HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


ENDNU ET BIDRAG TIL GRANSKERENS
WERGELANDSKE ANTHOLOGI1
Christiania Intelligentssedler 23. febr. 1841.

   Og det netop fra Statsborgerdagene! Wergeland er dog nok,
naar Alt kommer til Alt og granskes vedbørligen, ligesaavist
bleven sig Selv liig i sin Enthusiasme for Carl Johan, som det
er vist, at hans sidste Farce kun gaaer ud paa at sætte Knapper
paa Studen. Dette nye Bidrag findes netop i Statsborgeren og
i Visebogen Bragur i hans Sang for de norske Musketerer.


           "Hurra, Brødre, for vort Banner, hvor Løven staaer i Brand!
           Saa flammer Mod og Ømhed for frie Fædreland.
                 Hurra for vort gamle Norge!
                 Hurra for dets Heltedrot!
                 Hurra for Kaptainen! Alle
                 holde Vi hvad ham vi borge:
                 aldrig vige, heller falde,
                 lade fort og sigte godt!"

Naar man vilde granske nøjere fandt man nok flere Stumper,
hvori det Samme stikker frem.

   Besynderligt er det ogsaa, at "Spaniolen", hvori en spansk
d.III,b.3,s.493   Exaltados Følelser og Principer skildres, kan være gaaen Gran-
skerens Næse forbi. Og denne er dog paany udkommen midt
under Nydelsen af det Hs. Mts. Gratiale for Almueoplysnings-
arbeider, som man behager at give Navn af Hofpension.
   At pløie med Andres Kalv er ellers upaatvivlelig den for-
deelagtigste af alle Færdigheder, og den besidder Granskeren
Hr. Daa i en ganske fortrinlig Grad. Det hedder, at han er
Forfatter af en svensk Ordbog, men det Sande er dog, at en
svensk Student skriver sammen hvad der siden kommer ud
med Hr. Daas Navn paa det pyntelige Omslag. Imidlertid er
det sandsynligviis Hovmoden over denne letvundne Ære, som
i hans sidste Gjennemgranskning af mit Forfatterskab paadra-
ger mig en Revselse for slet Sprog i et paa Svensk skrevet
Mindedigt over Wallin. Men hvem skal jeg troe forstaaer Tin-
gen bedst, enten Hr. Daa eller den svenske Digter Ridderstad,
som i den Anledning har tilskrevet mig:
"Ditt svenska poëm
läste jag med mycket nöje; et fel blott -- du hadde nytjat ty,
som rim till i. Eljest fanns inga fel."
Saa god Regnemester
Hr. Daa kan være i Skillingsvejen, har han dog neppe her for-
staaet bedre at beregne sine Kræfter end mine, idet han vil
bevise Umuligheden af at jeg kan vedblive at være ret Poet
siden jeg har faaet noget at leve af. Her bør de excessive Virk-
ninger af "Engelsk Salt" maaskee neutraliseres af noget Nyse-
rod, hvis de Gamles Paastand om denne Urt er sand, at den
er god mod Galskab. Især synes den fixe Idee, at man skal
maale Patriotismen efter Graderne af Kulde for Fædrelandets
største Velgjører, at trænge til anden end blot mental Behand-
ling.
Henr. Wergeland.

1  tilbakeRigtignok ikke samlet af Granskeren som man plukker Blomster, men
som Sviin rode efter Trøfler.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE