|
KORRESPONDENCE. CHRISTIANIA, 13DE AUGUST
Lillehammers Tilskuer 23. aug. 1844.
Det svenske Aftonblad har berettet om, at en gammel børn-
løs Bankier ved Navn Thierry er i 1833 død i Venedig og har
efterladt sig den umaadelige Formue af 57 Millioner Francs,
bestaaende i en Sæk med Guldstænger, 500,000 Louisdorer,
Diamanter, Perler og Kontanter. I Frankrig skulle flere Præten-
denter være fremstaaede, og tilsidst nu en i Sverige, en Garver
i Warberg, der stammer fra Nederlandene og paa Spindesiden
skal være beslægtet med Arveladeren. Han skal ogsaa allerede
af alle Kræfter have sat sig i Virksomhed, haft Audiens hos
Kongen, engageret Sagfører o. s. v.
Men da nu gamle Gautier her i Byen faar læse herom, opgaar
der et ganske andet og, som det synes, langt paalideligere Lys
for ham. Gautiers Fader var ligeledes Kunstberider og opholdt
sig med sin Trop almindeligviis i det Syd-Østerrigske og Øvre-
Italienske omkring Venedig. Han havde en Kompagnon ved
Navn Thierry, om hvem vor Bekjendt, gamle Gautier, erindrer,
at han ofte omtalte, at han i Venedig havde rige Beslægtede,
men som intet gjorde for ham. Denne Thierrys Søn er gift med
Gautiers Søster; han lever endnu i det Ungarske eller Grændse-
lande som Kunstberider, og han er da den sandsynlig Lykkelige.
Man er allerede i Virksomhed med at faa ham opsporet og med-
deelt den vigtige Nyhed.
Ligesaa er her for nogle Maaneder hidflyttet til Byen en Enke-
madame Thierry, hvis Mand var kgl. dansk Berider og af fransk
|
| d.III,b.3,s.608 |
Extraktion. Han er død for faa Aar tilbage, men før sin Død
fik han Bankierens Død at vide og tilstillede en Sagfører -- Ned-
skriveren veed ikke, om i Danmark eller i Frankrig -- de oply-
sende Papirer han havde. Enken har senere ikke hørt noget til,
hvorledes det gaar; men ogsaa denne Prætendent synes at være
af Betydenhed.
-- Syvsoverdagen trak sine sex Ugers Regn efter sig; men det
holder endnu ikke op, men regner af og til om Dagen, end-
skjønt Vinden er gaaen om til Nord. Efterretningerne om Hø-
bjergningen i nærmeste Opland indtil Mjøsen ere ogsaa sørgelige.
-- En komisk Diskussion paa Distance har været at se imel-
lem en Anonym, der dadler Universitetsbygningskommissionen
fordi den ikke har iagttaget det rette Forhold mellem Grund-
murene paa Sidebygningerne og Hovedbygningen, og Kommissio-
nen, der har anmodet Anonymen om at indfinde sig personlig,
for at faa Oplysninger. Men han vil ikke frem. Et Øiesyn over-
beviser ellers om, at han har Ret, og saaledes er her atter en
af Nationens kostbareste Bygningsværker tilføiet en væsentlig
Uskjønhed. For Aarhundreder er nu vel det hele Anlæg for en
nyere By fordærvet, idet man ikke har fulgt Naturens Anviis-
ning og koncentreret den paa Sletterne langs Agerselven, saa-
ledes at denne blev opmuddret og inddiget med Kvaier og at
Kongsgaarden i gothisk Stiil havde faaet sin Plads enten paa
Hammersborgs øverste eller nederste Terrasse. Dets Taarne
vilde have bødet noget paa Byens ethvert, især fremmed, Øie
stødende Mangel paa denne Prydelse. Universitetet vilde da
kommet nær Tøien, de smudsigste Gader Nordby- og Tøiengaden
samt Grønland vilde være bleven en smuk og livlig Studenterby,
Lakkegaden og Fjerdingen Handelsgader med Magaziner ud til
Kvaien, ved Fosserne vilde Fabrikker have trukket Forstads-
goder for Arbeiderne efter sig -- kort man har forladt Naturens
Anviisning, for gjennem lange udstraalede folketomme halvfær-
dige Gader at ty ud i dens Skjød. Og saaledes har man da for-
dærvet Landet, det Landlige, med paa Byens vestre Kant. Man
skulde betids have betalt salig Schinckel, som man fik til at
udkaste den skjønne Plan til Universitetsbygningerne, om det
saa havde været 10,000 Spd. for et Udkast til en Byggeplan for
Christiania. Han havde leveret noget, hvortil Efterslægten kunde
|
| d.III,b.3,s.609 |
have bundet sig. Nu kommer al Forbedring for seent. Forkjær-
ligheden for Moradser og forat kunne glo op til Kongsgaarden
har været for stor.
|
| BLA BAKOVER |