HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

d.III,b.3,s.509  
UDENLANDSREISEN
Tønsbergs Merkur 17. juni 1841.

Wenn man eine Reise thut,
So kan man was erzählen.

   Hr. X. gjorde i afvigte Sommer en liden Tur med Damp-
baaden fra Christiania til Kjøbenhavn; aflagde som allersnarest
en Visit paa "Rundetaarn"; dreiede sig rundt paa "Kongens
Nytorv"; kastede et Øie igjennem Gitteret foran "Kongens
Have"; kjøbte i "den Gyldendalske Boghandling" et Hefte med
franske Prospekter, samt et Par graae Everlæstings Sko i en af
de fornemste Butikker paa "Østergade", en fiin Hat af en egen
Façon, og en Stok efter seneste Mode med Guldknap af presset
Arbeide.
   Da han efter nogle faa Ugers Forløb kom tilbage til Chri-
stiania var han en fuldendt -- Pariser -- og en Fremmed i sin
egen Fødeby. Det var med Nød og Neppe han gjenkjendte Fâr
og Môr, ja han tog selv feil af "Prindsens- og Kirkegaden"; og
hvad værre var, han havde aldeles glemt sit Modersmaal,
nævnte Alle ved "Monsieur" og "Madame", og sagde "bon jour"
istedetfor "god Dag"; kort, det gik ham som den, efter hvem
man har Ordsproget: "hvad Fanden hedder nu igjen "en Rive"
paa Norsk?"

   Fra denne Tid var hans Lykke gjort . . . .Han er nu baade
Pot og Panne i "Kringla" som i "Kavringen". Naar han i et
Selskab trinner over Dørtærskelen, farer det som en Løbeild fra
Mund til Mund igjennem hele Raden: "Se der er Hr. X . . . .,
som i Sommer "var udenlands." Med spændt Opmærksomhed
betragter man ham fra Top til Taa, man lægger Mærke til hvor-
ledes og paa hvad Maade han bukker sig, hvorledes han holder
sin Hat, hvorledes han drager frem og skjødesløst folder sit
Lommetørklæde, hvordan han gebærder sig, naar han nyser . . . ..

   En gammel kjær Tante myser til ham gjennem Brillerne og
mager sig i Sofaen: "Se saa, tag Plads her mellem os og med-
deel os Et og Andet fra Frankrig! . . . Kusin var jo i Frankrig?
. . . Nu, noget Nyt fra Paris!"

   Kusin, der ikke for "Guds Skyld" kjøbte de superbe franske
Prospekter i "den Gyldendalske Boghandling", kaster det ene
d.III,b.3,s.510   Been over det andet og fortæller de pikanteste Sager om Palais
Royal og Tuilerierne, skildrer paa det Livligste, at der baade
findes Træer og Buske, hvorledes Damerne spadsere i Sol-
skinnet: Damerne med Parasoller, Herrerne foruden; hvor for-
tryllende Fontainene sprudle og hvorledes Sværme springe om:
Smaapigerne i korte Kjoler, Drengene i Bluser.
   "Og Kongen?" falder en af Damerne ham i Talen, "hvordan
seer han ud? og Prindserne? -- Hun er jo saa smuk Kronprind-
sessen? Er hun Blondinde eller Brunette?"

   "Aa . . . saa . . .
"De tout un peu!"
Midt imellem.
   "Er hun stor?"
   "Aa . . . ikke just saa stor! . . . just ikke lille heller! det kom-
mer meget an paa hvorledes man tager det; "enfin!" et char-
mant Fruentimmer!"

   "O! hvor det maa være behageligt at have seet . . . . . . , at have
lært at kjende saa mange mærkværdige Personer, at have . . . ."

   "Dja . . . a! sandeligen . . . .Aaja, aaja!" (gyngende med det
ene Been).

   Efterat han er gaaen, tales der endnu en halv Time om intet
Andet, end hvor Kusin X . . . er interessant og belærende, og om
hvor stor Forskjel der er paa Konversation og Belevenhed imel-
lem ham og Kusin Z. og Kusin Y., som ikke have været uden-
lands.

   Ved en anden Leilighed sidder han til Visit med Hatten mel-
lem Benene og drikker The hos en trivelig Frue med Tvehage
og Gulduhr. "Marie! nu skal Du søge at profitere af Hr. X . . . ,
naar han er saa god at besøge os, og tale Fransk med ham, saa
Du erholder en smuk Udtale! . . . Saa! tael nu Et eller Andet
paa Fransk til Hr. X . . . , da faaer han høre . . . .Se saa, mit
Barn!

   "Ah, Frøkenen taler Fransk? . . .
Eh bien! Vous parlez fran-
çais? . . . Comprenez vous?"

   "Nu Marie! forstaaer Du hvad Hr. X. siger? . . . Svar da! . . . "
   "Comment vous portez vous?" fortsatte Hr. X . . . selvtilfreds.
   "O, tilgiv hende! hun er saa undseelig for at begynde. Des-
uden skal Jeg sige Dem, at det er noget ganske andet at tale
med Guvernanten og med en veritabel Pariser."

   Hr. R. agter at give en Fête med Kostum-Bal. "Min Bedste,"
d.III,b.3,s.511   siger Konen en Uge forud til sin Mand, "Du maa foralting in-
vitere Hr. X . . . til imorgen; han har været i Paris og seet hvor-
ledes det der gaaer til ved lignende Leiligheder hos Noblessen,
han vil kunde give os gode Raad . . . det er en elskværdig ung
Mand!"
   Hr. X. bliver buden til Middag den paafølgende Dag. Inden
han forlader Huset har han arrangeret Alt aldeles som han selv
har seet det i Paris hos Markis A -- : Dansesalen skal oplyses
med Lysekroner -- som hos Markis A., -- alle Stole skulle ud-
flyttes -- saa bruges det hos Markis A., -- Blomsterpotter skulle
placeres i alle Hjørner af Salen, hver Dame skal ved Indtrædel-
sen præsenteres en frisk Buket, og i Døren placeres en Tjener,
som med lydelig Stemme anmelder enhver Indtrædende, thi saa
har han selv seet det i -- en Avis.

   Hr. M. skal have en stor Soupé med Aftenunderholdning. Hr.
X. bliver anmodet om at overtage en Elsker-Rolle. Hvem skulde
vel ogsaa dertil være bedre skikket end ham?

   Hr. X. tager med største Fornøielse imod Rollen; til et Forsøg
slaaer han sig for Brystet, lægger Haanden for Panden og ud-
raaber pathetisk: "O, l'amour, l'amour!" hvorover Selskabet be-
svimer af Henrykkelse. Men Dagen før Forestillingen bliver han
pludselig angreben af en betænkelig Upasselighed, som holder
ham paa sit Værelse til Dagen efter den store Soupé.

   For en Tid siden hendte det imidlertid Hr. X. et fatalt Even-
tyr, som vi i al Korthed skulle meddele. Han havde taget Plads
i en Deligence for at lade sig bringe til Ladegaardsøen. Blandt
Passagererne vare tvende smukke Damer. Vor unge Herre mang-
ler aldrig Stof for at indlede en Samtale med det smukke Kjøn,
og gjorde det ei heller nu. Men det faldt ham for Morro Skyld
ind at lade Udlændingen stikke frem; dette er nu engang bleven
en Skjødesynd hos ham. Han begyndte nu i et radbrækket
Sprog: Tillad mig, mine Damer, dette er Hovedøen, ikke sandt?

   Vore Damer gjorde sig en Fornøielse af at besvare alle den
unge belevne Mands Spørgsmaal. Hr. X. fortsatte med en
mesterlig Hardiesse sin Rolle.

   "Dette er udentvivl Frogner? -- Dette Ullevold? Charmante
Situation! Charmant!"

   Under lignende Konversation naaede man det sædvanlige
d.III,b.3,s.512   Udstigningssted, Passagererne stege af og toge forskjellige Veie.
Hr. X. var ogsaa hurtig af Vognen og præsenterede de smukke
Selskabsdamer sin Haand og takkede dem for et saa "agreabelt
compagnie,"
krummede sig med den forbindtligste Gestus af
Verden.
   Hr. X. var buden til en Slægtning, som eiede et Landsted paa
Øen. Da han imidlertid fandt det at være noget fortidligt, spad-
serede han en Tid omkring i den behagelige Egn, og han fry-
dede sig ret af Hjertet over hvor fiint han havde drevet sit Spil
med sine lettroende Damer i Deligencen. Endelig saae han paa
Klokken, fandt den passende Tid forhaanden og begav sig til
sit Bestemmelsessted. Værten mødte ham i Døren og ledsagede
ham til Aftrædelsesværelset. Af de Fremmede vare blot an-
komne tvende unge Damer, hos hvem denne præsenterede sin
Ven som en gammel Skolekamerad og kjær Ven.

   Hr. X. gjorde et utvungent Skridt fremad mod Sofaen, men
tren uvilkaarligt et Skridt tilbage. Han gjenkjendte i dem sine
Damer fra Deligencen. De Skjønne syntes at trække paa Smile-
baandet.

   Fra dette Øieblik af var vor Udenlandsreisende aldeles stum.
Forøvrigt har vor Udenlandsbereiste en saadan Mangfoldighed
af Egenheder, at vi ei skulle indlade os paa at opregne dem alle.

   Paa hans Skriverbord seer man skjødesløst henslængt for-
skjellige Brevkuverts, adresserede til ham i forskjellige Sprog
og forsynet med Hamburgs Poststempel. I hans Boghylde seer
man, blandt Andet, et Volumen i Maroquin, paa hvis Ryg man
læser med store forgyldte Bogstaver: "Erindringer fra mine
Udenlandsreiser."
Det indeholder smaa dyrebare Suvenirer fra
de interessanteste Personligheder, de mærkværdigste europæiske
Personers egenhændige Navnetræk: en Paganinis, en Thier's, en
Thorwaldsens, en Bulwers; kort: Alt hvad man kan forestille
sig af det meest Pikante.

   Dog skulde jeg ei forglemme at bemærke, at jeg endnu aldrig
har været saa lykkelig at faae kaste et Øie i denne mærkværdige
Bog, ligesaalidt som nogen Anden har nydt den Lykke.

S. S.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE