|
| d.IV,b.2,s.78 |
besætte Statholderposten, og ladet sig overtyde om Uskyldigheden
af Frihedsfesten den 17de Mai. Den mødte en Modstand fra nogle
Vanslægtinger, ja endog med Vaaben i Christiania 1829, som mere
tjente nogle svenske Stormænds Misfornøielse over at Foreningen
ikke opfyldte deres egennyttige Forventninger og Had til den
norske Frihed, der giver Svenskerne et Mønster, end Kongens
Vilje hvormed de dækte sig. Denne mistydedes ligesaameget
som Folkets. Men disse have nu lært hinanden at kiende ; og
dette har forøget Trygheden. Hint svenske Partie har udtømt
sine Anstrengelser. Tiaaret efter Befrielsen, i 1824, begyndte
17de Mai at feires. Den deler Foreningsaarene: de første 10
erkjendtes Forfatningens Fortrin kun lidet, Mængden følte sig
ulykkelig, Almeenaanden var søndret og borte: i de sidste 10 er
denne vendt tilbage, Frihedssindet har udviklet sig, Forfatningen
er bleven almeenerkjendt, og Folket føler sig borgerligen lykkeligt.
Imidlertid maae vi om de første fælde den Dom: man er aldrig
saa ulykkelig som man indbilder sig; og om de sidste, med Hen-
syn til at Grundlovens Forjettelser endnu langtfra ere opfyldte,
at man heller ikke er saa lykkelig som man indbilder sig. Nord-
mændene kjende Friheden mest i Navnet endnu. Selv dette er
ikke kjendt i Lovgivningen. Liigheden findes vel der; men ikke
nok i Samfundene. Men "Folkets Oplysning er en umaadelig
Havn, aaben for vort Haab". Grundloven taaler og æsker en
Udvikling af Frihed, som nærmer sig Republikens. Det skee!
I Borgerfrihed Hjertets Frihed (den fra Himlen) fandt
sit Billed; og jo større hiin, det da desmere sandt.
Vel staaer det kun i Kjole, i dagligdags Gevandt,
vel er dets Dragt prosaisk, ei republikansk Tunik;
men Kaaben gjør ei Manden, og Tiden har sin Skik,
og Øiet under Frihedshatten har Cherubens Blik.
|
| BLA BAKOVER |