HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

[OM STRIDEN MELLEM WERGELAND
OG MORGENBLADET]
Christiansandsposten 29. mars 1841.

   Det poetiske Stykke jeg har søgt Plads for i dette Blad,
skulde med større Rimelighed have fundet den i Morgenbladet,
der gav Anledning dertil ved en ubeføiet Anmærkning over den
Indflydelse paa min Sindsstemning, Redaktionens uophørlige
Fornærmelser dog tilsidst skulde havt. Det erholdt ogsaa naa-
digst Imprimatur; men remitteredes som Hevn fordi en ældre
Anke over et Træk af Uretfærdighed hos Red. viste sig i Chri-
stiansandsposten Nr. 21. Og hvorledes fandt jeg da, at Red.
havde tænkt at meddele min Poesi? Den havde havt den Ufor-
skammethed at gjennemflette den med Anmærkninger, som paa
det mest skærende vilde tilintetgjort dens Virkning og Indtryk
og den forsonlige og rolige Aand og Mening, som jeg tør sige
skinner frem af og hviler over disse Linjer. Noget af denne
Betise skriver jeg naturligviis paa Red.s gjennemprosaiske
Uskjønsomhed, men en god Deel falder ogsaa paa Pressetyran-
nens Overmod.
   Nu! var han endda mindre smaalig og mere ærlig under dette
Overmod; men det har ikke lykkets mig at opdage noget for mig
tænkeligt Middel til at vinde et slet Spil, som ikke er bleven
anvendt. Men de vende sig imod ham selv, som man vil see af
Mbldts. Dagsnummer, hvor Intelligentssedlernes Red. beviser, at
jeg har havt Ret i at anke over, at ogsaa han negtedes Forsvar
i Mbldt. mod dets Angreb paa os Begge. Dette slyngede sin
fra Granskeren indsendte Bagvaskelse vidt over og udenfor det
hele Land. Forsvaret, Benegtelsen og Beviset mod Beskyld-
ningen har maattet paa det nærmeste indskrænke sig inden
denne By og dens Forstæder. Og nu, fordi jeg af ovenangivne
Grund ønsker min Poesi i Morgenbladet fremfor i noget andet
d.III,b.3,s.504   Blad, og bringer den i Erindring, da en Uge er gaaen efter
dens Indsendelse, publicerer denne Hr. Adolf Stabell, at han
overløbes af Breve, og at hans Blad er lukt for mig. Hvem
føler ikke Fornærmelsen, Hovmodet og Lavheden heri. Morgen-
bladet bør være mig forbunden for alle de Poesier, jeg har
skjænket det, og denne her angjældende vilde heller ikke
skjæmmet dets Spalter, at sige naar Hr. Stabell blot vilde
holde sine Fingre fra. Men der var formodentlig Linier, der
enten vakte Hr. Stabells Vrede eller -- Skamfuldhed, om han
kan føle denne?
   Under denne uværdige Censur af et høist middelmaadigt
Hoved og en Karakteer af lignende Omrids staae da Morgen-
bladets Indsendere. Man bør vide det, og for denne Underret-
ning holde mig den Plads tilgode, jeg atter har optaget i en
Strid, som Hr. Fuldmægtig Stabell ikke skulde vove at føre
med de ujusterede Vaaben, han bruger, dersom han ikke stolede
saa paa, at jeg ikke har Sind til at anvende det Vaaben imod
ham, som han meget vel veed hans ubesindige Frækhed har
forsynet mig med.

   Kristiania 22de Marts 1841.
Henr. Wergeland.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE