HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


INGEN PROTEST
Den Constitutionelle 21. des. 1842.

   Endnu kan der nok gives fornuftige jovialske Folk, som om
visse Ting troe: "jo galere jo bedre", og som derfor ville finde
det ganske i sin Orden, at den Constitutionelles Redaktion ind-
lader sig paa at give Folk Skudsmaal for deres politiske Hold-
ning, saaledes som det er hændt mig igaar. Og jeg kan ikke
negte, at der stikker endnu saamegen Lystighed i mig, at Latter-
ligheden i at see mig af Dhrr. politiske og literære Notabiliteter
i egen Indbildning Carl Motzfeldt og Andreas Munch, (Poeta-
non interdum-dormitans) tillagt en "holdningsløs Karakteer, der
gjennem mine politiske Metamorfoser skal tilstrækkelig have
manifesteret sig", var det Første, som faldt mig i Øinene. Der
lod sig skrive en Fabel i den Anledning om Svampen, som gav
sig Mine af at være en Flintesteen, eller ogsaa en heroisk Tale
af en Ludefisk -- kort saamange Plæsanterier, at det poetiske
Medlem af Redaktionen skulde blive paaveje at opgive den af
hans Vers fremlysende trøstløse Tro, at det ikke er muligt læn-
ger at finde originale Sujetter.
   Jeg underkaster mig derfor med sand Fornøjelse ikke blot
denne Kjendelse af slige Mønsterkarle, men ogsaa Domfældel-
sen over mig som historisk Skribent. Saalænge Literaturen skal
mangle Kritikens Opmuntringer, Forfatterne dens Tilretteviis-
ninger, ere Stød af Horn i Siden ikke foragtelige Vækkelses-
midler. Og de Horn have sat der længe, saa længe, at mit For-
hold til cidevant-Troppisterne idetmindste ikke har været under-
kastet nogen Metamorfose. Men det er disse Folk, som vide at
benytte sig af Tomheden paa det kritiske Tribunal. Lad Mis-
sionæren, der holder Præken under aaben Himmel, lægge Sa-
marie og Krave hen, er det ganske i sin Orden, at en Abe klatt-
rer ned fra en Palme, naar Forsamlingen er hævet, ifører sig
d.III,b.3,s.543   dem og bestiger Talestolen, udførende for sine Brødre, som ind-
tage Tilhørernes Pladser, en mimisk Gudstjeneste. Men viser
der sig saa et Menneske -- vips! saa tilbage i Trætopperne.
   Der vil komme en Tid, med Andre paa Scenen, som af mit
Livs Handlinger og Skrivter med streng Retfærdighed ville un-
dersøge hvorvidt jeg nogensinde, under nogetsomhelst Slags
Forholde, har fornegtet mine Følelser, min Overbeviisning, mine
Grundsætninger, eller forandret andre af mine Skridt end dem,
der ikke kunde have ført mig til det isolerede Punkt af Uaf-
hængighed og Selvstændighed i Literaturen og mellem Partierne,
hvorpaa jeg nu befinder mig. Det er derfra1 jeg med alle Lan-
dets sande Patrioter deler ligemeget Foragten for de egennyttige
Machinationer, den samvittighedsløse Vildledelse af Folkets
bedre Omdømme, den saakaldte demokratiske Presse er bleven
Redskab for, og Æstimen for den moralske og literære Kompe-
tence, hvormed den Constitutionelles Redaktion er udrustet til
at bedømme
Henr. Wergeland.

1  tilbake[Oprinnelig trykt derfor, se s. 545.]
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE