|
[OM "GRANSKEREN"S HASKHET]
Den Constitutionelle 21. juli 1841.
Hvor lidet har det lykkets mig i Vinægers Fjeldeventyr i
Skildringen af Hadskheden at naae Naturens Sandhed, saaledes
som Livet opviser hiin Egenskab udviklet til det Enorme i Men-
neskegemyttet! Læserne af Statsrevisor, Gaardeier og Formand
m. m. Daa's Privatblad Granskeren ville indrømme mig, at Vin-
ægers Hadskhed deri overtræffes, og underskrive min Erkjen-
delse af min Indbildningskrafts Utilstrækkelighed. Saa hadede
man endnu ikke. Skulde Noget fylde Dybden deraf, er det min
oprigtige Beklagelse over et Menneske, der kan hade saa. Og
dog stiller det extravagant Komiske sig det Sørgelige ved Siden,
|
| d.III,b.3,s.520 |
saa jeg ogsaa deri maa tilstaae min Magtesløshed imod Virke-
lighedens, den lebendige Granskers Præstationer.
Jeg maa gjøre disse Erkjendelser, idet Granskeren i sit sidste
Nr. har fundet det hensigtsmæssigt, at citere en mange Aar
gammel Stump af en Polemik i Statsborgeren med Hr. Fougstad
i Egenskab af Redaktør af den Constitutionelle, ledsaget af den
gemytlige Anmærkning nedenunder, at Hr. F. for Nærværende
er min Expeditionssekretær. Hvor dette peger hen, vil man vel
let og, jeg troer, med Modbydelighed opdage. Det peger paa en
Brandflek i et skadefro Hjerte, og Hensigten, at ville vække
gamle ubehagelige Minder og, om muligt, Fiendskab imellem
Mænd, hvis offentlige Forhold ikke tillader og heller ikke vil
tilstede saadant, falder ganske sammen med hiin smukke i et
foregaaende Nr., at ville berøve mig mine Venner Bjerregaard
og Sivertson. Men det er vist, at den ogsaa vil gjøre det i Frugt-
løshed, og at Hr. F. og ethvert veltænkende Menneske vil dele
min Foragt over dette usle Forsøg, som dog neppe har fortjent
den Paapegning, jeg her, for dets Kuriositets Skyld, alligevel
har skjænket det.
19de Juli.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |