|
| d.IV,b.2,s.154 |
pladsen, tilintetgjordes aldeles efter Slagene ved Saalfeld, Jena
og ved Eylau og Friedland, hvor Russerne hjalp dem. Ved
Freden i Tilsit 1807 tabte Preussen meget til Fordeel for Frank-
rig og de tydske Fyrster, som dannede Rhinforbundet, i hvis
Spidse Napoleon stod. Tilsøes seirede Nelson ved Cap Finis-
terræ og Trafalgar, og 1807 borttoge de den danske Flaade efter et
Bombardement paa Kjøbenhavn, forat den ei af Napoleon skulde
bruges imod dem. 1801 havde Danmark ogsaa ved et Bom-
bardement paa Kjøbenhavn maattet bøde for sin Forbindelse
med Frankrig. Ved den leed ogsaa Norge meget, da dets
største Fordeel havde været at forbinde sig med England.
Af preussiske Aftrædelser og det fra England tagne Hannover,
der er de engelske Kongers Arveland, dannede Napoleon Konge-
riget Westphalen, som han gav sin Broder Hieronymus. Da i
1806 Keiseren af Østerrig frasagde sig Titel af tydsk Keiser, var
Napoleons Overherredømme i Tydskland afgjort. Han brugte
dette og sin Indflydelse over de andre Lande med Undtagelse
af Østerrig, Rusland og Sverig til at indføre det System at ude-
lukke de engelske Fabrikater fra Fastlandet. Af den preussiske
Deel af Polen oprettede Napoleon Hertugdømmet Warschau, og
i Spanien indsatte han ved Vaabenmagt Joseph af Neapel, efterat
baade dets Konge og Kronprinds havde frasagt sig Riget. Murat
blev Konge af Neapel. Den kongelige Familie i Portugal flygtede
for de Franske til Brasilien, men baade i Spanien og Portugal
opstod en ødelæggende Bjergkrig og Folkekamp, som Englæn-
derne understøttede. Allerede 2 Aar før Joseph blev spansk
Konge havde de spanske Colonielande i Amerika begyndt Op-
stand, som stedse udbredte sig videre. Etrurien indlemmedes
ogsaa i Frankrig. 1809 begyndte en ny Krig mellem Østerrig
og Frankrig, som efter Wiens Indtagelse og Slaget ved Wagram
endte med at Østerrig tabte Tyrol, Salzburg, Kærnthen, Galizien
og Croatien. De to første Provindser fik Bayern. Tyrolerne
forsvarede sig dog længe i sine Bjerge. I 1810 indlemmedes
Holland, Kirkestaten, Lübeck og Hamburg i Keiserriget, og forat
fæstne sig ved Afkom i sit uhyre Rige, fraskildte han sig sin
ufrugtbare Keiserinde Josephine, og ægtede Keiseren af Øster-
rigs Datter. Ingen modsatte sig nu Napoleon i Europa undtagen
de haardnakkede Spanioler, Portugiserne og Engelskmændene,
|
| d.IV,b.2,s.155 |
som stundom endog under Wellington seirede i aaben Mark i
Spanien.
75 Millioner Mennesker adløde dengang dels umiddelbar dels
middelbar Napoleon. I 130 Departementer indeholdt Frankrig
42 l/2 Mill.; hertil kom Illyriens, de joniske Øers, Kongeriget
Italiens og Districtet Erfurts 8,287,000 Indbyggere, saaat under
Napoleons umiddelbare Herredømme stode 50,800,000 Mennesker.
Herhos udgjorde hans afhængige Bundsforvandte over 24 Mil-
lioner. Imellem hans Generaler udmærkede sig Bernadotte,
Massena, Lannes, Desaix, der faldt i Slaget ved Marengo, Da-
voust, Ney, Murat, hans Stedsøn Eugen, der var Vicekonge i
Italien, Augereau, Victor o. Fl.
De svenske Stænder valgte Gustaf den 3dies Broder Carl
den 13de til Konge istedetfor den i 1809 af Armeen, som stod
imod Norge, afsatte Gustaf den 4de Adolf, som ved sit blinde
Had mod Frankrig og de Stater, som indlode sig i fredelig For-
staaelse med dette Rige, foraarsagede at Sverige tabte Finland
til Rusland og at de svenske Provindser i Pommern besattes af
de Franske. Da Carl var børnløs, kaarede Han og Stænderne
til Thronarving den franske Marschal Bernadotte i 1810, der
antog Navnet Carl Johan. I Danmark var Frederik den 6te
bleven Konge 1808.
Til Napoleons Bortførelse til Sanct Helena.
Forat tvinge Rusland til at deeltage i den Plan at udelukke
Englænderne fra Handel med Fastlandet, besluttede Napoleon
at tvinge det med alle sine uhyre Stridskræfter. Han drog endog
Tropper fra Spanien, hvorved Englænderne og Fricorpsene, som
endnu førte en mordisk Krig der, gaves friere Spillerum. Efter
Seirene ved Niemenfloden, Smolensk og Mosaisk drog Napoleon
ind i Moskva; men da Russerne tændte denne uhyre Stad i
Brand, og Vinteren trængte paa, maatte den store Armee seen-
høstes 1812 tiltræde et Tilbagetog, som det haarde Clima, Veienes
Ufremkommelighed og de altid forfølgende Russer og Cosakker
gjorde saa ulykkeligt, at den over 1 Million stærke Hær kunde
betragtes som opløst og ødelagt. Denne Ulykke benyttede det
underkuede Preussen sig af til at erklære Krig, og snart efter
|
| d.IV,b.2,s.156 |
gjorde Østerrig det samme. Dog seirede Napoleon i 3 Hoved-
slag endnu; men da Sachserne midtunder Slaget ved Leipzig
gik over til de Forbundne, og den nordtyske Armee, som mod
nogle franske Generaler havde været seirrig under Kronprindsen
af Sverige, kom til, saa tabte han dette Hovedslag og maatte
trække sig ud af Tydskland. Der reiste sig nu Alt imod Frank-
rig og Napoleon. Fienderne droge ind i det kamptrætte Frank-
rig, og trængte efter afvexlende Slaglykke stedse længer frem
uden at Napoleon kunde reise Stridskræfter nok i det udtømte
Land. Fienderne besatte Paris i Marts 1814, hvor, efterat Na-
poleon havde frasagt sig Thronen, en Fred sluttedes, der tilstod
ham den lille Øe Elba ved Toscana. Frankrig tabte alle sine
Erobringer, og Ludvig den 16des Broder Ludvig den1 18de blev
Konge og gav det en Constitution. Men Aaret efter kom Na-
poleon tilbage; den misfornøiede Armee gik over til ham, og de
forhadte Bourbonner overlode ham Thronen ved den iilsomste
Flugt. Men Slaget ved Waterloo i Belgien gik tabt ved en Ge-
nerals Uefterrettelighed, og med det Alt. Napoleon overgav sig
til Englænderne, som satte ham i haardt Fangenskab paa Sanct
Helena, en Klippeø imellem Africa og America. Der hensad
han til sin Død 1821. Hans Familie forvistes fra Frankrig, flere
af hans Vaabenfæller henrettedes af Ludvig den 18de, og i den
2den Pariserfred paalagdes Frankrige svært Krigsstyr; Preussen
udvidede sig især paa Sachsens Bekostning, og de tyske For-
bundsstater dannedes, som de nu ere. I Spanien, Portugal og
Neapel kom de gamle Kongefamilier tilbage. Storhertugdømmet
Warschau forandredes til et Kongerige Polen, hvis Konge den
russiske Keiser skulde være2. Disse Forandringer havde Mo-
narkerne aftalt sammen i Wien; de indtraadte ogsaa i en saa-
kaldet hellig Alliance, hvis Øiemed var at hævde Kongemagten.
I Begyndelsen af 1814 havde Overføreren for den nordtyske
Armee mod Napoleon den svenske Kronprinds Carl Johan ved
at rykke ind i Holsteen aftvunget Kongen af Danmark Afstaael-
|
| d.IV,b.2,s.157 |
sen af Norge ved Freden i Kiel. Norge derimod forsvarede sin
Uafhængighed og benyttede sig af Omstændighederne til at give
sig en fri Forfatning 17de Mai 1814, da ogsaa Statholderen
Christian Frederik af Danmark valgtes til Konge; 4de Novbr.
s. A. sluttedes en Forening med Sverige med fælleds Konge og
Bibehold af Selvstændigheden.
Til Revolutionen i Paris 1830.
I Frankrig var der Gjæring. Hertugen af Berry, en kongelig
Prinds, myrdedes. Folkets ved Chartet besvorne Rettigheder
agtedes kun lidet. Dog behandlede Kong Ferdinand af Spanien
sit Folk værre, ja indsatte endog Inqvisitionen (en berygtet
Troesdomstol) og Jesuiterne igjen. Da derfor Opstand brød ud
overalt og Riego proclamerede Cortes- eller Stænderforfatningen
efter en fri Grundlov af 1812, som Kongen maatte underskrive,
saa maatte han tilbagekalde disse Bestemmelser. En fransk Hær
trængte ind i Spanien og gjenindsatte Kongen i sin Magt. I Syd-
america havde allerede i 1811 Venezuela erklæret sig uafhængig,
og i 1819 fulgte Chili, Peru og Buenos Ayres Exemplet. 1821
forenede Ny Granada og Venezuela sig til een Republik under
Navn af Columbia, og Mexico erklærede sig for et uafhængigt
Keiserdømme, men gik siden over til at være en Republik. I
1823 erkjendte England disse Staters Uafhængighed, hvoraf Bo-
livar har stor Fortjeneste. I Brasilien indførte Kongen af Por-
tugals Søn Don Pedro en constitutionel Forfatning og erklærede
det for et uafhængigt Keiserdømme. I Portugal derimod tilintet-
gjorde Kongen Johan den 6te den i 1820 indførte Constitution,
og de i Regentskabet Følgende: Enkedronningen og den anden
Søn Uhyret Don Miguel fortfore i samme Fremgangsmaade.
Hayti erhvervede sig ogsaa sin Uafhængighed, og Grækerne
endelig sin efter en flereaarig blodig Kamp mod Tyrkerne. I
Nordamerica ere de forenede Stater stegne til 24 med 14 Mil-
lioner Mennesker. Efter et fordeelagtigt Feldttog mod Persien,
hvorved Rusland udstraktes til det caspiske Havs sydlige Ende,
anfaldt Russernes Keiser Nicolaus Tyrkerne i 1828 og vandt
Afstaaelser af Land og Penge. I Tyrkiet tilintetgjorde Sultan
Mahmud Janitscharerne, en tyrkisk Milits, forat indføre en ny
staaende Armee paa europæisk Viis. Vicekongen Mehemed af
|
| d.IV,b.2,s.158 |
Egypten har ogsaa søgt at nærme sit Folk mere til Europæerne.
I Frankrig gik Kong Carl den 10des Ministre stedse stærkere
frem i deres Angreb paa Frihederne. Vel lode de Algier be-
sætte forat henlede ærelystne Folks Opmærksomhed fra An-
grebene paa Constitutionen hjemme; men da disse omsider bleve
for voldsomme, reiste Paris sig i Opstand 27de Juli 1830; og
efter 3 Dages Kamp mod Kongens Garde og Tropper var
Seieren Folkets. Karl tabte Thronen, hvortil Hertugen af Orleans
kaldtes under Navn af Ludvig Philip den 1ste. Ved samme Tid
løsrev Belgien sig fra Holland, og er nu et uafhængigt Kongerige.
Polen reiste sig mod Rusland; men maatte bukke under efter
den heltemodigste Kamp. I Tydskland synes endnu Bevægelser
at spaae kommende Revolutioner til Friheds og Folkehelds Op-
naaelse.
1 tilbakeDen 17de skal den med sine Forældre fængslede tidlig afdøde være.
2 tilbakeNapoleons Gemalinde fik Parma; det øvrige Øvre-Italien fik Østerrig,
med Undtagelse af Savoyen, Genua og Piemont, som kom til Sardinien. Hel-
vetien blev en Forbundsstat af 22 Cantoner. England fik Tabago i Vestindien,
Bourbon i det indiske Hav. Helgoland ved Elbmundingen og det gode Haabs
Forbjerg. Paven fik Kirkestaten tilbage. Holland, Belgien og Luxemburg blev
Kongeriget de forenede Nederlande under Wilhelm af Oranien. |
| BLA BAKOVER |