|
BAG GRANSKERENS KULISSER
Christiansandsposten 5. juli 1841.
Granskeren er det liberaleste Blad i Norge, skal det hedde;
og der er vel Tosser nok, som lade sig det binde paa Ærmet.
Granskeren er en politisk Fanatikers, et hadefuldt, forskruet
Menneskes private Blad, og det illiberaleste Blad i Norge mod
Personer, der ville forsvare sig mod Redaktørens ondskabsfulde
Angreb, om ikke Morgenbladet i saa Henseende skulde holde
det Stangen.1 Denne utilgivelige Feil er vor Presses sletteste
Side. Den nedværdiger Journalerne fra at være Sandhedens og
Almeenhedens til at være Løgnens og den enkelte Persons Or-
ganer. Jeg vil overbevise om at Granskeren, medens den har
Skinnet af at tilstede Forsvar, dog søger paa alle mulige Maader
at undgaae dette. Der findes i forrige Nr. en kort Artikel fra
Undertegnede, betræffende dens Undvigelser paa at staae mig
|
| d.III,b.3,s.518 |
tilrette for et Skumleri i et foregaaende Nummer; men man
troe ikke, at den tilstodes denne Naade uden flere Omredak-
tioner efter Redaktørens eget Behag. Jeg har her Originalen
med dens forskjellige Paategninger, og vil her levere den til en
Sammenligning og som et Bilag til at lære dette Blads Liberali-
tet og ædle Polemik at kjende. Den lød saaledes:
"Granskeren har rigtignok, ved at sige, at der kun vil resultere
"Commers" af en Sag med ham, givet at forstaae, at den "Daad", han
imputerer mig, ikke kan have været saa farlig, men det er dog muligt,
at dette Dementi ikke skal nytte ham. Jeg er endnu ikke ganske
færdig med min Modbydelighed for Proces, som dog maaskee tør være
det eneste Middel mod en Person, der synes ganske at tabe Sandsen
for Forskjellen mellem Sandt og Usandt, naar det kommer an paa
publice at behandle mig. Han kan ellers gjerne bona fide have sine
gode Tanker om sin Collega i Morgenbladet, omendskjøndt jeg ikke
troer han vil sværge paa dem; men det er mod bedre Vidende han
lægger Dølgsmaal paa Aarsagen til at "Papegøien" blev skreven, frem-
hæver Drikfældighed som Satirens Vehikel i "Engelsk Salt," og for-
tæller, at jeg har konsuleret ham i vort Mellemværende. Jeg har
spurgt ham, da min Beskikkelse ikke frugtede i Agers Sogn, hvor jeg
har ladet mig sige, at Granskeren boer, om hvor han vilde lade sig
finde, og bebreidet ham det Feige i at skyde sig bag de uskyldige Bog-
trykkere. Og det er Alt. Paa hans øvrige vitterlige Fordreielser og
Usandfærdigheder har jeg ikke Tid til at svare.
19de Juni.Henr. Wergeland."
Herpaa erholdtes følgende Paategning med Statsrevisor Daa's
Haand, skjøndt naturligviis, efter denne kjække Mands besyn-
derlige Tvefoldighed, kun paa Granskerredaktionens eller maa-
skee paa Bogtrykkernes Vegne:
"I Granskeren optages ikke saadanne løst henkastede Beskyldnin-
ger om vitterlig Usandfærdighed, Feighed m. m. Bladet staaer kun
aabent for Beviser og personlige Erklæringer om Vedkommende selv."
Hvad han nu meente med disse personlige Erklæringer om
Vedkommende selv, var mig ikke til at begribe, da jeg troede
netop at have afgivet saadanne, men jeg rettede Perioden oven-
for "en Person, der synes" osv. til "en Person, der forstaaer saa
grundig at "lægge En an" som Granskeren" og sløifede sidste
Punktum, idet jeg skrev nedenunder den Daa'ske Paategning:
"Efter Ovenstaaende antager jeg, at Vanskelighederne ere bort-
ryddede. Er der ellers noget Usandt heri?Wgd."
|
| d.III,b.3,s.519 |
Jeg fik den nu tilbage med følgende Paaskrivt, hvoraf de
første fire Ord vare overstrøgne Intimationer:
"Naar -- Jeg har -- skj -- Beskyldningen om Usandfærdighed er
endnu tilbage, og fremdeles umotiveret."
Efter dette anstillede jeg da endnu een Udvaskning, og saa tog
da den liberale Gransker min Opsats op -- med behørige An-
mærkninger naturligviis. For Publikum har det dog Udseendet
af, at min skamløse Angriber indrømmer mig frit Forsvar, men
hvor misligt det dog i Grunden hænger sammen med denne Li-
beralitet, haaber jeg man nu har faaet et Slags Nys. Manu-
skriptet med Paategningerne er i nærværende Bladredaktions
Hænder til Veiledning af den rigtige Sætning, især der, hvor
man kan see, at Skruplerne have været vældigst. Det proble-
matiske "Naar" lader sig ellers godt supplere saaledes: "Naar
jeg roser Morgenbladet er det af gode Grunde, nemlig først
fordi jeg æder Morgenbladets Brød og fordi det roser mig og
har store Planer med mig." Det "Jeg har" lod sig vel ogsaa
forklare som en Begyndelse til den Erklæring: Jeg har skumlet
over Dem, fordi jeg mistænker Dem for at De holder mig for en
Nar, men derfor maa De ikke indbilde Dem, at De faaer Lov
til at forsvare Dem i min private Avis. Granskeren er et libe-
ralt Blad; men Goddam, om De det gjør!" osv.
Kristiania 27de Juni.
Henr. Wergeland.
1 tilbakeDette Blads Motto burde være "à tout prix". Dets Redaktør gjennem-
løber nemlig med største Lethed Skalaen fra overmodigt Pressetyranni til
plyndrende Tryglen, naar han mærker, at han har forgaaet sig for grovt, og
at hiint ikke lader sig drive videre uden Fare. Det var ved at bede Ved-
kommende om ikke at insistere paa Indtagelsen af en Artikel, fordi "det
vilde prostituere Redaktionen", at han trak sig endeligen ud af hiin Ano-
nymitetsjagt mod en Prokurator Schive i Nordlandene, som ellers maatte
være nok til at lære Publikum at kjende denne sin "Leder". |
| BLA BAKOVER |