| d.III,b.3,s.637 |
[FORSLAGET OM BRENNEVINSFORBUD]
Morgenbladet 21. mars 1845.
Det er af sine Venner man skal have det. Og saaledes har
da Filantropien -- allerede i Miskredit før for Fantasteri --
faaet det af Ueland & Komp. i Forslaget om ganske at berøve
Folket Brændevinet; som man vrister Kniven af et Barns Haand.
Men det praktiske Liv vil og kan ikke tillade Saadant, saasom
det behøver Brændevinet til alskens dagligt, ikke alene uskyl-
digt, men velgjørende, Brug. Jeg vil blot paapege et. Det er
Brugen af Saapespiritus, som Landmanden tiltrænger frisk lavet,
hvergang en af hans Heste bliver brudt, hvergang en af hans
Kreaturer forvrider et Lem. Det gaar ikke an her at henvise til
Apotheket, som er mange Mile borte; og til Apothekerpriser har
Bonden ikke Raad til at anskaffe sig et Huusmiddel, han hvert
Øieblik behøver vedhaanden, uden det dog taaler at staa oplavet.
Det var nu een liden Hage ved Sagen; men der ere Kroge
nok for alle Hattene til de Hoveder, hvis ærede Navne man har
seet under bemeldte, i psychologisk Henseende ganske mærk-
værdige, Forslag. Den sunde Fornuft sidder dog nok fast paa
sin, paa det virkelige Livs Behov grundede, Throne, ventende
med et Smil paa, at en eller anden Menneskeven, næste Gang
Throndhjem eller Egersund brænder, eller anden stor Ildebrand
indtræffer, skal foreslaa principaliter, at al Ild skal udslukkes i
Riget, og in subsidium, at saadant dog skal ske paa angjældende
Sted, forsaavidt Huse maatte befindes tilbage.
|