligegyldighed, ere tause. Der udstødes Suk ligesaa vægtige som Angerens. Og om de ikke have mægtet at bevinge Lov- koncipistens Pen, saa lader os dog haabe, at de ville bevæge Hjerter inden den lovgivende Forsamling -- idetmindste de In- dividers, som forud ikke ere forblevne urørte af Fængselsrefor- mens ophøjede Talsmands indtrængende Opraab i dette Skrivt. Det er (hvad Nordboerne saa gjerne ville) en passende Tid til at tænke derover indtil Tiden med næste Storthing kommer til -- at handle.9 1 tilbakeEn Svensk Opfindelse. Glasserede Papplader, der godt modstaae Ilds og Vands Paavirkning. Man har nu i England og Frankrige anvendt paa offent- lige Bygninger Tækning med Filt. Overs. 2 tilbake Dog -- -- Jeg gjerne taler saa til dem, der mig forstaae. For andre er jeg taus. Æschylos. 3 tilbake De maa have lignet Shylocks: "Nei tag mit Liv og Alt! Skjænk mig det ei! I tage Huset, naar I tage Pillen, som støtter Huset. I borttage Livet, naar I mig røve Midler til at leve." 4 tilbakeJustitsdepartementet formener (Depart.-Tid. 25/1839) at den filadelfiske Straffe- methode maatte vel i flere Tilfælde blive at anvende istedetfor Livsstraf, der saaledes forholdsmæssigen sjelden maatte komme til Anvendelse. -- De fra Livet Dømte have i 1836 udgjort -- 40; i 1837 -- 28. 5 tilbakeLitr. G. i Rapport fra Frederiksteens Kommandantskab i Skrivtet "Om Straf af eensomt Fængsel. osv." 6 tilbakeKommissionerne for Kriminallovforslagets Revision og betræffende Straf- anstalterne have antaget, at den paatænkte Reform af disse vil medføre en betydelig Forandring i Strafarbeidets Intensitet mod hvad der ved Kriminal- lovforslagets Affattelse er paaregnet. (Depts.-Tid. No. 25. 1839). Disse Kom- missioner antyde altsaa en Nedsættelse af Strafterminen. 7 tilbakeI disse Beregninger, som ere efter en Architekts Overslag, er indtaget Omkostningerne for det hele Anlæg med Indredning. En anden Sagkyndig har været af den Mening, at Storcellen vilde kun koste 400 -- 420 Spd. Oven- staaende Beregning for Cellerne er efter Kristiania, men affattet for de øvrige Stæder en Tiendedeel kostbarere af Steen. 8 tilbake"Nous ne remplissons jamais mieux nos devoirs envers nous mêmes, qu'en nous rappelant que ceux qui viennent aprèz nous doivent en recueillir les fruits. L'avenir de l'homme ici bas est la mort. L'avenir des nations est la vie. Ainsi l'homme, en travaillant pour lui, travaille encore plus pour la nation dont il fait partie." (Carl Johan ved den Svenske Rigsdags Aabning 1834.) 9 tilbakeBudget- Justits- og Økonomikommiteen ved indeværende svenske Rigsdag har nylig besluttet at foreslaae Bevilgning af 900,000 Rdlr. Bko. til Lehnsfængs- lerne, 300,000 til Stadsfængslerne, 100,000 til Herredsfængslerne og 300,000 til Opførelse af et større Fængsel efter det Pensylvanske System. |