"KAAL- OG ROT-SELSKABETS" PROTOKOL
Begyndt 26de Marts 1845. Indhold.
Litr. A. Statuter. (Pag. 1 -- 4). B. Forhandlinger. (Pag. 5 -- 20). C. Medlemmer. (Pag. 20 -- 24). NB. Der tegne man sig. D. Regnskab. (Pag. 25 -- 28). NB. Pag. 29. Anviisning. A. Statuter.
1) Selskabet fører Navn af "Kaal- og Rōt-Selskabet", hvilket er en ligesaa god Sammensætning som f. eks. Finants- Handels- og Told-Departementet. | |
| d.III,b.3,s.639 |
2) Selskabets Hensigt er at udbrede Dyrkningen af de nyt- tigste Haugeurter mellem Huusmands-klassen. 3) Dette skeer ved aarligt Indkjøb paa Vaarsiden af Skillings- portioner Haugefrø af navnligen følgende Sorter: Hoved- kaal, Grønkaal, Kaalrot (over- og underjordisk), Gulerod og Persillerod eller Pastinakrod. Heraf faaer enhver Frø for 1 Skilling. 4) Hvert Medlem erlægger dertil 12 Skilling inden Marts Maa- neds Udgang, og det tillades ham at nære den Mening, at han stifter mere Nytte derved end om han f. Ex. gav det Tidobbelte til Missionsselskabet. 5) Præsidenten er pligtig til at meddele Kvittering paa Grund af den almindelig sjunkne Moralitet, samt til i Løbet af Sommeren at traktere ethvert Medlem, som kræver det, med en Gulerot. Præsteres den ikke, mulkterer han en fuld Udsædsportion. 6) Præsidentens Kontingent er 60 Skilling. 7) Hvert Medlem har Ret til at foreslaae Bygder og Personer, som skulle nyde godt af Uddelingen. Selskabet erkjender ellers Landet baade stort nok for og fortjent til dets Virk- somhed. 8) Naar betydelig Forsendelse skeer -- og hvert Aar bør 1 a 2 Bygder særskilt udvælges -- bør Præsidenten tilkalde et Par Raadmænd af Medlemmerne, ikke Byens, som føre Navn af Kaalhoveder. 9) Præsidenten skal altid være usurpatorisk, saaledes at det for Sagen ivrigste Medlem optræder som saadan, naar man skulde mærke at der ingen er. 10) Præsidenten bør dog opnævne sin Eftermand. 11) Selskabet er hemmeligt som Frimurernes, om hvilket man veed alt hvad der passerer. 12) Medlemmerne kjende hinanden paa en umaadelig Forkjær- lighed for Grønt. Naar to Medlemmer f. Ex., som træffe ukjendte sammen ved et Bord, spise 3 à 4 Portioner Grøn- kaal eller Snitbønner, kunne de med Tryghed give sig til- kjende for hinanden; dog ikke saa Andre lugte det. |
| d.III,b.3,s.640 |
13) Lovene overholdes ligesom andre Love d: e: efter Bekvem- melighed. Datum Grotten 26de Marts 1845.Henr. Wergeland 1ste usurpatoriske Præsident. B. Forhandlinger.
1ste Møde. 26de Marts. Tilstede: Præsidenten solo. Besluttet: 1) Indkjøbes hos Gartner Leuthen for 60 Sk. 15 Skillingsportio- ner Kaalrabi, Hovedkaal, Grønkaal og Næpefrø. 2) Eidsvoll skal iaar nyde godt af Forsendelsen. 3) En paa et Oktavblad trykt Anviisning skal besørges. 4) Hvert Medlem skal vælge sig en Haugeurt til Symbol. Præ- sidenten vælger sig "Blaakaal". 5) Selskabets Symbol skal være "Res parvis crescunt". 2det Møde. 27de Marts. Tilstede: Præsidenten solo. Refereret: At Anviisningen til Haugeurters Dyrkning allerede var for- fattet og expederet til Pressen. Besluttet: 60 Frøportioner til bestilles hos Gartner Leuthen. 3die Møde. 28de Marts. Tilstede: Præsidenten solo. Dekreteret: 1) Selskabet erklærer høitideligen at føle forhøjet Kraft og Interesse for sit nyttige Meed ved den Mangel derpaa som Det kongl. Selskab for Norges Vel samt dets Landhuushold- ningsselskaber røber. 2) Selskabet erkjender som det ypperste af al Leveviisdoms Udsagn dette: "Hjælp dig selv, saa hjælper dig Gud". |
| d.III,b.3,s.641 |
4de Møde. 29de Marts.
Tilstede: Præsidenten solo. Refereret: Gartner Leuthen oversender 145 Frøportioner, om hvis Disposition et senere Møde vil fatte Beslutning. Decreteret: Gartner Mortensen kan blive eneste virkelig Æres- medlem ved at tilstille Selskabet 60 Skillingsportioner af godt og solid Havefrø; og bliver han da at udmærke i Medlemslisten med et stort rødt Kors. Andre kunne for det Halve blive halve Æresmedlemmer, mærkede med et mindre Kors og omtrent svarende til Dannebrogsmænd. Følgende Debat fandt derpaa Sted: "Den ærede Præsident anmodes om at opgive en fyldestgjø- rende Grund for at Gartner Mortensen tillægges et saadant Fortrin fremfor det øvrige Publikum." Præsidenten: "Man troer ikke at behøve at anføre nogen anden Grund for Udmærkelse her i Landet end at Vedkom- mende er fød i Dan  , ja i selve Kjøbenhavn."Eenstemmig antaget. 5te Møde. 29de Marts. Tilstede: Præsidenten solo. Besluttet: Protokollen bliver at oversende Medlemmerne af den berømte Soirée. Decreteret: 1) Dersom Nogen ved usømmelige, eller noget- somhelst andet Slags, Indtegninger i denne Protokol, ved An- tegnelse som Medlem, misbruger denne commissio in bonam fidem straffes han med Dødsstraf ved Leilighed. 2) Selskabets Dødsstraf bestaaer i at forgives ikke i men med Kaalrabistappe. 6te Møde. 31te Marts. Tilstede: Præsidenten solo. Expederet: 11) Til Eidsvoll ved Provst Wergeland 17 Por- tioner Hoved- og Grønkaal- samt Kaalrabifrø samt 11 Pastinak- rodfrø. 2) Til Guldværkspladsene i Eidsvold 10 Portioner gjennem unge Tønsager 3) 1 Portion til Østhoelhuusmændene. 4) 1/2 do. |
| d.III,b.3,s.642 |
til den lille Stue ved Olstadkorset; 1/2 til Sundmanden i Eids- vold. Refereret (som en glædelig Opdagelse) at Frøportionerne godt taale at deles; men Præsidenten forblev i slet Humør paa Embedsmandsviis fordi han havde at bestille. 7de Møde. April 3die. Tilstede: Præsidenten solo. Erklæring: Uagtet Præsidenten er bleven holdt for Aprilsnar af Gartneren ikke blot den 1ste, men ogsaa den 2den April, erklærer han dog, i Betragtning af alle de Tusinder af Kaal- hoveder m. fl., som ifølge Selskabets Virksomhed ville udbrede sig over Landet, siden enhver liden Frøpakke indeholder et Par hundrede Frø, at han i Magt og Værdighed kun viger for en vis Expeditionssekretær og maaskee for Diktator Rosas i La Plata, men at han langt overseer Præsident Polk. Refereret: 60 Frøportioner, der igjen skulle deles mellem to og to Huusmænd, tilligemed trykte Anviisninger, expederede til Ejeren af Skiftet Raaholt i Eidsvoll til Uddeling til Plad- serne fra Risebro til Værket. 8de Møde. April 6te. Tilstede: Præsidenten solo. Continuations-Erklæring: Efter hvad Præsidenten har bragt til Kundskab om Politi- fuldmægtig Dietrichs'es Brug af Tampen og Hullet, erklærer han, at han i Magt og Værdighed ogsaa viger for denne Officiant. Kaal- og Rod-Selskabets Præsident bliver saaledes No. 4 paa Jorden, Keiseren af Rusland No. 5. Refereret: 1) Tilsendt den mystiske No. 11 en Gulddaase. 2) Sendt Gartner Leuthen Opsigelse dersom han ikke vil være meer expedit. 9de Møde. April 7de. Tilstede: Præsidenten solo. Expederet: 1) Til Thorsten Tønsager 12 Gulerodfrøportioner og 20 Anviisninger. 2) Til Provst Wergeland 16 Gulerodfrø- |
| d.III,b.3,s.643 |
Portioner og 30 Anviisninger. 3) Til Forvalter Knudsen, Mad. Kaasen og Poul Jøndal i Eidsvold hver 4 Heelportioner og 8 Anviisninger. Dekreteret: Selskabets Forhandlinger føre herefter Navn af "Sessioner", skjøndt Præsidenten nok kunde passere for en Fleerhed, saaledes som man ofte har seet i Storthinget. Præsidenten erklærer: I Anledning af at en Afholdenhedsselskabs-Forsamling er bleven afholdt paa Børsen efter 8 Dages Trompetblæsen, laver han sig et Glas Porter-Toddy saa stærkt han kan p. t. taale det, og aflægger det Løfte, at han, saasnart han maatte komme til Kræfter, vil i en Pokal norsk Ribsviin eller kanskee endog i en vedbørlig indenlandsk Dram udbringe følgende Skaal til Ære for Kaal- og Rot-Selskabet: "For hvad Vi bestille, o Brødre, en Skaal! en Skaal for Persille, for Næper og Kaal!" 10de Session. C. Medlemmer:
Symbol: 1. Henr. Wergeland ...................... Blaakaal. 2. Albert Autenrieth ...................... Grønkaal. 3. D. N. Bech .............................. Selleri. 4. Nils Berg ................................ Bønner. 5. Niels Berg (Fængselsberg) .......... Hvidkaal. 6. Montz ...................................... Laktuk. 7. Chr. Tønsberg ......................... Kaalrabi. 8. Ad. Tidemand ......................... Grønne Erter. 9. E. Tidemand ............................ Blomkaal. 10. Aug. Tidemand ...................... Asparges. 11. *Et Uhyre med l0 brændeviinsdrikkende Hoveder paa, henhørende til Kænguruh- Potates. arterne. (Collectivt Æresmedlem) 12. *I. Elieson, Individuelt Æresmedlem .. Spinat. 13. A. Tischmann .......................... Rødløg. 14. Carl Jersin .............................. Karse. |
| d.III,b.3,s.644 |
15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. D. Regnskab.
1845 No. 1. bet 60 Sk. 2. 3. bet. 4. bet. 5. 6. 7. bet. 8. bet. 9. bet. 10. bet. 11. bet. 60 Sk. 12. 13. bet. 14. bet. Anviisning 1. Kaal og Kaalrot. Godt om man i smaa Mistbænke ved Syd-til at dyrke de nyttigste Kjøkkenurter. væggen eller endog inde i Kasser avler Planter; men er Belig- genheden god, kan Frøet ogsaa saaes ude i velspadet og god Jord. Hovedkaal avles stor paa Komposter, og Grønkaal liker Skygge. Avler man Kaal- og Kaalrot-Planter, maae de, ved ofte at luftes, hindres fra at fordrives, og ved Udplantningen iagt- tages, at Hjertebladet ikke kommer under Jorden. Rummet mellem Kaalplanterne bør være 1 Alen, mellem Grønkaal 3/4 og |
| d.III,b.3,s.645 |
mellem Kaalrotplanterne 1/2 Alen. De vandes om Aftenen, og naar de ere blevne noget store, have de godt af at hyppes i tørt Veir. Grønkaalen optages mod Vinteren og hensættes rade- viis i Grøvter, hvor Rødderne bedækkes med Jord og Planten selv med Granbar. Kaalroten er enten over- eller underjordisk; og maa man ikke bedække den overjordiske med Jord, naar den viser sig. Bevares i Sand eller Sagfliis. Bladene afskjæres, ligesom de bedærvede ogsaa tages af Kaalen. 2. Guleroten vil have dyb løs Jord. Trives i Myrjord, der ikke er for vaad. Udsaaes i stille Veir tyndt blandet med lidt Sand, nedhakkes og tilklappes strax. 3. Persille. Kruus- eller Skjærpersillen saaes tykt. Persille- roten i Furer, der have 6 Tommers Afstand fra hinanden. Et Par Frø sammen nedlægges nu i 3 Tommers Afstand, hvorefter Sengen tilklappes. Kun de bedste Planter lader man blive staa- ende. Denne Art Persille skjæres ikke. 4. Næper. Saaes tyndt. De tidlige saaes tidligt; de man vil have til Vinteren i Juni til St.hans. 5. Frø avles ved at udplante i Solvæggen en af de Hauge- urter, som have holdt sig i Sandkassen bedst Vinteren over. Man passe da om Høsten at lade de til Frøavl bestemte beholde de inderste og bedste af sine Blade. Naar Frøhusene blive hvid- gule, afskjæres Stenglerne og henlægges paa Gulvet eller Bordet i et varmt Værelse, hvorefter det udgnides og opbevares paa et tørt Sted. |